Eheim 2028 - for meget turbulens - hvordan dæmper jeg

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jeannette — 23. januar 2007, 00:48

Så lykkedes det i weekenden at sætte mit 325L akvarie igang med en herlig ny spandepumpe. Den larmer forøvrigt overhovedet ikke :-)
Udstrømningen sidder øverst på siden af akvariet - og har haft to positioner - hullerne peget ligeud og nu ned og ind mod glasset.
Der er alt for meget gang i vandet - og jeg kan ikke rigtig finde ud af at dæmpe.
Jeg læste i en anden tråd, at man kunne tage det stykke slange af med huller, og lade vandet komme direkte ud - men det drejede sig om en helt anden pumpe og helt anden akvariestørrelse.
Er der mon nogen der kan hjælpe, jeg havde egentligt troet jeg kunne skrue op og ned - men men.......
Jeg vil gerne have fat i små scalareunger og de risikerer at komme til at opføre sig som skrubber i den strøm.
Håber nogen med mere erfaring end jeg, har tid til at hjælpe.
Hilsen
Jeannette

stony68 — 23. januar 2007, 00:57

du kan have en slange på 130 cm med en masse huller i.det vil tage meget af trykket. lad den ligge i (eller lige over) vandoverfladen.

De bedste hilsner
steen pedersen

Jeannette — 23. januar 2007, 01:07

Mange Tak Steen, der var du hurtig - det var da en enkel løsning,
men jeg synes nu at en drejedims på pumpen havde været smart.

Hilsen
Jeannette

nikitani — 23. januar 2007, 01:16

hvad med en klemmeskrue. http://www.tropefisk.dk/shop/default.asp
eller noget i den stil.

De bedste hilsner
Linda

Bjarne — 23. januar 2007, 02:43

Hej
Jeg kan ikke lge følge jeres tanke-gang og ideer, - 130 cm slange i akvariet ?? klemmeskruer til at bremse vandet og derved måske ødelægge motordelen pålængere sigt ???
Altså der er sikkert et udstrømer-rør med, som du har monteret, er der for meget strøm, borer du bare de huller en smule større. Sæt udstrømmeren et par cm under overfladen og lad den pege skråt op mod overfladen for at få mest mulig bevægelse i overfladen. Det er kun lige foran hullerne der er så meget tryk, som iøvrigt mange fisk elsker lige at lege i.

De bedste hilsner
Bjarne

Bruger #783265 — 23. januar 2007, 05:05

Vend hullerne ind mod den rude, udstrømmerrøret sidder på. Det dæmper meget - eller gør som jeg. Bor en række nye huller på bagsiden af røret, således at vandet kommer ud i begge retninger. Det virker.

Mvh.
Lars

Perniel — 23. januar 2007, 07:15

På 2028 ved slangeadapteren sidder der 2 haner til at lukke for vandet, returhanen er beregnet til dæmpe for pumpen, men brug aldrig indgangen.
Mvh Per

Leif — 23. januar 2007, 08:50

Du kan bare tage endeproppen af udstrømmerrøret - det gjorde jeg på min 2026, og det virker fint.
Mvh Leif

Jeannette — 23. januar 2007, 10:15

Tak for interessen, den er jeg meget taknemmelig for - jeg vil gå hjem og kikke på pumpen igen og se om jeg kan finde ud af det som #7 - Per siger -
og ellers er det jo bare igang med boret tror jeg.
Mange tak alle sammen - jeg vil jo gerne have fladfisk, men på den fede måde :-)

Hilsen
Jeannette

stony68 — 23. januar 2007, 14:17

#5 et 325 l akvarie er som regel 130 cm langt. så du kan sagtens have udstrømmer slangen langs bagruden, i overfladen, uden at du ser den synderligt. det vil udjævne strømmen meget at få den fordelt på sådan en længde.

De bedste hilsner
steen pedersen

Jeannette — 23. januar 2007, 19:52

Jeg føler mig virkelig heldig - tænk at have et problem og skrige det ud, og så kommer kavaleriet stormene og redder mig - tusind tak.
Jeg tror det sagtens kan lade sig gøre som #5 siger - tak for det.
Der skete det, at jeg på vej hjem i dag, ikke kunne lade være med at hente 6 små scalaer og tog den hurtige løsning med at tage endeproppen af - skulle hilse og sige at det virkede godt - så tak #8 - om det bliver enden af det ved jeg endnu ikke - men nu kan jeg sidde ganske stille (med lungebetændelse) og se scalaerne skride adstadigt af sted, og det var det jeg ville opnå.
Hilsen
Jeannette

Mr.Frog — 23. januar 2007, 21:10

Sidder der ikke et håndtag oven på pumpen netop til at justere flow ? det gør der på min 2028
Ellers kan udstrømningshullerne vel bores op med ½-1mm

Mr.Frog

pizzabager — 24. januar 2007, 21:49

Læste lige det her: På 2028 ved slangeadapteren sidder der 2 haner til at lukke for vandet, returhanen er beregnet til dæmpe for pumpen, men brug aldrig indgangen.
Mvh Per

Kan man dæmpe en pumpe ved at bruge hanerne?? ødelægger det ikke motoren, kan man gøre det på alle spandpumper?
Mvh Kasper

Bjarne — 26. januar 2007, 01:11

? ? ?
Altså de haner er til at lukke og åbne med, og ikke til at justere pumpetrykket. Skruer man ned for trykket ved at begrænse vandmængden med klemskruer eller andet, ja så ødelægger man med tiden pumpen, da den jo kører med samme kraft hele tiden. At ta' endeproppen ud af udstrømmeren, ?? ja, hvis man stadig er sikker på man har en go' strømning rundt i akvariet.
Det med en lang slange i akvariets længde er heller ikke anbefalelsesværdigt, da man derved ikke kan skabe en go gennemstrømning i akvariet, ofte kun på tværs og det er jo ikke meningen.
Så vil du sikre at du stadig har en go gennemstrømning i akvariet, på den korrekte måde, med go' filtrering og ikke ødelægge din gode pumpe, ja så bor de huller op i dit udstrømmer-rør så de passer til dine fisk og temperament.
De bedste hilsner
Bjarne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.