Kan jeg evt. have rejer i mit 180 ltr. selvskabsakvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jonas — 13. december 2006, 18:55

Jeg har et 180 ltr. selvskabsakvarie med god stor rod og rimelig godt beplantet. Det er nu ca. 1 mdr. gammel, og jeg syntes der er en del grønalger på rod og planter.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om rejer er effektive i den henseende at holde algerne lidt nede, og evt. hvilke rejer der kan anbefales, hvis der overhovedet kan anbefales rejer i mit akvarie.

Jeg har følgende:

2 mysterisnegle
10 corydoras sterbai
4 rød platy
4 guppy
9 sort neon
2 kribensis
2 alm. ancistrus

Kan der gå rejer i sådan et akvarie, eller vil nogen af ovennævnte være efter rejer, og er rejer overhovedet gode alge spisere ?


mvh
Jonas

Janne — 13. december 2006, 19:01

Amanorejer i en fornuftig størrelse ville være en fin ide. De skal ikke være for små, når du køber dem, så bliver de bare Kribensis-mad. De er rimeligt effektive, deres størrelse taget i betragtning - men der skal mange til for at holde et akvarie bare nogenlunde algefrit. Helt sikkert er, at de er mægtig hyggelige at se på, når de går rundt og piller alger over alt.

Mvh.
Janne

SørenF — 13. december 2006, 19:03

Sagtens.
Og rejerne spiser alger, men stol ikke på at dit algeproblem forsvinder af den grund.

Med venlig hilsen

thuekay — 13. december 2006, 19:06

Der er jo en grund til at du har alger. Og især allerede efter 1 mdr. Hvor lang tid har du lys på eller kommer der direkte sollys ind eller lign?

Med venlig hilsen
thuekay

Hanxa — 13. december 2006, 19:24

Alger i opstarten er vel meget normalt. de skal nok forsvinde hvis du ikke overfodrer, skifter vand og har styr på lystiderne

jonas — 13. december 2006, 20:12

#4

Inden direkte sollys på akvariet.
Tænd/sluk ur tænder kl. 11 hvor armatur så står på natbelysning/månebelysning = ca. 1-3% af normallys.
Sunriser starter kl. 11:45 og tager ca. 45 minutter til fuld belysning.
Sunset starter kl. 21:45 og tager ca. 45 minutter til natbelysning/månebelysning som er 1-3% af normallys.
Tænd/sluk slukker kl. 0:00

Efter hvad jeg har set af diverse indlæg er det vist meget normalt med fra 10-12 timers belysning.

Jeg laver vandskift med 20% hver torsdag og søndag.

Jeg har også stadig problemer med at få vandet klart. Jeg syntes det virker "tåget". Gruset blev skyllet et par gange. Der pibler ofte småbobler fra planter, hvilket jeg mener at have læst er naturligt.

Syntes ikke jeg overfodrer, men det er måske lidt svært at vurdere, da man måske er bange for at give for lidt.

Jeg ved ikke om det er min rod der gør vandet "tåget".

Jeg har et Vitakraft 570 indvendig filter. Jeg ved ikke om det er noget lort med sådan et filter. Der er en tud øverst som man kan skubbe i og op, og det giver så mere eller mindre udstrømning. Jeg syntes jeg har rimelig med udstrømning på min.

Brun alger kom faktisk hurtigt, men de er forsvundet igen, og så kom de grønne alger på planternes blade og på roden, og lidt på gruset helt forrest i akvariet.

Mvh.
Jonas

C-lotte — 13. december 2006, 21:38

Altså da jeg smed nogle rejer i en ok størrelse ned i et selskabsakvarie med kribensis, da troede de at det var juleaften og åd til der ikke var flere.

Med venlig hilsen
Charlotte

C-lotte — 13. december 2006, 21:38

Altså da jeg smed nogle rejer i en ok størrelse ned i et selskabsakvarie med kribensis, da troede de at det var juleaften og åd til der ikke var flere.

Med venlig hilsen
Charlotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.