Tråd alger på ny baggrund - hvad gør jeg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Mr. Carlsberg — 16. februar 2007, 08:11

Jeg er kommet i den triste situation at disse sorte alger er ved at få totalt overtaget i mit nye 450liters. (se billeder, håber kvaliteten er ok)

Spørgsmål: Hvordan får man bugt med disse alger, og hvorfor har jeg fået dem på besøg. (her tænker jeg specielt på baggrunden, da man jo ikke bare kan skrubbe den med en børste eller lign.)

Vil disse alger i givet fald sprede sig mere hvis man bare skrubber dem af i vandet, fordi baggrunden kan jo ikke tages op for renggøring.

Vh.
Mr. Carlsberg



Mr. Carlsberg — 16. februar 2007, 08:16

som sagt er det 450Liter jeg har.

Der går i øjeblikket 4blå gurami, 1scalare, 6neon fisk, 4stk papegøje cichlider samt et par maller. Skifter ca. 1/5vand hver 10ende dag. Har 4 lysstof rør, 2 tænder omkring klokken 12.00. og de sidste 2 tænder omkring klokken 16.00. De 2 første slukker så igen omkring klokken 20.00, og de sidste 2 slukker så omkring klokken 22.30. (er det for meget)?

Vh.
Mr. Carlsberg



DennisMAX — 16. februar 2007, 08:17

Hej Mr. Carlsen

Prøv at læse denne side : http://www.aquariumalgae.blogspot.com/


Med venlig hilsen
Dennis

MOK — 16. februar 2007, 09:39

Hej Morten

Du skriver trådalger, men med min ringe erfaring inden for alger så er det penselalger 😮/

Prøv at checke lidt op på disse

Mvh.
Morten

Fætter guf — 16. februar 2007, 10:13

Dem får jeg også, når jeg glemmer at skifte nok vand ofte nok. ;-)

Mvh.
Fætter Guf

Fætter guf — 16. februar 2007, 10:15

Men når jeg så så skifter vand som der er behov for forsvinder de ganske hurtigt.

Mvh.
Fætter Guf

Mr. Carlsberg — 16. februar 2007, 10:43

hej igen. Dvs. at jeg måske bare skulle prøve med lidt oftere vandskift for at komme problemmet til livs.

MEN, hvad gør jeg med de penselalger som allerede har taget bopæl på min bagbeklædning

Vh.
Mr. Carlsberg

Fætter guf — 16. februar 2007, 10:58

De visner/forsvinder af sig selv iløbet af få uger, men du kan nemt hive de mest fremtrædende totter af.
Du har måske også for mange fisk, og fodrer for meget - det kan ihvertfald være en del af årsagen.
Prøv at skifte en 1/3 af vandet og lad være med at fodre i en uge, og så skift den der 1/3 hver uge indtil algerne er væk, og gå så over til 1/4 hver 14 dag.
Der er delte meninger om hvor tit og hvor meget vand man skal skifte, og mit er sikkert efter andres mening i underkanten - men jeg er en doven akvarist ;-) og det virker for mig.

Mvh.
Fætter Guf

Henrik BH — 16. februar 2007, 22:40

Enig - Det er penselalger du har.

Algen kommer ofte på Anubias der er langsomtvoksende og f.eks. en baggrund som din. Hvorfor? Fordi der ikke er noget hurtigvoksende i nærheden. Du kan evt. placere hurtigvoksende planter. De vil tage næringen fra dem og de forsvinder. Vandskift er også en løsning, men går tilbage til det gamle kommer de igen. Kan du få mere gang i dine planter vil de sikkert forsvinde. Co2 tilsætning kan evt. hjælpe dine planter og dermed slå algen ned.

Jeg havde kørt hårdt på med vandskift hvis jeg var dig. 30% hver anden dag i ca. 14 dage. Derefter:

- Begrænse fodring
- Få styr på fiskemæmgde
- Flere hurtigvoksende planter
- afpasse gødning

For meget Jern er Penselalger ret vilde med. Så test jern, nitrit og nitrat før du starter vandskift. Kør nitrat ned under 10mg/l og hold den der med passende vandskift. Nitrit vil være et klart tegn på overfodring, For mange fisk, for få vandskift og for svagt filter.

Holder du nitrat under 10mg/l bør nitrit nemt kunne nedbrydes til nitrat. Er der for meget nitrat ophører nedbrydning til nitrat og nitrit vil begynde at stige. Kvælstof kredsløbet Protein <> Ammonium <> Nitrit <> Nitrat. Nitrat kommer du af med ved vandskift.

Prøv at hæve lystiden. Jeg vil tro dine planter hænger lidt!?

Venligst
Henrik BH

Mr. Carlsberg — 19. februar 2007, 10:58

Hej igen.

Jeg siger mange tak for de gode og uddybende svar, det var sødt af jer.

Vh.
Morten

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.