Vitatech 300 tømt for energi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

T.Ay — 25. december 2006, 19:04

Hej

Jeg har nu haft et akvarie kørende i ca. 2 mdr.
Filteret jeg har er en VitaTech 300, som til at starte med, nærmest blæste alt væk i akvariet.
Men nu, de sidste par uger, kommer der nærmest ingen bevægelse.
Har hivet den op et par gange og skyllet den i vand fra akvariet under vandskifte.
Umiddelbart efter rengøringen, ser det ud som om der kommer mere bevægelse ( dog ikke så meget, som da den var ny), men få dage efter kommer stilheden tilbage.

Skal filtersvampen allerede udskiftes?

eller

Hvad gør jeg? - skal jeg skaffe mig et nyt filter? - i såfald hvad vil i anbefale?



De bedste hilsner
T.Ay

Thulkie — 25. december 2006, 19:51

Hvor stort er akvariet? 54 liter?

Mvh.
Thor

T.Ay — 25. december 2006, 20:17

ja lige præcis 🙂

De bedste hilsner
T.Ay

michy — 25. december 2006, 21:57

Selve filter svampen skal med garanti ikke skiftes allerede..
Var svampen meget beskidt hhv. første og anden gang du rensede den ? (i så fald er der meget skidt/svæv i vandet, det bør fjernes ved "støvsgning i forbindelse med vandskift.)
Rensede du både svampen og og motorhovedet(hætten om du vil), der kan sidde en del skidt deroppe også der forhindre vandet i at løbe frit.



Med venlig hilsen
Michael Larsen <°){{{{><

jonasl — 25. december 2006, 22:05

Jeg har helt samme problem med min pumpe i mit 54l, så jeg er med på en lytter.

Mvh.
jonasl

helene — 25. december 2006, 22:17

jeg har nu også ind imellem samme problem med samme vitatech pumpe, - tror det er halvdårligt kvalitet. Jeg har skiftet filtersvampen i en af dem ud med nogle stykker hmf måtte, og jeg synes det så sker sjældnere. Men det er sikkert også vigtigt som michy skriver, at du får renset både svamp og andre dele i pumpen

Mvh.
helene

jonasl — 25. december 2006, 22:34

Hele pumpen får tur når jeg skal rense akvariet, det er jeg simpelthen nød til. Tror os som du selv siger, at det er kvaliteten den er gal med.

Mvh.
jonasl

xcalibur — 26. december 2006, 00:38

Lyder underligt de laver en så dårlig pumpe. Enten må det være motoren som er mega dårlig eller også selve "vandflowet) der er lavet dårligt. Har selv en Vitatech 500 og den blæser max vand (kraftig vandstrøm), også efter en måned..

Mvh. Ove

jery — 26. december 2006, 01:12

Kan ikke lade være: Eheim, Eheim og Eheim!
(Har dog også Fluval og Juwel, og alle fungerer upåklageligt).

T.Ay — 26. december 2006, 10:38

ok tænkte nok det måske var dårlig kvalitet... nå men den erfaring 🙂

jeg synes bare det er vild mærkeligt, at den til at starte med, stormer akvariet og et par måneder efter, har den brugt al energien...

# 4 jeg har taget hele pumpen ud og rengjort den, både svampen og hætten og resten - faktisk 3 gange indenfor de sidste 2 - 3 uger. Jeg mener ikke den var speciel beskidt, der kom ikk særlig noget ud, da jeg rengjorde. Jeg suger noget af bunden med en bundsuger 1 gang om ugen og skifter ca. 25 % vand. så der burde ikke være det store skidt i vandet.

# 6 jeg vil lige prøve at skifte svampen ud og se om det vil hjælpe.

er der ellers en anden slags lille (billig) filter jeg kan købe istedet?

De bedste hilsner
T.Ay

amund — 26. december 2006, 12:37

undskyld vitatech 300 er det ikke eheim 2008

hilse amund

jonasl — 26. december 2006, 13:36

#11 jo det er det, tror jeg skifter til en fluval 2.

Mvh.
jonasl

Mr.Frog — 15. januar 2007, 02:45

#9
Eheim Eheim Eheim 2008 og Vitatec 300 er en og samme pumpe.

Mr.Frog

brib — 15. januar 2007, 15:25

Svampen stopper hurtigt til . Så jeg har byttet den ud med filtervat i stedet for.

Når jeg skifter vattet gemmer jeg en lille smule af det gamle og lægger det i filtret med det nye.

På denne måde arbejder biologien uændret.

Mvh.
stig/Lolland

Mr.Frog — 16. januar 2007, 08:46

Mine Vitatec 300 kører fint uden at tilstoppe, det ene kører dog med et filter fra Eheim 2012 der er klippet ned i størrelse og hvor hullet i svampen er en smule større.
Kører også med filtervat i den ene som #14, ikke fordi det tilstoppede men fordi jeg har brugt det til at spæde en spandpumpe med.

Mr.Frog

rasher — 26. maj 2007, 13:19

Ja undskyld jeg slæber sådan et gammelt indlæg ind, men jeg står med samme problem og kunne godt tænke mig at høre om I evt. har fundet ud af en løsning siden den her tråd var aktiv?

Lige nu renser jeg filter mere eller mindre grundigt 3-4 gange om ugen, og det er jo nok ikke voldsomt holdbart, selvom det foregår så nænsomt som muligt (for ikke at nævne at det er irriterende ekstra-arbejde).

Venligst
rasher

Lois — 26. maj 2007, 13:49

#16 I med noget grovere filtermateriale.

Med venlig hilsen
Lola der ville ønsk hun var en brevkasse

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.