Nybegynders opstart af 58 l - hvor mange fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #687873 — 11. oktober 2006, 15:25

På lørdag skal jeg i byen og købe et "Komplet AkvaStabil startakvarium, 58 L", hvilket jeg som nybegynder glæder mig rigtig meget til! Jeg har et - i mine øjne velkørende - akvarium på 25 L i forvejen, som jeg startede op for ca. 2 mdr. siden (indeholdende 5 guppyer, 2 indianerplaty, ca. 10 cherryrejer i forsk. størrelser, 6 mysteriesnegle, 1 adopteret regnbuefisk og 1 lille ancistrusmalle).

Jeg har dog ikke rigtig forstand på, hvor mange fisk, man putter i et akvarium .... så derfor vil jeg blive glad, om nogen gad at komme med et bud på, hvor mange jeg kan sætte i mit nye 58 L, når jeg kommer dertil ?

Jeg har selvfølgelig udset mig nogle fisk, jeg gerne vil vælge imellem:
Disse 2 førstnævnte har jeg lagt mig fast på, nemlig:
Colisa lalia (dværg gurami) - 1 par
Corydoras pygmaeus (dværg pansermalle) - hvor mange ?
Disse 7 næste vil jeg vælge nogle af, udfra evt. råd herfra AS:
Caridina sp. "Tiger"
Gasteropelecus sternicla (alm. øksefisk)
Hemigrammus hyanuary (grøn neon)
Hyphessobrycon pulchripinnis (citrontetra)
Thayeria boehlkei (vinkel-tetra)
Trigonostigma espei (espes rasbora)
Redigobius balteatus - som jeg dog ikke har kunnet finde så mange oplysninger om, og som nok er vanskelig at finde

Håber, nogle giver et bud på forslag og antal - og samtidig bærer over med en nybegynders besværligheder udi de latinske gebrækkeligheder ;-)

På forhånd mange tak.

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

kim m — 11. oktober 2006, 15:50

Corydoras pygmæus har det bedst i flok...jo flere, jo bedre. Mindst 6 stk.

De andre kan jeg ikke hjælpe dig så meget med. Men en flok grøn neon (10 stk.) vil nok kunne gå.

Mvh.
Kim Mathiasen

Finkeldinken — 11. oktober 2006, 15:51

Hej Kirsten!
Jeg synes, en god lille blanding til dig kunne være:
1.1 (dvs. en han og en hun) Colisa lalia
7-8 Corydoras pygmaeus
og ca. 10 Trigonostigma espei (rigtig godt valg til et 50-60L akvarium, hvis du spørger mig!🙂
Ydermere ville jeg sætte Ancistrussen over i dit nye. 🙂

Regnbuefisken er en stimefisk, så vidt jeg husker, så det vil nok være en god idé, at prøve at finde et hjem til den med nogle legekammerater, og ud over dette, er de meget svømmeaktive og pladskrævende, når de er "i hopla", så du bør være opmærksom på risikoen for, at dine andre, rolige fisk i dit 25L godt kan få lidt stress på.
(Det er nu ikke noget, de dør af på kortere sigt, men det er værd at have i baghovedet. 🙂

...og så ser det da ud til, at du har fint styr på det latinske! 😀

De bedste hilsner
Lise

kim m — 11. oktober 2006, 15:53

Ja, dejligt med latinske navne i stedet for pop-ævl som "dværgmalle" og andet ubrugeligt .-)

Mvh.
Kim Mathiasen

Maxi-Monster — 11. oktober 2006, 16:54

sammenlagt 58 cm fisk, i runde tal. siger de kloge...

Med venlig hilsen
Max Vonsild

Cribrosus — 12. oktober 2006, 13:56

Pas på med for mange snegle, i akvariet de skider pænt meget. Jeg har selv kun 1 i mit 54 L


Med venlig hilsen
Andreas

kim m — 12. oktober 2006, 14:02

>#6 Hvis du piller nogen snegle op ind i mellem så går det såmænd nok. Snegle er gode at have i et moderat antal. De er super til at "gøre rent".

Mvh.
Kim Mathiasen

Bruger #687873 — 12. oktober 2006, 16:13

Tusind tak for alle jeres gode råd :-)

Mit nye akvarium vil så blive beboet af 1 par Colisa lalia, 8 stk. Corydoras pygmaeus, og som det tredje kommer kampen til at stå mellem 10 stk. af enten Trigonostigma espei eller Hemigrammus hyanuary - afhængig af, hvilke af dem jeg først "render ind i" (det bliver altså ælle-bælle på dem, da jeg synes, de "står lige").

Og ja, Lise, det er da vist en god tankegang at flytte Ancistrusmallen over i det nye .... men har just idag fået mistanke om, at mine mysteriesnegle (hovsa! det var ikke særligt lantinsk!) ikke rigtigt trives .... de er stadig meget nye for mig, har kun haft dem i 1 uges tid, men de virker altså temmelig inaktive :-( Så måske kommer jeg til at anskaffe mig yderligere en Ancistrus til det nye akvarium ...

Jeg kunne dog svært godt tænke mig at prøve kræfter med nogle Caridina sp. "Tiger" i en blå version, hvis de er til at opdrive, men nu må vi se. Ellers må / kan jeg jo flytte et par af de røde over ...

Planter har jeg lavet en ønskeliste over, så forhåbentlig kan jeg få fat i nogle af dem samtidig med mit køb af akvariet på lørdag. Bunden bliver af "grus" str. 1-2mm med plantesubstrat.

UHA - det er så spændende! Havde ellers lovet mig selv, at ét lille akvarium på 25 L var nok til mig ... men sådan går det jo nogen gange, måske oftest ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.