Foder til gul kinesisk algespiser

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hilde — 14. december 2006, 22:34

Jeg har 3 små gule kinesiske algespisere i mit 112l akvarie. Men hvad skal jeg fodre dem med, i beskrivelsen står de bare de spiser alger, men hvad så når der ikke er flere af dem? Jeg har købt nogen malle piller, men det virker som om det kun er min mysteriesnegl der er interesseret i dem. Har kun fodret med dem 2 gange, så måske de bare skal have lidt tid til at tilvænne sig føden?

thuekay — 14. december 2006, 22:47

Prøv at smide nogle rejerpiller ned til dem. Det burde være noget for dem. Eller spiser de jo mad som ellers ville ligge og forurene på bunden og alger. Det kan være de får nok at spise.

Med venlig hilsen
thuekay

Tante Lilla — 14. december 2006, 22:49

Dem har jeg nogen stykker af.
De spiser næsten alt, og mallepiller er ok, men hvis de ikke har fået det før, skal de måske vænne sig til ny kost.
Prøv nogle afskallede knuste ærter, det er de meget glade for.
Du kommer lidt frosne ærter i kogende vand, venter 5 min, hælder vandet fra og piller skallerne af. Så moser du evt. ærterne gennem en hvidløgspresser.

Mvh.
Ina Olsen

Hilde — 15. december 2006, 13:07

#3 Ok, mange tak. Nu siger du du har nogen stykker af dem, er dine blevet aggresive?

Tante Lilla — 15. december 2006, 13:37

Nej, jeg har ikke set aggressiv adfærd hos nogen af dem. Kun en enorm suttetrang, som sikkert godt kan ligne et angreb på en fisk, specielt hvis de er flere.

Der er kun en i hver balje hos mig, mine polererer sneglehuse, det er de rigtig gode til, men de går også sammen med fisk, og jeg har ikke set nogen problemer.
Der er en tråd her om evt. aggression, det er der lidt uenighed om.
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=325873

Mvh.
Ina Olsen
www.tertzo.dk/snegl

Hilde — 15. december 2006, 17:32

Hæ hæ, ja den tråd kender jeg godt...det var mig der startede den. Jeg har godt nok 3 lige nu der går sammen, så må vi jo se om jeg skal af med nogen af dem når de bliver større.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.