Tåler platy risalamande?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

hubsch — 8. december 2006, 21:23

Julen står for døren, og jeg vil gerne være lidt god ved mine dyr. Kattene plejer for eksempel at få en lille portion risalamande sammen med os mennesker. Jeg vil nødig have, at mine dejlige platy'er skal føle sig udenfor på juleaften (jeg har kun haft dem i ½ år, så det er første gang, jeg holder jul sammen med dem). Mit spørgsmål er derfor: Kan platy'erne tåle en klat risalamande i akvariet? Og hvad med kirsebærsaucen (mine katte vil gerne have det, men jeg ved ikke, om fiskene kan lide det)?

Hilsen
jesper s

Kroghy — 8. december 2006, 21:30

Det ved jeg ikke. Men vel også et dybt useriøst foretagende... køb dog noget luksus foder i stedet som du ved de kan lide....

Hilsen Morten

Kareelia — 8. december 2006, 21:33

"føle sig udenfor" - nej, vel??
Bare fordi mennesker synes at en fødevare er noget specielt, behøver dyr jo ikke være enige!
Husk at mennesket er det mest altædende væsen, - langt de fleste andre dyr er faktisk meget kræsne med hvad de vælger at spise..
Jeg tror det er en dårlig ide at hælde risalamande i akvariet!

Med venlig hilsen
Karina

Lihn — 8. december 2006, 22:40

Hehe ;o) Det her er det seriøst ment??

Jeg ville ALDRIG hælde ris à la mande i akvariet.. Som sagt så hellere forkæle dem med en omgang frost foder eller lign..

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

SørenF — 8. december 2006, 23:34

Hmm, spørgsmålet er vanskeligt, idet der formentlig kun er ganske få der har erfaringer på området.
Jeg synes også det er svært at komme med alternative forslag til løsning af dit problem, da jeg heller ikke har erfaringer med andre typer af julegodter, men jeg ville i hvert fald helt sikkert styre udenom cognacbønner!

Med venlig hilsen

Morten Lyngsaa — 9. december 2006, 00:03

#1 Jeg håber så sandeligt ikke at du mener det alvorligt, håber at det var oplæg til en julespøg. Hvis ikke så må du nok hellere kontakte din læge!
Mvh.
Morten Lyngsaa

KasperK/Lolland — 9. december 2006, 02:50

>#6
Det var dog en voldsom udmeldelse, jeg har ved flere lejligheder fodret mine ciklider med stykker af "lørdagskyllingen". De åd af skroget, og jeg lagde ikke mærke til noget ubehag hos fiskene!

Bortset fra det, vil jeg venligt, men bestemt, postulere, at ris a'la mande IKKE hører med til foretrukne foderemner!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Bjarne — 9. december 2006, 03:27

Hej
??? Hvad ville du i øvrigt gøre hvis de nu også fik mandlen ? gi dem marcipangrisen også ?

De bedste hilsner
Bjarne

bimmer — 9. december 2006, 05:55

# 8 er det ikke over din senge tid ;-)

mvh SvendErik

hubsch — 9. december 2006, 10:00

#8 forslag til egnede fiske-mandel-gaver er meget velkomne ;-)


Hilsen
jesper s

carsten/jenni — 9. december 2006, 10:30

Skal de så have gløgg og æbleskiver om eftermiddagen og spise and og steg sammen med jer om aftenen? :-)
Husk at tage akvariet under armen så at de også kan danse om juletræet med jer, eller bedre køb et mini juletra og sætte det i akvariet så at deres gaver kan ligge derunder :-)

De bedste julehilsner
carsten/Jennifer

thues — 9. december 2006, 10:41

Nu spiser platyer jo stort set, hvad de får serveret. Så det kunne godt være, de også åd risalamden - men den vil med garanti forurene voldsomt også, så hvis man fodrer med sådan noget, så er det en, maks. to dråber og ikke mere ! :-)

Kyllingeskroget er nok mere egnet - brød og kyllingeskrog bruges til fiskefangst i for eksempel ruser i Mexico og tiltrækker bestemt diverse Xiphophorus-arter (sværddragere og platyer af forskellige arter) - og i øvrigt meget andet.



De bedste hilsner
Thue

zardor — 9. december 2006, 10:56

Så skal de da have and eller gås istedet, det er jo ved at være jul.

Med venlig hilsen
Christian

SørenF — 9. december 2006, 11:17

#11 God ide!! - SELVFØLGELIG skal akvariet da med rundt om juletræet!! Alt andet ville være synd, ja næsten dyrplageri!

Med venlig hilsen

Kareelia — 9. december 2006, 11:35

#14 OK det var dråben! - den her tråd må nu komme i betragtning som årets griner!! LOL!!

Med venlig hilsen
Karina

Green_Cat — 9. december 2006, 11:42

så skal vi vel også til at overveje hvad de små skal have i julegave? :-D De skulle jo nødig føle sig forbigået ;-)

Mvh.
Green_Cat

zardor — 9. december 2006, 11:57

Nye sneglehuse i vinterens modefarver til alle multierne må da være et hit.

Med venlig hilsen
Christian

ringostar — 9. december 2006, 12:02

Jeg er generelt modstander af at man menneskeliggør dyr og giver dem tøj på og "forkæler" dem med is og kager. De bliver ikke gladere af den grund, tværtimod bliver de hyperaktive og fede af alt det sukker. De ville sq nok hellere have et kødben og passe sig selv en times tid i haven under et træ. Jeg forstår heller ikke hvorfor dine katte skal have risalamande. Giv dem dog et stykke indmad fra anden i stedet! Deres maver har heller ikke supergodt af mælk (og heller ikke af friskt kød hvis de ikke er vandt til det, så er whiskas bedre.)
Og at du vil hælde risalamande ned i akvariet og forurene vandet synes jeg er tåbeligt... Men det må du jo om.

Hilsen
Katrin Bjarnastein

jan.århus — 9. december 2006, 18:47

Gode jule fiske opskrifter:

guppysylte: 100g fiskefars
100g klare myggelarver.
1dl gelatine
lauebærblade hvis guppyer bryder sig om det(spørg)

platypepernødder: 100gr tørfoder af god kvalitet,
1 æg.
50g knuste spirulina piller.
1dl danskvand(uden citrus)
peper 10g..dog kun til salt og peper platyer.

glædelig jul vh jan

TSonne08 — 25. december 2008, 17:13

Ha, ha... denne tråd er verdens sjoveste! Den er måske gammel, men er helt sikkert et gensyn værd...lidt lige som 90-års fødselsdagen. GOD JUL 2008

Conelius — 25. december 2008, 17:35

😀:P:) se, det kan jeg se det sjove i....

topper123 — 25. december 2008, 20:12

[citat]Jeg er generelt modstander af at man menneskeliggør dyr og giver dem tøj på og "forkæler" dem med is og kager. De bliver ikke gladere af den grund, tværtimod bliver de hyperaktive og fede af alt det sukker. De ville sq nok hellere have et kødben og passe sig selv en times tid i haven under et træ. Jeg forstår heller ikke hvorfor dine katte skal have risalamande. Giv dem dog et stykke indmad fra anden i stedet! Deres maver har heller ikke supergodt af mælk (og heller ikke af friskt kød hvis de ikke er vandt til det, så er whiskas bedre.)
Og at du vil hælde risalamande ned i akvariet og forurene vandet synes jeg er tåbeligt... Men det må du jo om.

Hilsen
Katrin Bjarnastein[/citat]

Helt enig . gi dem da en nissehue på istedet for alt det sukker

Hugo — 25. december 2008, 20:26

Jeg melder mig under fanerne som dyremishandler!

Mine fisk havde fastedag igår og blev totalt forbigået med hensyn til gaver.
For at det ikke skal være løgn, så blev de også tvunget til at sove længe idag, da jeg ikke gad, stå op for at tænde lyset.

Jeg tænkte dog lidt på fiskene og rejerne i aftes......... Nogen af dem ser rigtig lækre ud;)😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.