Hej. Har tænkt mig at prøve at opdrætte... Er endnu ikke sikker på hvilken jeg vil - udover at det skal være æglæggende. Kunne være tittey-barbe, guldbarbe, danio eller noget i den retning. Hvor stort skal akva være til dette formål? Kan de forblive i dette indtil de er salgsklar? (er der nogle fisk som I har erfaring med er nemmere at sælge end andre?) Ikke for pengenes skyld men blot for ikke at stå med 100 fisk, som jeg ikke kan komme af med. Hører også meget gerne forslag om andre fisk og hvordan jeg skal gøre for at få størst succes - har naturligvis også læst en del om dette, men men men.... Ville være rart med en \"opskrift\" fra jer som har prøvet det før...
På forhånd tak for hjælpen
Mvh Kenneh
Janne — 30. oktober 2006, 19:12
En måde at gøre det på er at købe en gruppe af den fisk, du nu vælger, og lade dem gå i et stort opholdsakvarie hvor du fodrer dem godt op. Når de så er klar til at yngle (hunnerne er godt runde af rogn), sætter du et par eller to i et mindre legeakvarie, der er indrettet med små sten eller en legerist på bunden, så de ikke så nemt kan komme til at spise æggene, og lidt fintløvede planter. Når de har leget færdig efter en dag eller to, sætter du forældrefiskene tilbage i ders opholdsakvarie. Ungerne klækker så, alt efter art, efter nogle dage, og skal fodres med infusorier når de er fritsvømmende. Efter lidt tid på infusorier (eller hvis ungerne er store nok, når de klækker) kan man gå over til artemia. Jeg synes at f eks Zebrafisken er en glimrende fisk at begynde med, når man skal til at prøve at opdrætte æglæggende fisk. Guldbarben er også nem.
Mvh. Janne
kenneth/randers — 30. oktober 2006, 19:19
Hvor stort skal legeakvariet være? Har du erfaringer med hvilke fisk der er nemme at komme af med såfremt man er heldig at opdrætte dem?
Janne — 30. oktober 2006, 19:30
Legeakvariet kan fint være ret lille. Hvis man også skal kunne fodre et stort kuld unger op i det, skal det dog have en vis størrelse... Man kan bruge et 12 l til selve legen - til opfodring kan man bruge.. Tjah, fra 54 l og opefter. Til at begynde med må det heller ikke være for stort, så skal ungerne svømme for langt efter maden. Det allerbedste vil være at lade dem lege i f eks et 12 l, og så flytte ungerne til større akvarier, efterhånden som de vokser.
Mvh. Janne
Janne — 30. oktober 2006, 19:33
Glemte lige; mange fisk er nemme nok at komme af med, det er bare et spørgsmål om at sætte prisen lavt nok ;-). Zebraciklider er vist nogle af de sværeste at komme af med, har jeg på fornemmelsen.
Mvh. Janne
kenneth/randers — 31. oktober 2006, 11:17
Mange tak for hjælpen!!!!
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.