Bundvarme i akvariet

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fhh — 23. januar 2007, 19:38

Jeg er igang med at planlægge omlægning af mit akvarie akvastabil B100xL40xH40, og i den forbindelse vil jeg have bundvarme på (aht. mine Cryptocoryner mm.), helst en ordentlig købeløsning og ikke mit eget klamhug. Ved at grave i hukommelsen mange år tilbage, finder jeg 4 løsningsforslag, men der er sikkert flere.

1) En terrarievarmeplade under akvariet på akvariebordet, men så skal jeg bore hul i bordet for at få el-ledningen ud.
Har nogen prøvet det? Vil det kunne give varme nok i bundlaget, så det har samme temperatur som vandet ovenover opvarmet af stavvarmer?

2) Adskillige huller i akvariebordet med varme under bordet på øverste hylde. Har nogen prøvet en sådan løsning?

3) Bundfilter med stigrør uden iltsten, men i stedet indsat en tynd stavvarmer. (Det opvarmede vand i røret, vil langsomt stige op). Har nogen prøvet det og med hvilket mærke og W af stavvarmer?

4) For 25 år siden havde en vores medlemmer i Københavns Akvarieforening konstrueret en løsning med vist nok elektrikerrør limet sammen i en sig-sag form, altså en form for bundradiator. Et udvendigt Eheim-filter sugede vandet ind i den ene ende og pustede det ud først ned i et rør til \'radiatoren\' i bunden fortsættende af et rør op over bunden i akvariet. Har noget kendskab til en sådan løsning?

På forhånd tak.
Flemming

søren86 — 23. januar 2007, 19:40

hva med de måtter man kan købe til gulvvarme, ved ikke om man kan det, men de kan jo skæres til og sådan..

mvh søren

Martin — 23. januar 2007, 19:42

http://www.akvarieudstyr.dk/database/produkter.asp?produkttype=TerrarieVarmekabler&gruppe=Terrarie

Perniel — 23. januar 2007, 19:46

Man kan købe et varmekabel på 75w til drivhuse det er ca 3-4m langt og koster ca 300kr i bilka så er det jo bare om at montere det med en termostat. Har brugt dem flere år i drivhuset de er stærke og vandtætte.

T-espersen.dk — 23. januar 2007, 19:52

Hvis du sætter varnelegemet i stigrøret til bundfilteret, får du jo ikke varmen ned i bundlaget.
Min spandpumpe trækker fra bundfilteret, og dermed cirkulerer alt vand jo ned igennem bundlaget, og dermed vel også varme. !

Evt kan du gøre det omvendt, så at du puster det varme vand ned igennem stigrøret til bundfilteret, det giver jo dog noget mere svæv i vandet.

Mvh.
T-espersen.dk

fhh — 24. januar 2007, 12:05

Tak for råd og ideer til jer alle sammen.

Til Martin-H: Aquael serien ser ud til at være en fix og færdig løsning med termostat og kabel i passende længde. Bruger du det selv?

Til T-espersen.dk:

Jo, det opvarmede vand i stigrøret skal være lidt varmere end vandet udenfor og over. Så vil det varme vand stige op og dermed trække det koldere vand op under også fra bundlaget. Cirkulationen er meget langsom, og det er alpha og omega for akvarieplanterne.

En spandpunmpe (cirkulationspumpe med filter) anvendt til at puste vand ned i stigrøret var den store nyhed i slutningen af 1970'erne, kaldet omvendt bundfiltrering. At trække vand op a stigrøret blev derefter kaldt retvendt bundfiltrering. Begge løsninger giver for meget gennemstrøm i bundet, så vandet iltes for meget i bundlaget og alle planter med rødder i bundlaget går totalt i stå. Jeg har selv anvendt omvendt bundfiltrering i ca. 3 år i fra periode, og mine Cryptocoryner gik helt istå. Da spandpumpens vand i den side af akvariet gik i stå, opdagede jeg, at planterne begyndte at grå igen. Hvis en sådan løsning skal bruges, må pustesiden ned i stigrøret blot dryppe med ca. et dryp i sekundet.

T-espersen.dk — 24. januar 2007, 15:53

Hej
Ok, ja så blev jeg jo bestemt også lidt klogere, dvs du mener at det er bedst med stillestående/meget langsomt flydende cirkulation i bundlaget. ? , fordi så er jeg jo på helt fejl kurs med mit nystartede 325 med bundfilter, trukket af min spandpumpe.
så tror jeg at hvis jeg var dig ville jeg forsøge at lave dit forslag nummer 2 med huller i en plade under akv, da du jo så får en luftlomme med varme fordelt under helt akvbunden.

Mvh.
T-espersen.dk

fhh — 24. januar 2007, 21:43

Der var lige et par tyrkfjel i det jeg skrev, håber meningen kom frem. Faktisk havde jeg 2 bundfiltre (og 2 stigrør) til at dække det meste af bunden, ét stigrør i hvert af de bagerste hjørner. Slangen på pustesiden gik op under min hjemmebyggede lyskasse i et T-stik, og de to 'fortsættelser' gik ned i hvert sit stigrør. Der blev brugt det 'rigtige' grus, det 'rigtige' lys og endda CO2-tilførsel (hvad der var ret avanceret for 25 år siden ;-) og lige meget hjalp det, indtil en dag, hvor vandstrømmen til det ene stigrør fra at være svag ophørte helt.

Så ja, hellere stillestående vand, hvis alternativet er vand fra cirkulationspumpen den ene eller den anden vej gennem bunden.

Overskriften burde egentlig have været 'bundvarme og prydakvarie', fordi hvad gør man så, da især Cryptocoryner ikke bryder sig om 'kolde fødder'. Vandet i bundlaget hos mig ca. 2 grader lavere.

Jeg tror Martin-H's løsning er den enkleste og mest fremkommelige. Det er blot et spørgsmål om at sig-sag'e et langt kabel.

Mvh. Flemming

fhh — 25. januar 2007, 11:33

Er der for øvrigt nogen af jer, der bruger bundvarme aht. planter, lige meget hvilken løsning?
Hilsen Flemming

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.