Mangler et par fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MAHON — 29. oktober 2006, 15:29

Hejsa

Jeg har i dag følgende fisk i mit 128 L:
2 Siamesiske algeædere
2 Dværgguramier (SkyBlue)
1 Malle (Kan ikke huske navnet!)
11 Rød Neon
1 Kampfisk (Blå)
2 Pragt smerlinger

Men jeg savner et par farvestrålende fisk der ikke går og gemmer sig bag planter og sten, men hvilke kan man finde?
Har kikket på sommerfuglecichlider men tror nok den vil gemme sig for meget.
Men er der andre der har nogle gode forslag?

Med venlig hilsen
Martin Honoré

elisabethen — 29. oktober 2006, 15:32

Jeg synes egentlig ikke, at der er plads til forfærdeligt mange flere fisk i dit akvarium.
Og jeg synes da, at det virker mærkeligt, hvis de fisk, du nævner der, går og gemmer sig...

Mvh.
Elisabeth Schrøder

MAHON — 29. oktober 2006, 15:39

Hej Elisabeth

Nej der skal også tages et par op hvis der skal flere i.
Men de eneste fisk vi ser meget er neon og kampfisken.
Guramierne gemmer sig i planterne en stor del af tiden, og mine pragtsmerlig og siamesiske algeædere er som sunket i "gruset" det meste af tiden.
Så familien savner lidt at kikke på.
Har købt et 54l der skal overtage guramierne i et forsøg på at få dem til at yngle igen.

Med venlig hilsen
Martin Honoré

kenter — 29. oktober 2006, 17:12

Er der ikke noget med at sommerfuglecichliden er lidt sart med vandkvalitet? Bare så det kan tages med i betragtning.. Eller en apistogramma af en art?

De bedste hilsner
Kent Rasmussen

kim m — 29. oktober 2006, 17:14

Både Mikrogeophagus ramirezi og en hel del Apistogramma-arter er sarten mht. vandkvalitet.

Mvh.
Kim Mathiasen

MAHON — 29. oktober 2006, 18:47

OK, men nu behøver det ikke være cichlider der skal i akvariet, jeg havde bare forelsket mig i dem, er der endre muligheder.

Med venlig hilsen
Martin Honoré

fnal — 29. oktober 2006, 21:26

Start med at tage pragtsmerlingerne op.....

mvh Nanna

fnal — 29. oktober 2006, 21:28

Du kunne evt. tilføje nogle pansermaller....husk nu at det er en flokfisk, min 6 stk...

mvh Nanna

lysholm — 31. oktober 2006, 15:00

Hej du kunne fx købe nogle Pragtbarber fx 3 hunner og 2 hanner. Jeg synes det er en rigtig flot fisk, som ikk er for lille og heller ikk for stor.
Og de yngler nemt, så der er altid liv og glæde ved at ha dem i akvariet.

Venlig hilsen Karina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.