Om mine nye fisk - det kræver egentlig ikke noget svar ...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 3. november 2006, 19:13

Godaften i forum :-)
Jeg har her sidst på eftermiddagen fået mine første "store" fisk: Colisa lalia - et par. Og JA - der må grines, jeg ved godt, de ikke er store - men det er de altså i forhold til de andre fisk, jeg har i forvejen ...
Virkelig en ganske anderledes oplevelse at se deres rolige, glidende bevægelser gennem vandet, når jeg indtil nu i min korte akvaristkarriere, kun har set dværgpansermaller, små ancistrusser, cherry-rejer, platyer o.s.v.
Dværg-guramierne føler man næsten, man kan få én eller anden form for kontakt med - de kigger ligesom på én, når man sidder der og glor ind i ruden ...
Selvfølgelig er de slet ikke faldet til endnu, og holder sig også til det mørke hjørne og langs "bagvæggen", men frem kommer de skam ind imellem.
Hunne lidt mere frisk og kæk end hannen, som dog alligevel demonstrerer, at han godt tør komme til forruden, hvis bare han ikke skal være der for længe ... Det ser også sjovt ud, når de bruger de lange "føletråde" (sådan hedder de nok ikke).
De er ankommet til fiskehandleren just idag, så jeg har næsten fået dem direkte fra avleren (han har vist selv afleveret dem, så vidt jeg forstod på fiskehandleren) Jeg håber, jeg kan holde dem i live og i god trivsel - de er ihvertfald ganske hyggelige :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Opfer — 3. november 2006, 19:15

Ja held og lykke med dem hvertfald. Vi var også rigtig glade for vores. Dem ku vi bare ik holde i live desværre.. Men de er ret hyggeligt. Med lidt personlighed. Og så er de smader flotte 🙂

De bedste hilsner
Opfer

elisabethen — 3. november 2006, 19:27

Tillykke med de nye fisk 🙂

Det er netop det, der er det sjove ved fisk som fx guramier og cichlider.. Det virker som om, at der foregår lidt mere inde i knolden på dem, og at de sådan kan stå og kigge ud i rummet. Dem skal du helt sikkert nok få glæde af!

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.