Billeder af dværgkuglefisk!!:-)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marya — 28. oktober 2006, 18:52

Hej alle!:-)

Jeg vil gerne vise mine nye kræ frem - noget som jeg ved bla. rina og Kirsten Sørensen vil bifalde! Det drejer sig om dværgkuglefisk, Carinotetraodon travancoricus. Jeg er meget glad for dem, og det er da heldigvis lykkedes mig at tage nogle rimelige billeder, så her kommer de.

Ser du godt efter, Lihn?!;-D

Først et nærbillede...


God lørdag aften til alle.

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 18:53

Og så et kig i mossen. Især én kugle elsker at bruge tid på det...

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 18:55

Man kan godt blive fanget i akten som fotograf af de nysgerrige kuglefisk. Billedet er ikke så skarpt, men jeg synes det så sjovt, så I skal lige have det med.
Jeg synes det er spøjst at kuglefiskene på den måde kan kigge på én forfra, det er man ikke vant til med andre fisk...:-P

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 18:56

Supernærbillede.

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 18:57

Her kan man se at kuglefiskene ikke har skæl men en slags hud, der altså kan rynke på denne mærkværdige måde.

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 18:59

Det er ret svært at fotografere de ellers SÅ søde finner som disse fisk er udstyret med, men her var jeg lidt heldig, så jeg vil mene man kan få et indtryk af det jeg kalder "ørefinnerne", som fiskene på kolibri-maner "virrer" med konstant...:-)

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 19:00

Lige et billede af en af de mest charmerende af de 5 kugler: Tykkekuglen:-) Sådan her bør de vist alle se ud. Jeg arbejder på at få de andre til at tage på.

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 19:01

En kugle fra en anden vinkel...

Venligst
Maria Sørensen



Steen_KbhN — 28. oktober 2006, 19:01

Hold da op hvor er de søde, de er hermed tilføjet på "jeg vil ha" listen....

mvh
Steen

Marya — 28. oktober 2006, 19:03

Nåja! Jeg glemte helt et lille oversigtsbillede af mit 128L planteakvarium som det ser ud for tiden - på godt og ondt... Det er jo kuglernes hjem.

Venligst
Maria Sørensen



Marya — 28. oktober 2006, 19:05

#9 Tak skal du ha! :-D Siger jeg lige som om jeg har nogen som helst del i hvordan de ser ud, men lidt stolt fiskemor er man vel;-)
Hvis du anskaffer nogen på et tidspunkt, så er du i hvert fald velkommen til at skrive så vi kan udveksle erfaringer, hvis det har interesse. Det gælder selvfølgelig alle.

Venligst
Maria Sørensen

Bruger #823513 — 28. oktober 2006, 19:10

Det der ser bare super godt ud... Bliv du ved med det....det er FEDT.

Mvh.
Rene svenson

bimmer — 28. oktober 2006, 19:15

de er da ualmindelige nuttet tillykke med dem og du tage nogle ganske gode billeder.
mvh SvendErik

Marya — 28. oktober 2006, 19:15

#12 Mener du mit akvarium? I så fald mange tak! Jeg er dog ikke så gode venner med det for tiden pga. alger og dårlig plantevækst...suk:-/ Men jeg skal have fat i noget mere CO2, for der er for lidt af det i vandet pt. Så regner jeg med det hele retter sig lidt og vokser til, når jeg får bestemt mig for en anden CO2-løsning.
Hvis du mener billederne i det hele taget, så har jeg ikke lige flere på computeren pt. af kuglerne...

Venligst
Maria Sørensen

elisabethen — 28. oktober 2006, 19:16

Ej, Steen, det kan du ikke mene 😉

Fine fotos, men har det altså stadig meget ambivalent med de der kuglefisk og deres.. alternative.. kropsform.

Men hvor er det dejligt, at de fisk i den grad begejstrer dig 😀

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Marya — 28. oktober 2006, 19:17

#13 Takker, er også superglad for vores nye digitalkamera:-) Det værste er at man skal være så tålmodig for at få nogle skarpe billeder af fisk;-)

Venligst
Maria Sørensen

Bruger #687873 — 28. oktober 2006, 19:18

ALTZÅ - de er nuttede! Meeeen .... så ganske glubske i virkeligheden! Alligevel vil jeg overveje at anskaffe nogle, når / hvis det kan lade sig gøre :-) Kan du mon få dem til at yngle, så kan vi måske finde ud af en lille handel? Jeg skal selvfølgelig have sat mig ind i deres krav først ....
Du har da vist ommøbleret lidt i dit 128L, ikk'?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Marya — 28. oktober 2006, 19:19

#15 grine... snak du med Lihn om det! Han synes de er møggrimme!
Men heldigvis kan vi jo have hver vores smag:-) Der er også masser af fisk jeg ikke fatter folk gider ha, men sådan er det jo - heldigvis som sagt.

Venligst
Maria Sørensen

Marya — 28. oktober 2006, 19:22

#17 Tak for det:-) Tjah, yngel, SÅ skal jeg vist være heldig:-) Faktisk er den her kuglefisk en af de mest fredelige, så det er ikke så slemt endda. Man skal bare ikke sætte hvad som helst ned til dem, men sådan er det jo med mange fiskearter.
Jo, der er blevet ommøbleret lidt... jeg venter utålmodigt på at nogle nye planter skal vokse til, men desværre er betingelserne for det ikke så optimale pt...

Ups opvasken kalder...;-)

Venligst
Maria Sørensen

Bruger #823513 — 28. oktober 2006, 19:22

#14 Jeg synes det er dejligt folk vi vise deres akvarier frem uden det handler om sygdom..
Jeg synes det er nogle flotte fotoer du har fået taget...

Mvh.
Rene svenson

don j — 28. oktober 2006, 19:38

super billede i #7 den ser helt trist ud after at have tabt noget

Venligst
andreas westphalen

SørenF — 28. oktober 2006, 19:50

Er det ikke mere dværg end kugle ;-)? Hvor store bliver de?
Meget fine billeder.

Med venlig hilsen

Marya — 28. oktober 2006, 20:02

#21 Hehe ja det kan du godt have ret i:-)

#22 Tak for det. De bliver en "inch", 2,5 cm... det har jeg i hvert fald læst. Så de forbliver ret små:-)

Venligst
Maria Sørensen

Steen_KbhN — 28. oktober 2006, 20:14

#15 ....ja ja nu er det jo ikke nødvendigvis formen det kommer an på 🙂...kan godt lide den måde de kan fokusere på. Tror faktisk de ville passe glimrende i et mindre akv på mit køkkenbord, så kunne man jo også få tyndet ud i sine rcs på en naturlig måde hæhæ

mvh
Steen

jimvalentin — 28. oktober 2006, 21:01

Orv, de er alt for lækre! Har selv haft, men havde ikke for meget held med dem desværre.. Og hvor ville jeg ønske et akvarie på et tidspunkt, som kan se lige så godt ud som dit! 😛

Mvh Jim 🙂

Marya — 28. oktober 2006, 21:04

#24 Så er det da bare at få fat i dem:-) Dog pas på med ikke at have for mange selv om de er små; de kan godt være lidt efter hinanden, og det siges at de fungerer bedst i et veltilplantet akvarium, hvor de ikke hele tiden kan se hinanden.

Jeg havde også forventet at kuglerne ville snuppe de mindre rejer, men det har jeg ikke kunnet observere. Jeg har ikke engang set dem angribe rejerne. Men alligevel er mystisk nok de 4-5 STØRSTE røde hun-rejer hvoraf flere var med æg pist væk...!:-/ Jeg har ikke set dem i flere dage, det er først lige gået op for mig her i eftermiddag. Jeg plejede ellers at se dem hver dag. Jeg synes bare det virker lidt mystisk hvis kuglerne kun spiser de store rejer... de burde jo netop være sværest at få ram på? Mærkeligt... Jeg håber de viser sig igen, rejerne, for jeg var lige så glad for dem - selvom jeg jo nok var klar over jeg risikerede at miste dem til kuglefiskene:-)

Venligst
Maria Sørensen

Marya — 28. oktober 2006, 21:12

#25 taaarrrkkk.... :-D Det kan nu alligevel godt gøre mig glad og varm om hjertet! rart nok at alle ens anstrengelser trods problemer alligevel er lidt værd;-)

Det er da bare at prøve kuglerne igen!:-) Jeg fik mine for 35 kr/stk, så det er jo ikke engang dyrt. Man skal være opmærksom på om de har indvendige parasitter samt ikke at udsætte dem for nitrit osv, for siden de ikke har skæl blir de hurtigere syge af det end andre fisk. Det kræver blot at man skifter vand regelmæssigt og ikke har for mange i for lille akvarium; de sviner en del når de spiser og skider - undskyld udtrykket - også betragteligt, så de er netop gode til at forurene vand.

Venligst
Maria Sørensen

wasabi — 28. oktober 2006, 22:03

Billedet på nr #7 er total fed, helt disney agtigt! Og hold da k... et flot akvarie, jeg bliver helt vild imponeret og føler nærmest skam når jeg ser mit eget rodede akvarie! Dit må så være Bukcingham palace, mens mit er en container på en baggård i Brønshøj....hahaha Tillykke med fiskene, jeg elsker også de runde kræ, og de minder så meget om min afdøde gamle elskelige far!

Kærlig hilsen
wasabi

Krammeholdet — 28. oktober 2006, 22:17

jubiii.... totalt fede billeder af en totalt sej lille fisk....Sådan et par stykker skal der også gå i mit fjernsyns akvarie når jeg bliver færdig med det engang over vinteren....
Var faktisk i avifauna i dag, hvor de også havde en 10-15 stk gående, kunne næsten ikke dy mig for at købe et par stykker, men tror ikke mine gubbyer ville være for glade for det...
Stod bare og gloede på dem i en evighed indtil min lille fætter på 5 sagde at nu havde vi set på de der små tingester længe nok og det var tid til at se på slangerne:)

Mvh BO

Bruger #687873 — 29. oktober 2006, 12:08

Hej igen, Maria - er der nogen steder man kan læse lidt om kuglerne ... her på AS' artsbeskrivelse er der ikke sådan liiige frygtelig mange oplysninger ... Det skal være på dansk, ellers falder jeg af i svinget ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Marya — 29. oktober 2006, 12:36

#28+#29 Mange tak!! Det er virkelig dejligt med sådan nogle positive tilkendegivelser!:-D Jeg kan da kun opfordre til at vi får flere på dværgkuglefiskevognen;-)

#30 Hejsa:-) Nej beskrivelsen på AS er ikke så udfyldt, men det kan være jeg kan få lov at udbygge den lidt på et tidspunkt af en admin.
Kravet om at det skal være på dansk kan jeg desværre ikke efterkomme:-/ Der findes ikke rigtig noget godt, i hvert fald ikke så langt som mine Google-evner rækker...
Men prøv alligevel at gå ind på www.dwarfpuffers.com... Der er et godt forum, som jeg bruger når jeg har spørgsmål, som rummer en masse viden, men derudover en enkel forside hvor man let kan klikke sig ind til kort og præcis info om arten. Jeg skal nok hjælpe dig med at oversætte ord, hvis du mailer dem til mig fx, og/eller vi kan tage en snak om fisken på et tidspunkt:-)

Venligst
Maria Sørensen

Dubja — 29. oktober 2006, 12:54

Nu havde jeg ellers lige bestemt mig for at det næste projekt(er knap nok færdig med det første) skulle være en form for sneglehuslegere, men de kuglefisk er da slet ikke til at stå for. Er det muligt at have et par eller en trio i et 60 liters akvarie?

Marya — 29. oktober 2006, 13:22

#32 Ja det er det helt bestemt:-) Jeg har 5 i mit 128L fordi det lige var det antal jeg kunne købe i dyrehandlen. På www.dwarfpuffers.com fik jeg at vide at 8 stk var passende til 128L. Hovedreglen for denne art er på nettet 3 gallon pr. fisk, dvs. knap 12 liter vand pr. fisk.
Jeg vil dog sige, at selv om det så lægger op til at du kan have 5 stk i dit akvarium, så ville jeg starte med 3 stk og så se hvordan det går. Oprindeligt havde jeg planer om at supplere op så jeg ville ende med 8 stk når lejligheden bød sig, men nu hvor jeg har dem er jeg ikke sikker på det er den bedste løsning, selv om det måske godt kunne gå. De vil gerne hævde deres eget område og jager de andre væk ind imellem. Det siges at kunne blive værre med alderen, så jeg tror man får det bedste resultat hvis man sørger for godt med plads til dem:-)

Venligst
Maria Sørensen

Dubja — 29. oktober 2006, 13:26

ok :-) Har ikke engang akvariet endnu, så det forbliver på tegnebrættet indtil videre. Hvordan er de med vandværdier? Jeg mener vil de trives i almindeligt Århusvand? Har jo egentligt lidt problemer med at finde de apistogrammaer jeg gerne vil have i det akvarie jeg er ved at lave, så hvis jeg faldt over kuglerne kunne det jo være det blev dem i stedet for. Er der specielle ting man skal tage hensyn til i indretningen af akvariet? Og lige nu har jeg 2.3 "endlers" guppyer gående. Dur de sammen?

Bruger #687873 — 29. oktober 2006, 13:33

Så har jeg besøgt www.dwarfpuffers.com, og du har da ret .... jeg kunne godt forstå noget af det. Hvis jeg så allierede mig med en ordbog, tror jeg faktisk, det kunne gå helt godt :-)
Det var kun et lynvisit, jeg foretog, men "uheldigvis" blev jeg mere interesseret, så jeg vil da gerne lige komme med et ultra-ultrakort resume af det, jeg lige fangede ud over det, du har nævnt længere oppe i tråden:

* Jeg er ikke så god til engelsk, men jeg kunne da læse, at der i virkeligheden er tale om en kamæleon! Den kan kigge i forskellige retninger med øjnene uafhængigt af hinanden ;-)
* De sorte øjne bliver blå i akvariets lys
* Den betegnes som intelligent, ligefrem
* Man kan se fisken åbne og lukke munden, som om den råber (?) (yawning?)
* En aktiv og underholdende fisk
* 2-3 hunner pr. han
* 2-3 gallons/fisk (1 engelsk gallon: 4,546 L / 1 amr.gallon: 3,785 L)
* Akvariestr. 19 - 75 L
* PH mindst 7.0 er bedst
* Temp. 26 grader optimalt - men kan sagtens trives i et vist interval heromkring
* Akv. skal helst være tæt beplantet med flere små huler og gemmesteder
* Man SKAL skifte 50% vand pr. uge!! Med "bundsugning" - de er nogle små grisebasser

Det vil jo sige, at jeg kan bruge mit 25 L akv., hvor der jo reelt kun er 20 L vand i, til 4 små kugler!! Fantastisk!!

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Marya — 29. oktober 2006, 13:36

Jeg har mine i Århusvand:-)
De har ikke skæl og kan derfor dårligt tåle beskidt vand (nitrit osv.) Jeg har ikke haft problemer i den henseende. Jeg havde alle 5 gående i 12L karantæne da jeg fik dem. Gjorde bunden ren og skiftede vand nogle gange om ugen så det hele tiden så nogenlunde ordentligt ud (der var bar bund og lidt flydeplanter i, ingen filter).
Jeg købte mine kuglefisk i dyrehandleren i Veri-centret. Så der kan de nok få dem igen vil jeg tro.
Akvariet skal helst indrettes med planter og dekorationer der er spændende for dem at færdes i - ellers svømmer de bare op og ned ad ruden hele tiden fordi de keder sig. Og hvis de kan se hinanden uhindret hele tiden er de mere efter hinanden.
Nej, de kan ikke gå sammen med ret meget. Dvs. man kan godt prøve og også godt være heldig i nogen tid, men man kan aldrig vide... De kan angribe fisk der er meget større end dem selv. Jeg har ikke turdet forsøge, så jeg har holdt mig til andres erfaringer: dværgsugemaller, Otocinclus affinis! Dem kan de somregel gå med uden problemer. Desuden kan man prøve rejer, men må være forberedt på evt. at miste dem. Kuglerne har "tænder" og spiser snegle og små skaldyr. Det er en del af deres kost.
Men der er en del mere som kan være godt at vide, så tag en rundtur på www.dwarfpuffers.com:-)


Venligst
Maria Sørensen

Bruger #687873 — 29. oktober 2006, 13:40

Ja - jeg kan hverken engelsk eller regne! Det vil nok gå bedre med kun 2 kugler i mit 25L :-/

Men m.h.t. dine røde rejer: Jeg har også cherry-rejer, og jeg har lagt mærke til, at når de går med æg, holder de sig meget i skjul. F.eks. har jeg en æggebærende reje, der har taget permanent ophold inde i min anubias. Så fortvivl ikke, de skal nok dukke op, tror jeg :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

malle — 29. oktober 2006, 14:03

de er da søde:-) og hvor er det et super flot akvarie du har, Maria :-)

De bedste hilsner
malle

Dubja — 29. oktober 2006, 14:25

Vil lige kigge nærmere på den hjemmeside ved lejlighed. Har i hvert fald masser af huler i akvariet som det er, da det jo er indrettet til apistogrammaer. Det ville nok koste lidt ekstra planter, men det ville sikkert være det værd. Hmm nu skal jeg jo til at vælge hvad jeg helst vil :-/

Dubja — 29. oktober 2006, 14:26

Og forøvrigt #35 yawning=gaber

Marya — 29. oktober 2006, 19:35

#37 grine... ja det kan jo smutte ind i mellem:-) Jeg vil mene to stk er en fin idé til et akvarium, som du planter til med nogle nøjsomme planter. Godt du fik noget ud af siden!:-D Den er faktisk ret informativ - særligt hvis du vover dig ind på forummet:-)
HÅBER sådan du har ret mht. rejer, men har svært ved at tro på det...:-( SÅ godt kan jeg heller ikke forstå de kan gemme sig alle sammen... men måske...!

#38 Mange tak skal du have!:-) Nu har flere sagt det, så måske jeg skal til at øve mig i ikke at være så fokuseret på de ting der ikke lige går som jeg helst ville og være glad for det der trods alt er flot:-)

#39 Jeg stemmer på kuglefisk!;-D Det behøver ikke at være voldsomt med planter, så længe du har god plads til kuglerne hvilket du bestemt vil have med 3 stk. En rod der, en plante her....man kommer langt:-) De er i hvert fald nogle meget anderledes fisk synes jeg. Og vitterligt nysgerrige i alt hvad man laver (fx når jeg tager billeder af dem eller ordner planter i akvariet... måske blot fordi de håber på mad!;-) Det er altså også sjovt at se dem omringe en snegl, nedstirre den og så....HUG!....og det var den snegl! >gys< :-)

Mht. huler, så er mit akvarium ikke indrettet på den måde med huler/gemmesteder, som det ses. Det er heller ikke mit indtryk at de søger det. Så jeg ved ikke hvor meget man skal lægge i det... De er i hvert fald ikke optagede af huler på samme måde som andre fisk kan være... Ikke her hos mig:-) De er tværtimod fremme hele tiden og søger og kigger overalt hvor de kan komme til. Efter mad. Hvis dværgkuglefisken var en hund ville det være en forholdsvis intelligent beagle;-P


Venligst
Maria Sørensen

Bruger #687873 — 29. oktober 2006, 20:26

Hmmm, den med beagle'n .... altså beaglen er jo kåret til verdens dummeste hund, så .... og border collien til verdens klogeste ;-)

Men nej, 2 kuglefisk er altså for lidt! Jeg må vist tænke i andre planer i den nærmeste fremtid .... Og nu er det jo snart jul, hvor man kan skrive mange akvarie-ønsker på sin ønskeseddel!!!!

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Marya — 29. oktober 2006, 20:56

#42 Ja, derfor skrev jeg "forholdsvis intelligent beagle" - men beaglen siges jo også at kunne blive ved med at æde til den dør hvis den får lov;-)

2 kugler kan da ellers være meget godt i et 25L synes jeg:-) Men ja, der er sørme mange andre ting man kan ønske sig...:-)

Venligst
Maria Sørensen

Dubja — 29. oktober 2006, 21:45

Hmm regner jo egentligt med at lave et hjemmelavet akrylakvarie på ca 25L de næste par dage. Så behøver jeg måske ikke vælge alligevel ;-) Men hvis de sviner meget så skal der vel en eller anden form for filtrering i det lille akvarie? Eller skal der bare støvsuges ofte?

Marya — 30. oktober 2006, 12:35

#44 Tjah, jeg vil anbefale filtrering, men det kommer jo an på... man kan da holde rigtig mange fisk uden filter hvis man er flittig med rengøring og især vandskift.
Jeg har set omtalt flere gange i forbindelse med dværgkuglefisk at man anbefaler "over-filtration", altså at du har større filterkapacitet end man normalvis ville vælge som standard til den akvariestørrelse/den mængde fisk. Så jeg synes da du skal skaffe dig et effektivt lille filter af en type, du synes kører godt.
Grunden til de sviner er både at deres hømmer er betragtelige af størrelse og at de (og de hænger selvfølgelig sammen) normalvis har røde myggelarver som største del af deres kost; når de spiser suger de en larve ind, tygger lidt på den, spytter noget ud igen og æder resten. Dét sviner altså lidt. Men jeg synes man kan minimere mængden af det der synker til bunds ved at fodre omhyggeligt/give dem små mængder ad gangen osv.

Venligst
Maria Sørensen

Bruger #687873 — 30. oktober 2006, 13:07

#43 Ønskeseddel: 4-5 pinnochio-kugler til mit 54L, nyt akvarium ca. 80-100L til mine fisk fra 54L ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

malle — 30. oktober 2006, 13:40

# ja da det er super! jeg ville gerne have sådan et flot akvarie. har bare ikke haft held med de akvarieplanter:-)

De bedste hilsner
malle

Dubja — 30. oktober 2006, 14:58

Nu har jeg så imellemtiden fundet de apistogrammaer jeg gerne ville have, så kuglerne venter lidt. Jeg har dog en plan om at give mig selv et nyt akvarie i julegave, og det bliver helt sikkert indrettet til de små bolde.

Marya — 30. oktober 2006, 21:14

#46 Hehe...:-D Man kan hurtigt få sig nogle akvarier, hva?!

#47 På med vanten så:-) Det skal nok lykkes. Det er i hvert fald det jeg selv går og krydser fingre for;-)

#48 Bolde;-D Okay, det lyder super, husk at sige til når du får dem:-)

For øvrigt troede jeg jo at mine kugler havde ædt de flotte røde hunrejer - men nu har jeg fundet dem, de gemte sig bare og kommer kun frem om natten!! Jeg opdagede det fordi jeg lige skulle tænde lyset og se efter noget om "natten";-D Så indtil videre har mine kugler altså ikke forgrebet sig på noget som helst. Andet end da lige snegle, men det kan jeg jo ikke nægte dem...:-)

Venligst
Maria Sørensen

Finkeldinken — 31. oktober 2006, 01:24

Nøøøj, hvor er det fint - og de er bare SÅ charmerende, de kugler - en fisk, jeg SKAL eje på et tidspunkt! 😀

De bedste hilsner
Lise

malle — 31. oktober 2006, 12:48

#49 hehe okay så gør jeg det:-) men mine maller synes at planter smager super så når jeg køber planter holdet nogle af dem kun 1 par dage :-) og så må jeg jo vente på de gror igen (hvis de vil gro altså, bruger godt nok gødning men..)

De bedste hilsner
malle

Marya — 31. oktober 2006, 16:19

#50 :-D :-D :-D

#51 nååå...hehe...ja okay, maller de er nok svære at få til at respektere et nej....:-)

Venligst
Maria Sørensen

malle — 1. november 2006, 12:47

#52 hehe ja det tror jeg også hehe de har i hvert fald ikke hørt de ikke må spise dem :-) men må bare købe nogle andre planter så, selvom jeg troede at den sidste jeg købte(javabregne) ikke ville blive spist på grund af dens bitre smag, hehe ikke fordi jeg har smagt;-)

De bedste hilsner
malle

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.