Rød..neon..massedød!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jan.århus — 19. januar 2007, 17:27

Har et 128 l akvarie der har kørt næsten et helt år- Temp. er 26c, velbeplantet, god vandkvalitet. Har nogle få guppyer og sværddragere i akvariet. Og har ikke haft nogle dødsfald pga sygdom et helt år. Men.....så købte jeg ti røde neon i mandags( manglede lidt kulør i akvariet).....så skete der noget!!! Efter et døgn var 3 neonfisk allerede afgået med døden, og her idag er der kun 3 overlevende tilbage. De bliver helt blege ved (omkring det nedreste af halen) De stiller sig i et hjørne og dør indenfor et døgn.....suk. Alle mine andre fisk er sunde og raske endnu. Jeg ved at neonfisk kræver noget helt specielt vand for at yngle...men troede faktisk godt at de kunne klare alm. postevand-specielt når det var i et akvarie der var velindkørt????
De skal siges at det er anden gang jeg oplever dette fænomen..oplevede præcist det samme for år tilbage. Så hermed er det slut med at ofre penge på Rød neon til et selskabsakvarie.(Fiskene så ellers friske og raske ud i butikken hvor jeg købte dem.
vh jan

jonasl — 19. januar 2007, 17:30

Det kunne godt ligne et nitrit chok, rød neon er sarte!

Mvh.
jonasl

Mikl K. Andersen — 19. januar 2007, 17:36

Jeg vil nok mene at de neon du har købt er syge med en bakterie der kun rammer dine neon... find et andet sted eller prøv nogle andre fisk... Det skal så lige siges at jeg aldrig har haft problemer med mine rød neon før.

Med venlig hilsen
Mikkel k. Andersen

nikitani — 19. januar 2007, 17:42

Hej jan. Jeg har prøvet nøjagtigt det du beskriver der. og lige meget hvad jeg gjore måtte jeg konstatere at jeg bare ikke kunne have Rød neon i det akvarie sammen med mollyer og sværddrager. Hvorfor har jeg ingen god forklaring på.
Jeg har før haft Ræd neon sammen med Balihajer og scalare uden problemer de voksede så også op sammen.

Den eneste forskel lige bortset fra indholdet af fisk var at det andet akvarie var der trærødder i og en udevendig pumpe på. Men om det har noget at sige tja det vil jeg ikke gøre mig klog på. 🙂

De bedste hilsner
Linda

Svend Erik — 19. januar 2007, 17:47

Rød neon har her været noget af det mest robuste man kan have i sit akvarium, så jeg tror på sygdom
For mig lyder det som neonsyge. prøv eventuelt at søge på det.

thomze — 19. januar 2007, 18:21

havde også masse neon død.. det var vist nitrit.

michy — 19. januar 2007, 19:07

#3 Hvad baserer du din konklution på?

For mig lyder som et typisk tilfælde af nitrit chok/nitrit forgiftning, evt. kombineret med utilstrækkelig tilvending

Med venlig hilsen
Michael Larsen

jonasl — 19. januar 2007, 19:10

#7 Det er også lidt det jeg hælder til.

Mvh.
jonasl

akvariekaj — 19. januar 2007, 19:39

Indenfor lidt over et år er min bestand af røde neon svundet fra 20 til 12 (40 % døde) p.g.a. neontetra-sygen. Sart fisk.

Mvh.
Akvariekaj

Ziij1n — 19. januar 2007, 19:41

Tror i alle rammer en smule forkert 🙂

Ville gætte på neonsyge ud fra følgende citat:
De bliver helt blege ved (omkring det nedreste af halen) De stiller sig i et hjørne og dør indenfor et døgn

http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=65

Neonsyge kommer ofte ved ny importeret neon, hvis de ikke behandles hurtigt bliver de hvide og dør. SKIFT IKKE VAND! Det fremskynder processen endnu mere.

Hilsen
Rasmus Hurup Hansen

jan.århus — 19. januar 2007, 22:08

hej-efter hvad jeg kan se må det dreje sig om neonsyge.....det ligner!!!!

Tak for hjælpen.
vh jan

Ziij1n — 19. januar 2007, 22:36

Ned i butikken og hente noget imod det!

Hilsen
Rasmus Hurup Hansen

Janne — 19. januar 2007, 23:25

Jamenøhm.... Neonsyge kan netop Rød Neon da ikke få?

Mvh.
Janne

jonasl — 19. januar 2007, 23:30

#13 jo, har selv haft et angreb af neon syge på min besætning af 22, men kun 2 døde 🙂

Mvh.
jonasl

Morten Lyngsaa — 20. januar 2007, 00:46

Det er IKKE neonsyge!
Citere fra ovennævnte link:
"For det meste sker udbredelsen på den måde, at en sygdomsramt neonfisk dør og bliver spist af de andre. På den måde inficer en enkelt fisk ofte mange andre. Ikke bare neonfisk, men osse andre tetraer, barber, maller, platy, mollyer, ja faktisk alle akvariefisk kan blive angrebet. Ganske langsomt begynder en fisk indefra at blive hvid på rygpartiet. Det kan strække sig over uger. Den hud, der ligger hen over de angrebne rygmuskler mister sin farve. Ser man nøje efter, kan man næppe forveksle sygdommen med nogen anden. Angrebene kan osse optræde i form af buler"
Neonsygen kommer ikke så hurtigt i udbrud, der står i ovennævnte at det går ganske langsomt. Ganske langsomt begynder en fisk indefra at blive hvid på rygpartiet. Det kan strække sig over uger.
Mvh.
Morten Lyngsaa

Jacan — 20. januar 2007, 07:39

Det er nok ikke neonsyge og hvis det var er der intet middel mod denne sygdom. Spørgsmålet er om rød Neon i det hele taget angribes af neonsyge, og at fiskene dør dagen efter uden nogen symptomer udelukker neonsygen helt og aldeles.

Nitrit? Efterhånden er det den eneste diagnose der der stilles herinde på Akvarie siden.
Nitrit opstår først og fremmest i ny opstartede akvarier, eller hvis fiskebestanden øges pludselig (f.eks. 10 røde neon) er der en risiko for at der opstår nitrit men ikke dagen efter.
Symptomer på nitrit er at fiskenes gæller farves mørke, bliver brunlige ikke røde, og at fiskene snapper ilt i overfladen.

Hvad der er årsagen til at at de røde neon dør ved jeg ikke. Men det er ikke neonsyge og heller ikke nitrit

Mvh.
Jacan

Ziij1n — 20. januar 2007, 10:47

Morten, det undre mig lidt... Jeg importede nogen røde neon i 2004 (ca 800 stk) der gik 4 dage efter jeg fik dem begyndte de at vælte... Der fik jeg noget hjemmeblandet noget i mod neonsyge fra Finn Pedersen fra Aquazoo og det hjalp dagen efter!

Kan kun konkludere hvad jeg tror det er 🙂

Hilsen
Rasmus Hurup Hansen

nikitani — 20. januar 2007, 13:38

Lige en lille tilføjelse til mit indlæg #4..
De Røde neon jeg købte havde gået i karantæne ved forhandleren og havde ingen symptomer.
Den eneste konklusion jeg kan komme med må være stress.

Og at kvaliteten af fiskene ikke er som den var i før i tiden, dette kunne jo skyltes at milijøet ikke er som før.
For meget forurening og for mange skove osv. der forsvinder.

Men sådan er der jo så mange teorier om så mange ting.. Dette var bare min.

De bedste hilsner
Linda

Morten Lyngsaa — 20. januar 2007, 18:00

#16 Der er et middel på markedet som hedder Benium Multi.
Det fjerner parasitter, svamp og bakterier fra de angrebne fisk.

Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 20. januar 2007, 18:02

#13 Hvad begrunder du det med? Der står i beskrivelsen af sugdommen her på siden at ALLE fisk KAN få NEONSYGE!

Mvh.
Morten Lyngsaa

Morten Lyngsaa — 20. januar 2007, 18:05

Neonsyge får ikke bare fiskene til at vælte, det udvikles over en længere periode, se selv efter i beskrivelsen af sygdommen her på siden. Denne beskrivelse stemmer overens med alt hvad jeg har læst i mange bøger der der bla. behandler forskellige fiskesygomme!
Mvh.
Morten Lyngsaa

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.