Slørhaler og dyreplageri?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bluess — 28. januar 2007, 14:16

Hejsa allesammen

Jeg har nu læst en del tråde i dette forum omkring slørhaler (Carassius auratus auratus).
Der er mange tråde omkring slørhaler og Bowler, og om hvordan det er dyreplageri o.s.v.

Der er mange der siger at alle slørhaler bliver optil 40cm i længden, og det er det jeg gerne vil have dokumenteret!
Har nogle eventuelt billeder af alle typer slørhaler i denne længde?

Jeg har fået oplysninger om at mange af de slørhaler man kan købe idag ikke kan blive så store fordi de er fremavlet til ikke at blive så store, netop fordi mange holder dem i bowler og har gjort dette siden, man begyndte at fremavle dem helt tilbage i ca. 900 tallet i kina.

Kan det tænkes at nogle slørhale varianter ikke kan blive over 10cm? og i så fald hvordan genkender man dem? Jeg håber ikke jeg er dyreplager, så her vil jeg skrive hvordan jeg passer mine 2 slørhaler.

Jeg har nu haft 2 slørhaler i en 20L bowle i 2 år nu, og de lever i bedste velgående, men de er nemlig kun omkring 9cm lange.

Bowlen er udstyret med:
1. bundfilter og stigerør med filter og luftpumpe
2. grus i størrelsen 5 - 10 mm
3. 2 planter anubis og græs

Jeg fodrer dem 2 gange om dagen med varieret fodder, tørfoder, frostfoder, myggelarver og en afpillet ærte i små stykker i ny og næ.

jeg skifter et lille glas vand om dagen.
en gang om ugen rengør jeg gruset/bunden med en Multi-Vac batteri-slamsuger, (samler skidtet i en pose og leder vandet tilbage i Bowlen)og bagefter skifter jeg 1/3 af vandet, samt tilsætter "Nutrafin" (biologisk vandplejemiddel) i tilpasset mængde.
Hver måned skifter jeg desuden filtret på mit stigerør. (vat og aktivt kul).
Hver 2 måned, flyttes fisk og 25% af vandet over i en skål og så rengør jeg hele sættet, koger gruset, rengør planter og bowle, skifter bundfilteret og putter så fiskene og de 25% "gammel vand" tilbage i bowlen og fylder efter med frisk vand og plejemiddel igen.

Jeg mener selv at jeg gør et godt stykke arbejde med hensyn til pasning af fiskene og udstyret og håber da ikke at det er dyreplageri.

Mine fremtidsplaner er at få et 54L akvastabil akvarie de kan gå i men det har jeg ikke plads til nu.

er jeg dyreplager?
MVH
Bluess

jonasl — 28. januar 2007, 14:26

#1 nu synes jeg selv det er lidt grovt at kalde det dyreplager når man nu passer så godt på dem, men ja jeg synes akvariet er for lille, vi har pt 2 slørhaler gående uden for i en havedam på omkring 2000l og de er vel omkring 15-20 cm, de har gået der ude i snart 2 år, vi fik dem forærret af nogle venner vi kender som have købt dem ved en fejl. Jeg skal se om jeg ikke kan få taget nogle billedere snart. Men ja slørhalerne er ikke egnet til at blive så store selvom de gør det, dem vi har ligger for det meste på bunden fordi deres store haler er for svære at svømme med.

Mvh.
jonasl

tommy toftegaard — 28. januar 2007, 14:34

hej

det er måske og måske ikke plageri... hvis fisken bliver så stor så man skal vende den en gang om ugen for at den kan se den anden ende af akvariet så er det synd. men hvis du har en god fiskehandler så kan du sandsynligvis godt få lov til at bytte dine fisk til nogle små ungfisk om et år eller to når du syntes at de er ved at blive for store, de bliver jo ikke fuldvoksne fra dag til dag. reglen for koldt ferskvand at der skal være 80 cm2 overflade pr. cm fisk..

det lyder somom at du er rigtig god ved dem med hensyn til pasning.

mvh tommy

Lihn — 28. januar 2007, 15:41

Du passer dine fisk godt op, men alle krav til dem bliver altså ikke stillet..

- Slørhaler/guldfisk er koldtvandsfisk og vil gerne have en lidt svingende temperatur, (de har godt af at få varierende temperatur, de har det dog bedst ved 18 grader ca.)

- 20 liter til to slørhaler på 9 cm. er alt for lidt. Man plejer at sige at et 250 liters akvarie uden varmelegeme er det mest optimale for slørhaler/guldfisk. Det vil jeg dog ikke give dem ret i. Slørhaler/guldfisk hører efter min mening KUN til i havedamme på mindst 700-1000 liter.

- Guldfisk, er ikke en almindelig fisk som f.eks. guppy.. Slørhaler sviner HELT EKSTREMT, og selvom du har et stort filter på akvariet og skifter massere af vand er det slet ikke nok. Med guldfisk, koi karper og andre udendørsfisk plejer man at sige 1 cm. fisk til 10 liter vand. = dit akvarie skulle være på mindst 180 liter, så 160 liter for lidt :-/

Desuden er min mening at slørhalen er en skidt fisk, den er blevet opdrættet af mennesker og er ikke naturlig.. (min mening)

Guldfisk og andre fisk kan sagtens overleve i små akvarier. Meeeen, f.eks. os mennesker kunne også sagtens over leve i et lille værelse på 2x2 meter, bare vi fik mad og drikke. Fiskene kan også overleve, men det er jo ikke optimalt, når os menneske og fiskene skal have MEGET mere plads at bevæge os på..

Du spurgte om det var dyreplageri?
Ja, jeg synes det er dyreplageri, fiskens krav bliver ikke udfyldt..

Dette var bare min mening, og skal ikke tages spor negativt. :-)

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Bilbobassen — 28. januar 2007, 15:46

Enig med #4...

De bedste hilsner
bilbobassen

PernilleP — 28. januar 2007, 15:48

#4 Jeg er enig med dig Jacob...

#1 Når jeg sidder og forestiller mig - 2 slørhaler på 9cm i et 20L Bowle/akvarie, ja så har jeg det sgu ikke helt godt, de kan jo knapt vende sig... (min mening).

Jeg synes du skal komme af med dem eller købe et STØRRE akvarie!!!

Mvh.
Pernille

SweetEyes — 28. januar 2007, 15:53

Jeg er også enig med #4

Med venlig hilsen
Malene

jonasl — 28. januar 2007, 16:20

Jeg synes ikke direkte man kan kalde det dyreplageri når manden lever i uvidenhed om hvilke krav fisken har, men når han nu kommer med så mange forskellige fakta om fisken burde han vide at de ikke høre hjemme i en bowle eller et 54l!

Mvh.
jonasl

Bilbobassen — 28. januar 2007, 16:25

Jamen manden spørger jo... ;o)
Der er jo ikke nogen, der siger at han er dyreplager, men at det er dyreplagerri, at have dem under de forhold...
Jeg synes da, at det er super positivt, at han undersøger det, for han er tydeligvis ikke selv 100 % sikker på, at det han gør er det rigtige. Og når han er så modig at spørge så direkte, så synes jeg også, at han fortjener at få et ærligt svar...

De bedste hilsner
bilbobassen

jonasl — 28. januar 2007, 16:28

#9 hmm, det hænger ikke rigtig sammen det du siger der, Der er ingen der siger han er dyreplager? men at det er dyreplageri? Hvem er så dyreplageren? Akvarie forhandleren ? Næppe.

Mvh.
jonasl

Bilbobassen — 28. januar 2007, 16:42

#10 Jamen han skriver jo at det er oplysninger, som han har fået - ergo er han blevet misinformeret...
Og jo, selvfølgelig har han også en del af skylden, men mange får ikke sat sig ind i hvad det vil sige at have fisk. Og når han søger information, må man formode, at han har tænkt sig at handle på det...

Læste lige dit første indlæg... Hvad mener du egentligt??? *GG*

De bedste hilsner
bilbobassen

bettasplendens — 28. januar 2007, 16:48

Enig med 4# har selv haft to slørhaler på mindst 35cm i en stor havedam. Det er forkert at sælge sådanne fisk til akvarier. Mange forretninger giver bare forkerte oplysninger mht. mange fisk. (Meget beklageligt.) De lever jo i bund og grund af så mange solgte dyr som muligt.
Jeg er ofte blevet løjet direkte i mit åbne ansigt angående køb af fisk og filterystemer både til haven og til akvariet.
Der er altid mennesker som ikke har en samvittighed eller tror på deres egne små påfund hvordan realiteten er.

Samme situation oplever man ofte ved køb af kampfisk. Det er simpelthen latterligt når man følger en salgssamtale ved nogle forhandler. (Selvfølgelige kan man ikke nævne navne.)


Med venlig hilsen
bettasplendens

bluess — 28. januar 2007, 17:48

Tusind tak for de mange svar/indlæg.

Jeg er var lige en tur på biblioteket og lånte bogen: Fancy Goldfish - A Complete guide to care and collecting skrevet af Dr. Erik L. Johnson og efter jeres gode svar og blot en 1/2 times læsning er jeg blevet overbevist!

Slørhaler skal ikke holdes i Bowle, uanset hvor godt jeg prøver kan jeg ikke skabe forhold der tilfredsstiller fiskene i en Bowle. Tusind tak for alle indlæg og jeres hurtighed!

Mvh.
bluess

PernilleP — 28. januar 2007, 21:24

#13 Det er (vi) glade for at høre:-) Har du så overvejet hvad du skal med dem?

Mvh.
Pernille

bluess — 29. januar 2007, 08:37

Min tante har en havedam og et 720 liters akvarie, hun vil gerne have dem til at gå i dammen.

Mvh.
bluess

Bilbobassen — 29. januar 2007, 13:41

#13 Det er rigtigt godt at høre..
Held og lykke med det...

De bedste hilsner
bilbobassen

P.s. Du ved godt, at du ikke bare kan knalde fiskene i dammen nu ikke??

bluess — 29. januar 2007, 14:41

til #16:

nej det vidste jeg ikke, men det gjorde min tante heldigvis 🙂

Mvh.
bluess

Bilbobassen — 29. januar 2007, 16:06

Det er godt du har din tante... ;o)
Skal du have andre fisk nu eller hvordan med det?

De bedste hilsner
bilbobassen

PernilleP — 29. januar 2007, 16:50

#18 Det vil jeg også gerne vide :-)

Mvh.
Pernille

bluess — 29. januar 2007, 23:27

Jeg er ved at overbevise kæresten om det he he 🙂 men hun vil nok kun gå med til et 60 liters akvarie, men det er da en ny start 🙂 citat fra kæreste: "det skal ihvertfald ikke fylde for meget..." 🙂

Har i eventuelt nogle foreslag til fisk i et sådan størrelse akvarie? Jeg er fuldstændigt åben for forslag.
Jeg vil dog gerne have nogle farverige fisk og kan godt lide akvarier med sten og få planter.

Mvh.
bluess

Bilbobassen — 30. januar 2007, 13:13

Jep...
60 l kunne indeholde:

10 neon
1.1 sommerfuglcichlide eller andet dværgcichlide par
6 c. sterbai maller eller andre pansermaller

eller

10 kilepletbarber
1.1 dværggurami
6 pansermaller

De bedste hilsner
bilbobassen

Finkeldinken — 30. januar 2007, 13:39

Hej Bluess!
Godt, du fik sagen opklaret, og endnu bedre, at du tager svarene alvorligt! 🙂
Og så vil jeg lige sige også, at den måde, du har passet dine slørbasser på indtil videre selvfølgelig ikke har været optimal for fiskene, men til gengæld har det været ganske arbejdskrævende for dig. Du fremstår i mine øjne som en meget samvittighedsfuld person, der har gjort sit bedste for at dine fisk skulle trives med den viden du havde på det pågældende tidspunkt - et langt større arbejde end de fleste akvarister gør i hverdagen, faktisk. Såselvom dine fisk ikke har haft det helt i orden, så er det svært at kalde dig dyreplager og mene det, fordi dit engagement slet ikke karakteriserer den personlighedstype de fleste af os vil forbinde med en sådan.

Der er ingen tvivl om, at med din nyerhvervede viden og dit generelle engagement er der dannet sund grobund for at en glimrende akvarist kan gro frem! 🙂

Jeg kan i øvrigt rigtig godt lide Bilbobassens andet forslag. 🙂
Det første er også godt nok på papiret, men du skal vide, at sommerfuglecichlider kan være enormt sippede.
Dem ville jeg nok vente med, hvis jeg var dig.

De bedste hilsner
Lise

bluess — 31. januar 2007, 08:31

til #21/22
Tusind tak for foreslagene, jeg har læst og læst og læst lidt mere om akvariefisk de sidste dage og brugt siden her til at søge på de forskellige arter du har skrevet.
Det har/er Virkeligt lærerigt, der er jo mange forhold at tage hensyn til med temperatur, Ph, DH, beplantning, bundlag, stimefisk o.s.v inden man sætter alle mulige fisk sammen.

Jeg vil oprette en ny tråd med den sammensætning jeg kommer frem til, og jeg kan da sige med det samme at jeg nok kommer op i et 128L akvarie 🙂

Jeg kalder tråden: fiskesammensætning af nybegynder

Endnu engang tak til alle der har skrevet i denne tråd

Mvh.
bluess

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.