Regnbuefisk - melanotaenia praecox

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BlueAngels — 4. januar 2007, 15:56

Melanotaenia praecox
Adfærd: Fredelig fisk
Social: Social flokfisk. 3 eller flere fisk sammen.

Det er hvad der skrives om den. Men hvad gik der så galt for mig?

Jeg købte et sprit nyt 180 Liters akva. Fik det hele kørt op, og efter 3 mdr. købte jeg mine første fisk. 8 stk. Melanotaenia praecox. og et par maller. Melanotaenia praecox sloges helt vildt. Det var specielt 1 han der førte an. Det endte med at jeg gik ned og fik byttet et par hanner til hunner, for at se om det ville hjælpe. Stod nu med 2 hanner og 6 hunner. Så købte jeg 10 røde neonfisk. De 7 af dem blev med det samme ædt af Melanotaenia praecox. Og den ene han åd så også den anden han. Nu havde jeg så 1 han, 6 hunner og 3 neonfisk tilbage. Så havde jeg hørt om at kampfisk godt kunne klarer sig selv. Så prøvede jeg at købe sådan et par. Men næhhh nej, de blev sørme også ædt af Melanotaenia praecox. Nu har jeg haft mit akvarie i 2½ år, og den eneste Melanotaenia praecox der er tilbage er den agressive han. Mallerne og flerkøbte røde neon. Så har jeg 3 overlevende kribensis ud af 6 stk. Jeg har imellemtiden også haft et hav af guppy'er med unger. Alle ædt. Nu venter jeg bare med at købe fisk, til den Melanotaenia praecox han bliver træt af livet. Det var så min erfaring med den eller's så "fredlige" fisk. Hmmm! Jeg har billeder af ham, men smider det ikke på, da i jo nok ved hvordan han ser ud.

Wolle — 4. januar 2007, 16:00

Umiddelbart vil jeg sige at du ikke har købt M. Praecox, men piratfisk!
Jeg kan ud fra din beskrivelse ikke se at du gør noget forkert. Nu bruger du ingen tidsangivelser, så jeg går ud fra at ovenstående udspiller sig over længere tid, og at du ikke har købt alle de listede fisk indenfor 1 uge. Hvis det gør sig gældende, så kan der muligvis være tale om stress.....

Smid da endelig det billede op - vil da gerne se en "piratregnbuefisk" ;-).

/Ole

Wolle — 4. januar 2007, 16:01

Hov, der står jo 2½ år!

/Ole

Stinchen — 4. januar 2007, 17:48

Det lyder godt nok som den underligste fisk, du der har. Jeg har også Praecox - en stille og rolig svømmeglad stimefisk. Det vildeste den præsterer er at vifte lidt med finnerne af sine flokmedlemmer.
Det er næsten svært at tro at du har en dræber-regnbuefisk. Var det også den der slog kribensis ihjel? Tror du skal snakke med din fiskemand... :-)

Mvh Stinchen

Fætter guf — 5. januar 2007, 00:13

Ja - enig med #2-4.
Det er ikke en praecox du har. Tag et billede og lad os se

Mvh.
Fætter Guf

Bruger #783265 — 5. januar 2007, 04:37

Jeg har M. praecox i flere akvarier og har aldrig set sådan en adfærd.
Det er de fredeligste fisk i akvarierne og de tuller fint rundt sammen med neonfisk og diverse yngel..

Mvh.
Lars

jonasl — 5. januar 2007, 14:07

Må vi se et billede af fisken 🙂?

Mvh.
jonasl

BlueAngels — 9. januar 2007, 10:58

Desværre har jeg kun min mobil tlf. at tage billeder med. Så alle mine billeder er nok frimærkestr.



BlueAngels — 9. januar 2007, 11:03

Dræberfisken fra større afstand. Min flotte blå baggrund er da vidst faldet ned her *G*



BlueAngels — 9. januar 2007, 11:06

Kan man kun sætte 1. Billede ind ad gangen?



BlueAngels — 9. januar 2007, 11:13

Så er her lige et billede hvor min blå baggrund sidder hvor den skal. Det pynter altså lidt ( ' ' , ) Fra dengang der stadig var mange dræberfisk i.



Steen_KbhN — 9. januar 2007, 11:17

Hhmm det er jo godt nok en M. praecox, det må være et rimelig atypisk eksemplar hvis den har alle de ting på samvittigheden som du har beskrevet 🙂
Alle dem jeg har haft har været fredeligheden selv.

mvh
Steen

BlueAngels — 9. januar 2007, 12:17

Tja, jeg ved nu heller ikke hvad der gik galt. Men galt det gik det i hvert fald.

Jeg har overvejet meget om det måske var pga. at det var de første fisk i akvariet. At de efter lang tid har været mange sammen i en trængt akvarie i forretningen, og så kommer ned i et sprit nyt og tomt 180 Liters. At de så har nydt det så meget, at de har taget hele akvariet som territorie. Og at alt der så er kommet ned til dem, bare skulle have hug og ende med døden til følge.

Jeg synes eller's også at de var så flotte at se på, men tør jeg mon nogensinde at have den fisk igen? Måske bliver det jo bedre næste gang. Men hva' nu hvis det ikke gør? Måske skulle jeg bare prøve kun at have hunner, det var jo hanfisken her der førte an.

koprut — 18. januar 2007, 01:32

skod har lige købt 5 af dem, håber ikke de også går amok, og æder mine rød neon og dværg pansermaller :-(

Stinchen — 18. januar 2007, 12:14

Det er meget meget usandsynligt!

koprut — 18. januar 2007, 12:58

mangler de 2 mindste af mine dværg pansermaller håber de bare gemmer sig godt men jeg syntes jeg har set efter dem over alt har en fæl mistanke

koprut — 18. januar 2007, 13:52

fandt en så nu mangler der "kun" en håber den også bare gemmer sig lidt

koprut — 18. januar 2007, 13:57

jaaa fandt den sidste

Fætter guf — 22. januar 2007, 10:57

De ligner, men så alligevel. De ser lidt store ud.
Har du købt dem i en akvariebutik, for måske er det en krydsning - eller en helt anden.
Jeg er selv engang kommet til at krydse praecox med en anden regnbuefisk. Det kan man sagtens komme til.
Prøv at se her. Der er nok at vælge imellem: http://members.optushome.com.au/chelmon/Melano.htm

Mvh.
Fætter Guf

koprut — 12. februar 2007, 10:58

hiver lige denne tråd op igen, for jeg havde købt 5 Melanotaenia praecox hvor en døde, så var der 4 tilbage, de var alle hanner, og de gik stille og roligt sammen, så var jeg i akvarieforretningen idag og så han havde 3 hunner tilbage, dem købte jeg, og nu jagter hannerne hinanden helt vildt, så nu håber jeg de 'bare' lige skal finde ud af hvem der bestemmer, for er det noget de bliver ved med, bliver hele banden afleveret igen:-(

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.