Nyt 180 ltr. akvarie og mit forslag til sammensætning af fisk (selvskabs-akvarie)
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
jonas — 12. november 2006, 21:29
Har lige købt 180 ltr. akvarie akvastabil + dæmpbart armatur, sunriser + tilhørende skab som er under opstart.
Jeg har købt indvendig filter, da jeg endnu ikke har mod på udvendig, og sådan er det altså bare. ;-)
Har kun tidligere erfaring med 54 ltr. startersæt som jeg købte i april, hvori der er guppyer + 1 par apistogramma cacatuoides.
Det nye 180 ltr. akvarie er sat op i stuen, og skal være et selvskabs akvarie, som skal være hyggeligt at se på og følge.
Jeg har tænkt lidt på følgende fiske bestand i akvariet:
10 stk. Corydoras sterbai
1.1 Kribensis
2.3 Guppy
2.2 Platy
og så skal der en stimefisk i, og der har jeg spekuleret på:
10 stk. Sort neon.
Det er som om jeg af en eller anden grund ikke gider rød neon, måske fordi dem jeg altid ser er så små.
Det skal lige nævnes, at Corydoras sterbai + kribensis vil jeg meget gerne have, så det ligger rimelig fast at de skal være i akvariet.
Hvad siger I ellers til det forslag som jeg har spekuleret på. Er det en nogenlunde sammensætning, og er antal passende, eller er der for mange / for få fisk?
Kom gerne med lidt meninger og erfaringer.
Fætter guf — 12. november 2006, 21:51
Når det så er sagt, så kan jeg fra tidligere tråde forstå at der er stor forskel på hvor aggresive kribensis er - så det er ikke sikkert det sker.
Mvh.
Fætter Guf
Finkeldinken — 12. november 2006, 22:20
Nu er mine Kribensis heller ikke ret aggressive, men jeg har også taget nogle forholdregler mht. indretningen.
Jeg sørger for, at Kribensiserne laver territorium i den ene ende af akvariet, og "skærmer" bunden ved kanten af territoriet lidt af med en rod eller en række planter. Så har Coryerne også en god chance for at trives. 🙂
Men det er klart, at du kan være uheldig med aggressionsniveauet - du må bare prøve dig frem.
Ellers synes jeg, det ser ret fornuftigt ud. Sort neon er flotte, men der er jo altså også mange smukke barbearter, der vil kunne gå rigtig flot i dit 180L 🙂
De bedste hilsner
Lise
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.