Har jeg købt for dårlig kvalitet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

nielsoe — 22. februar 2007, 22:00

Jeg er i færd med at indrette et lille 54L akv. og har fortrinsvis valgt planter der vokser hurtigt.

I butikken valgte jeg en række planter, og bad om en pose javamos også. Planterne ser fine ud, men mossen er jeg noget usikker på.

Da jeg samme aften fæstnede mossen til et stykke lavasten, fik jeg en fornemmelse af at jeg var blevet snydt.
Det meste af mossen var brun, og jeg har observeret i hvert fald to små snegle (langt spidst hus) på hhv. ca. 4 og 8 mm. Jeg er 99% sikker på sneglene var blinde passagerer med mossen.

Er det ok at der er snegle med når man køber javamos i en butik? - og er det et problem. Da jeg som barn/ung holdt akvarium, var det noget jeg blev opdraget til at undgå så vidt muligt.

Er det ok at 2/3 af javamossen er brun? kommer den sig hvis den får lys, eller har jeg bundet en dusk dødt plantemateriale fast i mit akvarie?

Med venlig hilsen
Niels

nielsoe — 22. februar 2007, 22:03

Ups, jeg troede at jeg skrev i plante-forum...
Kopierer den dertil. Svar venligst der, det er vel mest relevant..

Med venlig hilsen
Niels

KasperK/Lolland — 22. februar 2007, 22:05

'Blinde passagerer' kan være svære at undgå, når man køber planter hos akvariehandleren. De er dog nemme at rende ind og kræver derfor ikke det store at fange.
Javamosset burde være grønt over det hele, men prøv at give det en uge eller to med rigelig lys og se om ikke det kommer! Du skal ikke lade lyset være tændt døgnet rundt, da du ellers kan risikere at du i stedet får grøn-alger i mosset!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

DLarsen — 22. februar 2007, 22:08

Hej Niels,
Jeg ville nok påtale det næste gang du ser forhandleren, at han har solgt en dårlig plante (klump). Så får du nok lidt rabat på dit næste køb - pengene får man aldrig igen.

Det med sneglene må man efter min mening leve med - der følger ofte snegleæg med plantekøbet, de er umulige at undgå. hvis de har spidst hus er det nok tårnsnegle som er gode til at grave bundlaget igennem i deres søge efter føde. Det er vigtigt at rense dem ud så vidt muligt, da de kan blive lidt af en pestilens i et næringsrigt akvarium.

mvh
Dennis

Bo Christensen — 22. februar 2007, 22:36

Tråden er oprettet endnu engang her: http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=9&id=364945

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.