Bundlag til planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

skov — 11. februar 2007, 19:27

Jeg er ved at omlægge mit 250L til et selskabsakvarie, og er nået der til hvor jeg skal til at planlægge planterne, jeg har et hjemmelavet co2 anlæg som jeg vil sætte til når jeg kommer der til, men til mit spørgsmål:
Jeg har et 112L som selskabsakvarie, hvor planterne ikke trives helt perfekt og der er bundlaget kun grus, men nu når 250L kommer op og kører, er der så noget specielt bundlag man kan lægge i bunden inden der kommer grus i akvariet?
Det er ligesom når man anlægger en have, så kommer der mere muld i der hvor der skal være et plantebed.

Med venlig hilsen
Jan Skov

søren86 — 11. februar 2007, 19:41

gødning lys og co2... så skulle de gerne strutte af glæde..

Mvh.
søren

slettegaard — 11. februar 2007, 19:42

se dette link
Med venlig hilsenhttp://www.cichlidecentret.biz/product.asp?product=11830&sub=1464
jens slettegard petersen

skov — 11. februar 2007, 19:59

#3
Takker det var lige det jeg mente.

Med venlig hilsen
Jan Skov

larsballe — 12. februar 2007, 00:02

Ja, det giver en 20-30% bedre vækst end uden, der skal 1 cm i og minimum 4-5 cm grus/sand ovenpå. Husk at nogen planter kræver rigtig meget lys.

www.tropica.dk er fyldt med info og stærkt anbefalelsesværdig sammen med www.akvarieplanter.dk.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

skov — 22. februar 2007, 11:33

Jeg kom til at tænke på om man ikke bare kan komme lidt sphagnum ugødet i istedet for?

Med venlig hilsen
Jan Skov

larsballe — 22. februar 2007, 11:39

Bundlagsprodukterne er deklareret som spaghnum og ler, har dem faktisk lidt mistænkt for at være meget nær på vandplantejord, så det kan man sikkert uden dog at kende det eksakte forhold og evt. nyttige tilsætningsstoffer. På den anden side er de overkommelige i pris, så .........

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

BJ — 22. februar 2007, 15:43

#7
Du påstår at med et nærringberiget bundlag er væksten 20-30% bedre.
Bedre end hvad?, og hvad er din kilde for denne påstand?

Venligst
BJ

BJ — 22. februar 2007, 15:44

av, det skulle have været #5

Der mangler en -edit- button
Venligst
BJ

larsballe — 23. februar 2007, 14:28

Jeg svarer da også gerne, bl. a. på www.tropica.dk, hvor der er en artikel´, der hedder 'PLATESUBSTRAT testresultater' med helt konkrete, kvantitative testresultater; der er en mere generel artikel her: http://www.akvarieplanter.dk/planteakvarier-for-dummies.html ligesom Diana Walstad også lægger stor vægt på dette.

Personligt tror jeg at et bundlag er en fordel i et planteakvarie udfra en lægmandsbetragtning om at uden må det være for planterne som at gro i en ørken.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

BJ — 23. februar 2007, 16:09

#10
Det skaber præcis den debat jeg håbede. 😮)

Der bliver ofte bekendtgjort at et beriget bundlag er vigtigt.
Hvis bundlaget er enste kilde til nærring må det siges at være ekstremt vigtigt, i tilfælde af der tilføres vandet den nødvendige nærring i anden form end bundlaget, er sagen en anden.
I et akvarium med stor plantemasse og middel eller stor belysning samt Co2 tilsætning, vil et bundlag opbygget som du beskriver ikke kunne levere den fornødne nærring, og det er svært at forudse hvilken nærring der først vil være i underskud. Samme opstilling med med et beriget bundlag kan medføre bedre vækstrate end tilfældet uden, men det forudsætter anden nærringstilsætning, og så kan bundlaget jo ikke tilskrives den ekstra vækstrate som enkeltfaktor.
Man kan ikke sige et beriget bundlag pr. defination giver 20-30% bedre vækst, da det ikke er gældende for alle setup´s.
Se f.eks. http://www.barrreport.com/articles/1837-do-plants-need-root-based-nutrients-if-theres-enough-water-column.html
Nu du nævner Dianas Walstad indgangsvinkel El-Natural, som er lowtech, så er det et alternativ til hightech, men kan jo ikke erstatte nærringsbehovet i et hightech akvarium.

Og for at bruge dine ord, så ved jeg personligt at et planteakvarium unden beriget bundlag (ud over det fiskene leverer)
kan vokse ganske frodigt, at skulle trimme en gang pr. uge er rigeligt.
F.eks. står stængelplanterne i mit 250 liter slet ikke i bundlaget, men gror vildt alligevel.

Venligst BJ


















































































Selv cryptocoryner hvor rødder er næsten helt fjernet gror glimrende ved optagelse af nærring kun fra vandet.
Mange stængelplanter gror


Venligst
BJ

larsballe — 23. februar 2007, 17:15

Hej,

debat er en god ting og der er vel det, forum er skabt til, jeg vil derfor fremføre følgende:

- jeg har lige klippet Tropicas testresultater ind, det fremgår at der er forskel fra plante til plante, hvilket stemmer meget godt overens med at forskellige undervandsplanter bruger forskellige strategier til næringsoptagelse. Jeg tror i intet tilfælde at bundlaget er eneste kilde, men bruges varierende af de forskellige planter. Det nævner Barr også som et væsentligt element i din reference. Dette støttes også af artiklen '
Vand- og gastransport i vandplanter' på www.tropica.dk, der for mig ser ganske velfunderet ud.

- de 20-30% kommer fra et dokumenteret set-up; som al anden forskning er et sådant resultat kun gyldigt indenfor sine præmisser, men jeg tror at det ville føre for vidt altid at skulle have alle præmisser med når man skriver i forum, tænk bare på 1 cm per liter reglen. Jeg er dog helt enig i at der vil kunne opstilles scenarier, hvor dette ikke vil være resultatet.

- Jeg støtter mig ikke kun på antagelser, har sat et eksperimentalakvarium op med 3 forskellige bundlag, en zone med Tropicas, en zone med spaghnumklyner/lerblanding og en zone med ganske almindeligt grus hele vejen ned. Resultatet er ikke klart endnu og er desværre også blevet lidt forstyrret af et Kribensis-par, der møblerer rundt på tingene! Så jeg er også klar over at man naturligvis ikke kan sammenligne to forskellige baljer, da der er alt for mange forskellige faktorer, der påvirker resultatet.

- Jeg har læst mine indlæg igen og kan ikke finde ordet 'ved' noget sted, derimod vil jeg, udfra de tilgængelige kilder, stadig 'tro' at et plantesubstrat generelt er en fordel. Dermed ikke sagt at et akvarie kan være meget flot og frodigt uden, det er dit jo et flot bevis på.

Jeg forsøger ofte (om det så lykkes, det er en anden sag) at huske folk på at der er mange faktorer, der påvirker planters vækst, de vigtigste er lys og gødning samt CO2 ligesom vandets hårdhed m.v. jo heller ikke er uden betydning. At disse ting skal balancere tror jeg, at vi er enige om, måden dette opnås på kan vi jo gennem teori, erfaring og diskussion forbedre hen ad vejen.

Til sidst et par ord om low contra high tech; mit mentale billede at dette er lidt kommercielt gartneri contra uberørt skov. Gartneriet dyrker alt på inaktivt substrat (stenuld) og sørger for at tilføre alt i kontrollerede mængder, lys, vand og næringsstoffer. Uberørt skov tilføres intet og finder en balance med de tilstedeværende midler. Mit mål er nok havne, hvor man kombinerer disse, man hjælper naturen på vej uden at erstatte den. D.v.s. at jeg bruger naturen som udgangspunkt, men ikke har noget imod at hjælpe den på vej.

Ser frem til dine kommentarer og indspark!

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen



BJ — 23. februar 2007, 22:56

#12
Hej igen
Håder der er ok med trådens ejer at vi (mis)bruger den lidt.

Først vil jeg lige sige at det er skønt med en argumenterende debat uden brug af mudder (eller anden slasket bundlag)
Generelt er vi mere eninge end jeg i første omgang giver udtryk for, men der skal jo lidt uenighed til for at starte en debat.
Dokumentationen for det nyttige af et beriget bundlag vil jeg på ingen måde betvivle, mht. til Toms lidt tvivlende indgangsvinkel, så er netop det´ vel en stadigt tilbagevende tvist, Tom vs en ikke her navngivet person fra Tropica :-)

Jeg spænder ben for din påstand om en 20-30% bedre vækstrate med et beriget bundlag kontra ikke, da et sådant bundlag ikke alene er garant for god vækst.
Er den tilstædeværende lysmængde utilstrækkeligt for de tilstædeværende planter, hjælper et beriget bund intet.
At tillægge bundlaget garant for 20-30% bedre vækst uden at se det i sammenhæng med andet, er i mine øje som at påstå at stor lysmængde alene sikrer god vækstrate.

Personligt fravælger jeg det berigede bundlag i mit 250 l, da jeg der ønsker så meget kontrol over nærringværdierne som muligt, hvilket jeg nemmest kan gøre ved IKKE at have uvisheden om hvad bundlaget kan levere, men manuelt tilsætter gødningen løbende.

Jeg har et 54l der kører 100% efter El-natural princippet, og det fungerer absolut glimrende under de betingelser der er tilstæde der. Dvs. en begrænset lysmængde og ingen Co2 tilsætning. Her er der naturligvis taget hensyn til planternes behov for lys, da de blev indkøbt.

Vi er enige det meste af vejen, men en påstand om at et beriget bundlag alene er garant for 20-30% bedre vækst, skærer næsten lige så meget i mine ører, som den evige påstand om at overfodring er skyld i al fremkomst af alger.
Dette kunne være oplæget til en anden spændende debat.

Venligst
BJ

larsballe — 23. februar 2007, 23:12

Vi er jo så desværre fuldstædigt enige (synd at debatten ender her), hvis en af de øvrige nødvendige forudsætninger er den egentlige begrænsning hjælper det ikke hverken at øge lyset, tilsætte CO2, gødning eller forbedre bundlag. Sandheden er med en lille modifikation som det kan ses af Tropicas vedlagte tabel over lys contra CO2, men alligevel en god ting at huske på. Det ændre dog ikke på at der er en 'alt andet lige' forbedring i den givne størrelsesorden (nå, nu kan vi måske fortsætte). Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at høre din mening om min havebrugs analogi, kan du forholde dig til tankegangen og giver den mening?

I øvrigt får man beskidte hænder (og forbliver lige dum) af at kaste med mudder :-)

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen



larsballe — 24. februar 2007, 09:37

De to tråde her ligner vist hinanden: http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=9&id=365410, for flere vinkler.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.