Dør som fluer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sui_DK — 10. december 2006, 18:47

Hjælp, mine fisk dør som fluer og jeg aner ikke hvad der er galt......

Sidste søndag købte jeg nye fisk og i løbet af ugen har jeg fisket 4 fisk op af mit akvarium og når jeg tæller fiskene synes jeg der mangler flere end det, jeg kan ikke se nogle tegn på sygdomme hverken på mine neonfisk eller nogle af de andre, hvad kan det være ???

P.S.: Jeg har mistet nogle neonfisk, guppyer og en sværdragerhun !!!

Løgstrup — 10. december 2006, 18:50

Prøv at udfylde din profil og vær mere præcis... så kan man bedre hjælpe dig ;O)

Mvh.
Lena

jonasl — 10. december 2006, 18:55

Nitrit, Nitrat?? Hvornår har du sidst skiftet vand, og hvor stort er akvariet?

Mvh.
jonasl

Sui_DK — 10. december 2006, 19:09

Det er faktisk et stykke tid siden jeg har skiftet vand, har forsømt det lidt på det sidste, det er 128l, kan det godt bare være det ?

#2 hva skulle det hjælpe at udfylde min profil, det er jo bare hvor jeg bor og hvor gmmel jeg er, det kan da ikke hjælpe fiskene ???

hubsch — 10. december 2006, 19:14

Køb dig eventuelt et testsæt (dråber) til NO2 - prøven skal helst vise 0, eller er problemet nok nitrit (=forurening af vandet).

Er det et nyt akvarium? Hvor stort er det? Hvilket filter? Hvor længe har filteret kørt, før fiskene kom i? Hvor mange fisk købte du? Var der andre fisk i akvariet før søndag?

Hvis det er et nyt akvarium, hvor filteret kun har kørt en uges tid, hvor man tilsætter for mange fisk og for mange fisk på en gang, vil nitrit- og nitrat-værdierne helt sikkert stige - og muligvis til niveauer, der er dødelige for fiskene.

Lad os høre nogle detaljer, så vi kan hjælpe.

Hilsen
jesper s

jonasl — 10. december 2006, 19:17

Hvis det er et stykke tid siden du har skiftet vand som du siger, så er det nok nitrit forgiftning. Skift noget vand hurtigt!

Mvh.
jonasl

hubsch — 10. december 2006, 19:17

#4 mange vælger at give oplysninger om deres akvarier under "fri tekst" - fx akvariets størrelse, hvilke fisk, hvor mange af hver slags, planter, anden dekoration filtertype/størrelse, lys, varme ... you name it

den slags oplysninger gør det nemmere at komme med kvalificerede svar, når nogen har brug for hjælp :-)

Hilsen
jesper s

hubsch — 10. december 2006, 19:19

skift 50% vand - helst fra den kolde hane, du kan eventuelt tilsætte 5 liter kogende vand (i det kolde vand, ikke direkte i akvariet) for ikke at give fiskene kuldechock.

Hilsen
jesper s

don j — 10. december 2006, 19:31

en anden ting er at udfylde sin profil.
dvs: hvem hvad og hvor du er.
hva du har af akvarie/teknik og planter
samt at ufyld sin artsliste så vi kan se hvilke fisk du har alt dette er med til at indkredse et evt svar ved spørgsmål meget hurtigere og derved opnå en kortere svartid samt mere prsise og kvalifiserede bud på det korekte.

derfor bør den udfyldes med de info men selfølgelig er det dig frit for:-)

Venligst
andreas westphalen

Løgstrup — 10. december 2006, 19:32

Jeg beklager hvis du optog inlæg 2 som et surt opstød, det var bestemt ikke hensigten....du kan jo prøve at se i andres profiler for at finde inspiration til din egen...

Egentlig behøver du jo ikke at skrive dit navn eller dit område, i første omgang er det jo fiskene der er interessante. Om man vil præsentere sig selv eller være anonym, bestemmer man selv ;O)

Mvh.
Lena

snobski — 10. december 2006, 19:52

#1
lige nu sker det samme her hos mig der VAR ingen tegn længe på sygdom overhovedet 🙁 de fleste af mine guppyer er døde , men nu har jeg fundet ud af det er svamp de har ;( hvis det ikke er noget med dine vandværdier at gøre så tjek evt om dine fisk er begyndt at se grålige ud og nedstemte og bare står stille i vandet , det kan nemlig være tegn på svamp 🙁

Hilsen
snobski

Janne — 10. december 2006, 21:16

Er det kun de nye fisk, der dør? I så fald hænger det nok sammen med det manglende vandskifte. De gamle fisk vænner sig langsomt til den dårlige vandkvalitet (den bliver jo langsomt værre og værre, og fiskene "følger med"), mens nye fisk får et chok og dør.

Mvh.
Janne

Sui_DK — 11. december 2006, 07:24

#7 #9 Nåe ok på den måde, sorry !!!
#10 Nej nej, jeg tog det ikke som et surt opstød, kan godt se nu at det jeg skrev godt kan virke sådan, jeg var bare ikke lige med på hva du mente !!!

Men efter hva I skriver er det nok vandet der trænger til at blive skiftet, plejer at gøre det 1 gang om måneden, men har haft en del at se til for tiden så det er ikke lige blevet gjort !!!

Sui_DK — 11. december 2006, 07:25

....... og forresten...... tak for hjælpen !!!

Bruger #863966 — 11. december 2006, 08:15

Du købte ikke en lille oscar sidst du købte fisk, det ville løse mysteriet om de forsvundne fisk.
Mvh.
martinBang

Sui_DK — 11. december 2006, 08:24

Nej, det var bare guppyer........ efter min sidste post gik jeg op for at skifte vand og da jeg tændte lyset, var fiskene næsten helt farveløse og så meget svage ud, mine neonfisk havede ikke så meget som en lille bitte rød plet......... jeg begyndte hurtigt at skifte vandet og i takt med at jeg kom nyt vand i fik de farven og energien tilbage, så de ser ud til at have det ok, men jeg skal lige have kigget på min pumpe, for jeg tror at slangerne er lidt tilstoppet for der er ikke så meget tryk på vandet så det er nok der problemet ligger !!!

Janne — 11. december 2006, 12:46

Neon taber farven om natten, så det er helt normalt, at de var blege da du tændte lyset. Når så der kommer lys på, tager de farve på igen.
Vandskifte en gang om måneden er alt for lidt. Du og fiskene er bedre tjent med at skifte en gang om ugen. Så kan man godt springe et enkelt vandskifte over en gang imellem. Hvis det er over en måned siden, du skiftede vand, tror jeg at de nye fisk er døde af nitrat-chokket.

Mvh.
Janne

hubsch — 11. december 2006, 19:15

Det vil også være en god ide at skifte vand (10-20 %) en gang om ugen fremover.



Hilsen
jesper s

hubsch — 11. december 2006, 19:17

det var allerede sagt, sorry (det kan dog næsten ikke siges for ofte ...)

Hilsen
jesper s

Sui_DK — 11. december 2006, 21:17

#17 Ja, jeg ved godt at neonfiskene gør, men det er da ikke normalt at de andre fisk gør det......... men nu skiftede jeg vand i morges og har renset pumpen her til aften, slangerne var stoppet meget til men nu er der gang i den igen og fiskene har det godt igen, puh ha !!! :-)

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.