Ca. 250 l begynder akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PeterBH — 31. december 2006, 17:44

Nu skal det endelig være, jeg skal have startet mit første akvarie op.

Følgende er besluttet på forhånd;
- Det skal være på mellem 250 og 350 liter.
- Det skal i første omgang være selskabsakvarie med farverige fisk og godt med planter, min søn på snart 4 måneder vil elske at kigge ind i det hvis der er lidt farverigt liv.
- Kunne godt tænke mig at lave en antik-græsk stil, med f.eks. søjler og krukker
- Det skal være forholdsvis nemt at passe, indtil jeg bliver mere rutineret akvarist.

Er der nogle gode forslag til fisk og planter ?

Skulle du ligge inde med akvarie m.v. der er til salg, så giv endelig lyd. Jeg er bosat på Falster

Soulen — 31. december 2006, 18:39

ja guppyer og platyer er meget nemme og god til opstarts fasen. så en stimefisk fks rødneon eller rødblyantfisk. måske blackmolly. min søn som også er 4md elsker at kikke på mine akvarier

Mvh.
Heine Espersen

jan.århus — 1. januar 2007, 09:16

Hej. Da det er et rimeligt rummeligt akvarie du vil have..synes jeg også der skal være et par større fisk. Der er flere typer guramier, eller Dværg ciclider, som ville passe fint ind i jeres nye akvarium. De er farverige og og rimelige rolige fisk, som små børn vil elske at iagttage. Et par mysterie snegle..eller sugemaller vil også gøre lykke.
Prøv at kik dig omkring her på siden..hvilke af disse fisk der ikke ikke er for krævende med hensyn til vandforhold og pasning. Godt råd...hold jer fra guldfisk..eller slørhaler, de sviner meget og egner sig kun til et koldtvandsakvarium, eller et havebassin*SF*(men det er jo op til dig) .Og husk når du starter op, at ikke købe alle fiskene på en gang, rødneon eks er en dejlig fisk, men vent til akvariet har stået nogle uger eller måneder med at anskaffe dem, åbenbart er de meget modtagelige for sygdomme i et nystartet akvarie( har selv gjort erfaringen flere gange)
Start hellere op med platyer, mollyer, evt sværddragere eller guppyer..da de bedre tåler at gå i et helt nystartet akvarium.
held og lykke..med din nye hobby.
vh jan

soffi — 1. januar 2007, 10:12

Jeg ved godt du skriver selskabs akvarie, men har du overvejet lidt mbuna, der sker noget hele tiden, og der er mange der ikke bliver så voldsomt store, og masser af farve er der jo også

Mvh.
Svend

Fætter guf — 1. januar 2007, 14:08

eller nogen regnbuefisk. de er store flotte og hårdføre

Mvh.
Fætter Guf

heller — 1. januar 2007, 16:20

Hej Peter

Tillykke med at du vælger et lidt større akvarie som "begynder" Det skulle være meget lettere, at få til at fungere end et på 54 l.

Vedr. valg af fisk ville jeg anbefale gubby, sværddrager, plattyer ,når du gerne vil have farver - men et malawi er også meget farvestrålende og så behøver du ikke alle de planter.

Det med det antikke look - ja det er ikke lige mig, men smag og behang er jo forskellig og fiskene er nok ligegade.

Held og lykke med opstarten 🙂

Med venlig hilsen
heller

Safir — 2. januar 2007, 11:25

hvad med et par kuhliål? dem elsker min lillebror.

Safir — 2. januar 2007, 11:26

hvad med et par kuhliål? dem elsker min lillebror.

Safir — 2. januar 2007, 11:26

hvad med et par kuhliål? dem elsker min lillebror.

Leif — 2. januar 2007, 15:22

Prøv at finde et brugt akvarie - 250 l er en rigtig god størrelse, og der er mange brugte til salg.
Hvis du vil have et selskabsakvarium med planter i, vil du formentlig opdage, at de fleste brugte som standard er udstyret med for lidt lys, til at planterne vil vokse ordentligt. To lysrør er det normale, og faktisk kun halvt så meget, som en ordentlig plantevækst kræver. Så enten skal du budgettere med at sætte et dobbeltarmatur mere i lyskassen, eller også regne med, at du kun vil kunne holde planter, som ikke kræver ret meget lys.
Jeg lægger så stor vægt på planterne, fordi det er min erfaring, at fiskene er den nemme del af det - planterne den vanskelige!
God fornøjelse med dit projekt.
Mvh Leif

Henrik BH — 2. januar 2007, 16:55

Hej Peter

Godt valg af størrelse. Jeg ville tage 325L hvis jeg var dig. I princippet samme som 250L men du får 130cm længde istedet for kun 100cm i standardmodellen. Jeg har selv 250L, så jeg ved hvad jeg taler om og hvad jeg savner. Et akvarie i den størrelse, skal du køre på spandfilter. Så husk det i budgettet. Ikke skal,men det vil gøre livet meget nemmere for dig selv.

Akvastabil Effectline er en flot model der er godt skruet sammen med bord og armatur og lysmængde. Held og lykke med det.

Jeg er nogenlunde enig i ovenstående hvad angår fisk. Jeg havde taget alm. selskab. De fås overalt og din søn kan snart være med til at vælge fisk.

Tigerbarbe - har en flot dybgrøn farve med orange finner
Rød sværddrager - fås i forskellig rød og evt. med sort hale. Nogen flottere end andre. Hold øje med det. Flere hanner kan godt være hårde ved hinanden
Rød neon stime. Så lige at der er 100 til salg under annoncer. Få fat i dem. 10 eller 20 ser ikke ud af noget i et 325 liter
Gurami - Dværg flotte hanner i forskellige typer. De har temperament, så ikke for mange af dem
Gurami - Perle Meget smuk fisk syntes jeg. Voksen eksemplarer vil give lidt størrelse i dit akvarie. har et mildere sind. Ikke så meget farve, men er vel fiskenes svar på en sølvgrå Mercedes S
Scalare - Meget smuk fisk. Bemærk den bliver stor..... og et par bliver meget onde på andre scalarer. Jeg vil sige højst 6 stk og vær forberedt på udskillelse efterhånden som de vokser og forelsker sig.

Cyrodoras Sterbai og Panda maller
Og sugemaller. Der er et hav af typer afhængig af pengepung og smag. Ancistrus er nemme at finde og er billige.
Plecostamus bliver vildt store og passer efter min mening ikke til akvarier under 700L. De klær simpelthen ikke 'alm' akvarier og fisk i alm. størrelse.

Du vil nemt kunne se om fisk virker sunde. Derfor overvej at købe privat,f.eks. her fordi det er meget billigere.

Krukker og søjler.... vær opmærksom på kalk det gør vandet hårdt, hvilket ikke er ideelt for selskabsakvariet.

Venligst
Henrik BH

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.