Lidt hjælp ønskes

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Finn Høj — 17. januar 2007, 14:43

Hej med Akvarister.

Jeg er næsten hel ny her på siden! Jeg har haft akvarie i ca. 30 år. Og først her fornyeligt fundet denne her Akvarieside. Så jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt med i alt det nye, der er sket på akvarie fronten. Så jeg vil gerne hører jer, om hvad jeres mening og jeres holdning til de såkaldte UV-lys (UV-filter). Er det godt eller er det en dårlig investering?

Jeg har læst noget om, det er bedst de kun kører ca. 12 timer i døgnet. Skal det så være om dagen når der er lys på, eller er det bedre om natten når lyset er slukket?


Vh.
Finn Høj

Leif — 17. januar 2007, 14:48

Velkommen til siden!
Hvad vil du med UV-filtreringen? Det desinficerer akvarievandet, så til sygdomsbekæmpelse kan det være relevant, men til daglig brug er der vist ikke mange, der mener det er en fordel.
Jeg har ikke selv erfaringer med det.
Mvh Leif

kim m — 17. januar 2007, 14:57

Jeg bruger ikke UV-filtrering i nogen af mine 33 akvarier, og det kører fantastisk uden.

Jeg mener det er en helt unødvendig og dyr investering.

Nå ja...velkommen :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

Lihn — 17. januar 2007, 14:59

Til akvariebrug vil jeg ikke mene det behøves... Derimod til havedamme som jeg har hvor der er et kraftigt sollys er det et must. Det meget sol fremmer algerne og UVèn gør at algerne ikke kan dele sig mere og der vil så kun være et vis antal alger i vandet, og ikke så meget at vandet bliver helt grøn af det. (i en havedam kører UVén 24 timer i døgnet)

Til akvariebrug skulle det udelukkende være for at dræbe de få bakterier de slår ihjel, da jeg ikke mener det er så svært at holde bestanden af svævalger i vandet nede.

Hvis du VIRKELIG vil have bakteriefrit vand så skulle du købe dig en BIO-UV, den dræber 99.9 procent af alle bakterierne i vandet. Der for bliver de også brugt på sygehuse for at gøre vandet til patienterne renere. Det skal dog også sige at et BIO-UV koster kassen :-D Så snakker vi i priser på ca. 10.000 kr. for de billige..

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Finn Høj — 17. januar 2007, 18:32

Tak for svarerne!
Grunden til jeg spurgte var at Producenterne, der fremstiller disse, samt Cichlide Centret, fremhæver at det skulle være godt. Men ville hører om det ikke nærmere er salgs propaganda. Og det kan jeg så forstå, at ud fra jeres mening, er det salgs fis.

Vh.
Finn Høj

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.