Spørgsmål om biotopakvarier og konkurrencer

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zardor — 10. oktober 2006, 09:40

Et spørgsmål til dem af jer der dyrker konkurrencedelen af hobbyen.

Hvordan snævert defineres en biotop? Snakker vi om fra samme flodsystem/sø eller fra samme del af denne flod/sø?
Og hvilke observationer godkendes som værende gyldige og hvor finder man dem? Mongabay har jo masser af observationer på hvor de forskellige arter er fundet, men ville det være dokumentation nok i konkurrencer eller er der en "master liste" et sted man skal holde sig til?

Det er jo meget sjovt at kigge løs på Mongabay, men godtnok også svært at hitte rede i præcis hvor tæt de forskellige floder er på hinanden og hvilken type biotop de i øvrigt er 🙂

Med venlig hilsen
Christian

Janne — 10. oktober 2006, 10:32

Da jeg udstillede for de der 15-16 år siden, var biotop-akvarier en forholdsvis bred ting... Det kan jo så have ændret sig siden. Den gang var der en del debat; nogle syntes, at dommerne lagde al for meget vægt på, om der nu også var en flok Rød Neon til at give farve i ethvert sydamerikansk biotopakvarie. Dem som havde gjort sig rigtig meget umage med at udvælge fisk fra et helt specifikt geografisk område, og en snævert defineret biotop, fik ikke nødvendigvis flere point end dem med et "selskabsakvarie" med fisk fra et væsentligt større geografisk område, og fra flere biotoper indenfor området.

Mvh.
Janne

Fætter guf — 10. oktober 2006, 12:10

Der står noget om reglerne her under "Bedømmelse" - er det dem du efterspørger?
http://www.akvaunion.dk/

Mvh.
Fætter Guf

zardor — 10. oktober 2006, 20:25

Mja.. der står jo bare "fra samme biotop, dvs. fra samme lokale levested og forhold." men ikke noget om hvordan de kommer frem til hvilke arter opfylder kriterierne.

Med venlig hilsen
Christian

CJ — 10. oktober 2006, 21:39

Nu er jeg akvariedommer, og kan derfor ytre mig lidt. Der er 2 klasser indenfor biotopakvarier: klasse 3, som er biotopisk prydakvarie, og klasse 4, som er et egentligt biotopakvarie. Herudover er der i artsakvarierne også en del som omhandler akvaristens evne til at efterligne biotopen (biotopbeskrivende evne). Som dommer må jeg så også erkende, at netop biotopbeskrivende evne er et vanskeligt emne at beskæftige sig med, primært fordi der er så mange forskellige biotoper man skal forholde sig til efterhånden. Mit eget syn, når jeg dømmer, er at jeg dels sætter mig ind i hvilke(n) fiskeart der er tale om, og efterfølgende sætter mig ned og ser på akvariet udfra den information jeg forlods kan skaffe mig om den aktuelle fiskeart. Herudover skeles gevaldigt til i hvor høj grad det udstillede ser "naturligt" ud, dvs. f.eks. om stenene ligger korrekt, om dekorationsmidlerne er anvendt fornuftigt etc. Når det så er sagt, så er der naturligvis også her en bred vifte at muligheder for at graduere sin bedømmelse. Akvaristerne som udstiller, har ofte defineret en ganske snæver biotop, enten i klasse 4 (typisk f.eks. flodakvarie med cichlider eller Malawi) eller ved at tage en helt specifik fiskeart. Klasse 3 er sværere, idet biotopen her defineres som "geografisk område", typisk tolket som Sydamerika, Afrika eller Asien. Oprindeligt lavet for at gøre klasse 2 sværere. At tale om et biotopisk korrekt prydakvarie er da heller ikke optimalt, hvorfor vi i DAS (dommersammenslutningen) da også p.t. har nedsat en gruppe til at revurdere kriterierne for dette.

Det var forsøgt at være den korte version. Normalt er det et 2 timers foredrag i en forening, men skyd bare løs hvis der er spørgsmål ;-)

Mvh
CJ

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.