Hvorfor har du akvarium ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jespermr — 26. februar 2007, 18:33

Yes, folks . Tænkte det kunne være ganske sjovt med en lille tråd om dette . Hvorfor har du akvarium ? Hvad tiltrak dig ? Hvad gør det stadig ?

Ved mig er det helt klart glæden ved at passe på noget levende. Ved at se fiskene udvikle sig, og sidde og studere dem. Se de små hurtige bevægelser, og deres udvikling . Og så findes der ikke noget bedre end et dejligt kuld unger fra de levende fødende . Og så er det da også dejligt at vise frem og utrolig smukt at se på .

Hvad er jeres holdning ? Hvorfor synes i det er spændende ? Kom så folkens . (:

Venligst
Jesper

SogneprQsten — 26. februar 2007, 18:42

Jeg har akvarieum fordi jeg syntes det er spænende at bringe et lille stykke natur ind i suten.
at opleve hvordan en form forliv lever i de bestemte biotoper, og deres specielle adfær hver især.

at få glæden ved at gå og pusse-nusse, og sidde i lænestolen og kigge ind i sit akvarie er bare den aller bedste afstesning og det aller hyggeligeste man ´kan forestage sig 🙂

Mvh.
Christian

steffen.d — 26. februar 2007, 18:42

tror det spørglsmål er for svært at svare på he he men min mors x hvade en gang et jeg synes var flot og jeg kunne sidde og kigge på det i lang tid tror det derfor jeg har tre i dag

Mvh.
steffen.d

akva sander — 26. februar 2007, 18:54

jeg har levet med dyr tæt på mig siden jeg var lille jeg elsker alle slags dyr, og går op i mange forskellige dyr. nu for et par år siden faldt jeg for akvariefisk. for 8 måneder siden var jeg bestemt ikke god, nu syns jeg at jeg kan måle mig med nogle af de gode akvarister derfor forsætter jeg med at have akvarie og derfor har jeg akvarie.

Mvh.
akva sander

Falken — 26. februar 2007, 18:58

Jeg havde akvarium da jeg var helt lille (fordi min storebror havde det 😛)
For et år siden fandt jeg mig så en kæreste der havde akvarier og fandr pludselig ud af at der er mange andre fisk en guppyer 😛 så jeg ville også have fisk. Så frem med min brors gamle på 40l og i gang. (U)heldigvis blev jeg grebet og mig og min kæreste har nu 8 akvarier i alt 😛
Hvorfor jeg stadig har de kære fisk kunne jeg tale MEGET længe om 😛 så jeg holder mig til nogle hovedpunkter:

1) De er så dejlige at se på, deres opførsel, udvikling og især hvis det er en der gemmer sig meget (fx mine kuhli ål) så bliver man så glad når man ser dem 🙂
2) En af mine første fisk var en RIGTIG flot kampfiske han jeg fik af min kæreste, og det lykkedes mig at gøre ham så tam at han spiste af min finger og 'kælede' op ad den 😀
3) Jeg har lige nu kampfiske yngel og det er SÅ spændende, virkelig facinerende.

Jeg stopper nu 😛 det er noget af det der gør det 🙂

Mvh.
Falken

Janne — 26. februar 2007, 19:08

Fordi jeg ikke kan lade være :-P.

Nej, min far havde akvarier, da jeg var barn, og det har så hængt ved siden. Nu har jeg saltvand, fordi jeg har drømt om det i 20 år eller deromkring.

Mvh.
Janne

Fam.Krebs — 26. februar 2007, 19:26

Min mand havde akvarie da jeg lærte ham at kende, inden da havde jeg bare syntes det var en balje vand med kryb i :-D

Han fik nu hurtig fanget min interesse, og jeg faldt pladask for Tanganyika cichlider som jeg havde i flere år.

Vi havde egentligt trappet vores akvarier en hel del ned, havde faktisk kun vores 530L og begyndte at interessere os for fugle, men for et års tid siden fik jeg kraftig nældefeber - skyldes allergi overfor støvmider, noget der er meget ved fuglehold! og da vi måtte skille os af med fuglene, kom akvarierne igen i søgelyset.

Nu bruger jeg dem som anti-stress middel - det er skønt at se dem plaske rundt der i deres egen lille verden midt i vores :-)

Mvh
Mette

Line — 26. februar 2007, 21:15

Hvis du nu skulle skabe jorden, hvad så ?

Plads
Lys
Varme
Vand
Ilt
CO2 m.m.
Bakterier
Planter
Gödning (kvælstofkredslöb)
Sporstoffer, mineraler
Organismer
Formering
Födekæde
...

Alt det pröver vi at få til at fungere i en glasbeholder. Det er simpelthen livets mysterier og underfundighed i et.
Jo mere man ved om akvarier, jo mere må man erkende, hvor lidt man ved.
Hver akvarie er sit eget univers og har sin egen balance.

Pil ved et parameter i et akvarie og se hvilke konsekvenser det kan få.

Jeg tror, man et lille sted indeni lærer at forstå, hvor fantastisk vores verden er.

Hilsen
Line Sörensen

Lihn — 26. februar 2007, 21:30

Jamen hvis i vil læse min "historie" :-P Så kan i da bare kigge her: http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=542

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Mivsen — 26. februar 2007, 21:36

Jeg havde også akvarie da jeg var lille - eller dvs. min mor havde. Og for et halvt års tid siden, så jeg en dag min søn stå foran en kæmpe karpe i Aqua i Silkeborg, og være fuldstændig opslugt af fisken. Jeg kom i tanker om hvor mange timer jeg selv brugte foran min mors akvarie som barn, og fik lyst til at forsøge mig med fiskehold.
Da jeg startede kendte jeg kun de mest almindelige typer, men jeg har nu også mødt nogle andre arter som kunne være rigtig spændende at have - så ja... Nu udvider jeg snart med endnu en balje, og den lille begynderkrukke bliver til yngel og småfisk 😮)
(og knægten ER virkelig bidt af at sidde og betragte fiskene 😮)

Venlig hilsen Mivs

Bek — 26. februar 2007, 21:39

Jeg fik akvarier, fordi jeg trængte til en hobby. Jeg gik og kedede mig lidt i hverdagen, der ellers blev fyldt op med studie, studiejob og gøremål i lejligheden. En af mine venner skulle så af med sit, og så fik jeg det billigt :-) Det gik dog i stykker og endte med, at mig og kæresten købte to nye! :-D Og nu hvor jeg har fiskene at tage mig af så føler jeg mig aldrig helt alene :-)

Mvh.
Christina

lillian53 — 26. februar 2007, 22:13

"8 tilslutter mig fuldstændig dine etragtninger Line. Det er i hvert tilfælde er det derfor jeg er fuldstændig fascineret af det. Det startede egentlig fordi jeg som flere andre i denne tråd skriver at havde noget levende i dit hjem, og fordi mine børnbørn var vilde med det. Men i løbet af 8 mdr. er det blevet til 6 akvarier:)

Hilsen
lillian53

lillian53 — 26. februar 2007, 22:15

Det går nogen gange for hurtigt, så staver jeg bare så..................................................

Hilsen
lillian53

Gro&Rune — 26. februar 2007, 23:37

Jeg har det fordi det er dejligt afslappende at se på og så er det enormt flot - for det meste 🙂
Desuden er det sjovt at man kan blive ved med at lære noget, man bliver jo aldrig færdig

De bedste hilsner
Rune

Bruger #381101 — 27. februar 2007, 00:33

Det var såd'n set min stedfar der satte det hele igang. Han er falckredder og skulle engang hente en lastbil der var gået i stå. Det viste sig så, at lastbilen var fyldt med en masse butiksinventar til en dyrehandel som var ved at blive lavet ude på Amager Landevej ved København. Butikken kom til at hedde Franks dyrehandel. Frank er desuden stadig en god ven af familien og jeg har holdt ferie på hans gård da jeg var barn. Den er desværre lukket for mange år siden. Min stedfar fattede så lidt interesse for akvariefisk og startede med et Akvastabil startersåt på 63 liter med brun-eloxeret ramme og lampe. Det blev hurtigt for lille og så købte de et 325 liters til cichlider. Jeg fik så 63 literen og der startede det så for mig i 1981. Det blev med de 'normale begynderfisk' såsom guppyer, platyer og zebrafisk. Og så har interessen ellers holdt ved siden. Min stedfar blev dog hurtigt træt af sit akvarium og han har ikke haft det siden.

Akvariefisk er ikke en hoby men en livsstil for mig. Jeg prøver hele tiden på at lære noget nyt og prøver også at lære en del fra mig. Jeg har blandt andet holdt foredrag i Københavns Akvarieforening om forskellige former for filtreringssystemer. Det er et punkt jeg har brugt meget tid på i mange år. Ellers har jeg prøvet at holde de fleste typer fisk igennem årene, både ferskvand og saltvand. Igennem mange år er jeg også begyndt at samle på de gamle danske akvariebøger. Jeg kan ikke gå forbi et antikvariat uden jeg skal ind og se om de har nogle bøger som jeg ikke har.

Grunden til at jeg har akvarier er nok, at det er et område der fascinerer mig og et område der hele tiden fornyer sig. Så man må være på mærkerne for at kunne følge med og ikke blive hægtet af i svinget. Og det er en meget stor faktor i mit liv. Jeg vil, og har brug for, at vide så meget som muligt om akvarier. Hvis der er nogle punkter som jeg ikke er sikker på, så reseacher jeg til jeg kan stoffet.

Hilsen
Carsten From

Green_Cat — 27. februar 2007, 09:31

Har de fleste mennesker ikke mange grunde til at holde akvarie? :-)

Jeg blev introduceret tilhobbyen igennem min kæreste, og opdagede hvor spændende den egentlig var. Før det var min eneste erfaringer med akvariefisk, barndommens 54 liters med slørhaler :-S Nå, men jeg opdagede en masse nye aspekter i hobbyen og blev forelsket ;-)

På nuværende tidspunkt er mine hovedgrunde vel:

Ligesom Line synes ejg at det er utrolig fascinerende at få sådan et lille "økosystem" til at fungere i en glaskasse

At pleje noget levende. Har altid haft dyr, men vi må ikke have hund/kat, og føler ikke jeg har tid til små pelsdyr, med mine studier m.m.

Jeg er aldrig kommet over "dukkehus" stadiet, jeg elsker at indrette og "designe". At se fisk agere i et miljø jeg ahr skabt, er bare super dejligt.

Det er et smukt "møbel". Alle som er vores hjørne akvarie synes det er rigtig smukt, og det tilfører vores stue megen skønhed.

Det er afstressende synes jeg. Bare at koble helt af og kigge på sit akvarie i 10 minutter, det er guld værd.


Nå, det var vidst de vigtigste ting :-)

Mvh.
Green_Cat

vaeggemose — 27. februar 2007, 11:13

Hej
Jeg kan generelt godt lide at have dyr i huset - og så får fiskene ikke lopper. Akvariet er smukt og lyst her i den mørke tid. smukkere end det smukkeste maleri. Og så har jeg en forpligtelse, at give mit bidrag til CO-2 regnskabet - apropos dette, så har jeg netop hævet temperaturen i baljen med én grad. Samvittigheden skal være i orden. Punktum...

Vh.
Michael Væggemose Kristensen

MetteB-F — 27. februar 2007, 23:32

Jeg købte vores første akvarium til kæresten i fødselsdagsgave for snart to år siden, da jeg ikke anede, hvad jeg skulle give ham ellers - og han havde tidligere snakket om, at det kunne være hyggeligt med sådan et.

Jeg satte mig så sådan nogenlunde ind i det at have akvarie, da jeg ikke kan finde på at have dyr uden at vide det mest basale (dog har jeg lært meget meget mere siden i sommers, efter jeg 'fandt' denne side). Det er så sådan, at det er mig, der har ansvaret for alt arbejdet med akvarierne (1 blev til 2, som er ved at blive til flere), mens min kæreste står for fodringen - man kan ikke give noget levende uden selv at være klar til ansvaret ;-)

Jeg har dog som barn haft akvarier - først havde min far et hjemmelavet akvarium, som stod i stuen - jeg husker det knap nok - kun at der var en sugemalle og sådan. Senere fik jeg mit eget - også hjemmelavet - på værelset - det var sat sammen med noget blå tape i kanterne - men tæt var det da :-) Det eneste, jeg kan huske, at jeg havde var en 'orm' og en 'snegl' - aner ikke hvad det var, men formoder det var en mysteriesnegl og en khuliål, men jeg er ikke 100 på hvad der var i det. Der var også fisk i. Senere havde jeg også en musling, jeg havde fundet i en sø et eller andet sted i sydeuropa - den døde dog hurtigt og stank!!

Da min mor og jeg flyttede ind hos hendes nuværende mand, fik vi en bowle med et par guldfisk i, som vi havde et par år - det syntes jeg var ret fedt, og jeg hjalp da også til med dem. Et par år senere fik jeg et par guppyer i en stor vase, og da de døde, havde jeg ikke fisk i mange år indtil for de her snart to år siden.

I det hele taget elsker jeg at have dyr omkring mig, og hvis ikke det var for pladsen og for husreglerne (og kæresten), havde jeg mange flere. Pt har jeg ud over fiskene to kaniner og en hest (hesten dog ikke hjemme :-p ). Jeg kan bare ikke gå ind i en dyrehandel - eller på dyre-formidlings-sider- uden at blive forelsket i samtlige dyr (minus fugle - kan jeg ikke lide) - især sæsonen for katte, der mangler hjem er hård at komme igennem, da jeg gerne ville redde dem alle ;-) men katte er desværre (eller måske heldigvis?) forbudt i ejendommen :-(

Grunden til at jeg har de dyr (kaniner og fisk) hjemme, som jeg har er, fordi jeg bare må have dyr! Og når husreglerne er som de er (ingen hunde, katte og krybdyr, samt dyr der kan være til gene for naboer med lyd eller lugt), så måtte jeg jo være kreativ!

Mette

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.