Død fisk. Årsag?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Tinakaer — 4. oktober 2006, 14:58

Hej allaesammen, er ny herinde og har lige et spørgsmål.
Har haft mit første akvarie i en måned nu, hvor der har været fisk i i 2 uger. Det hele er gået fint og alle fiskene har været sunde og raske lige indtil nu. Min dværggurami han er død. Hvad kan det være? Den har ikke været sløv og var så sent som i morges frisk og spiste også da de blev fodret. Men her da jeg kom hjem for en times tid siden var den død. Det var som om den var lidt sort i hovedet, men ellers var der ikke noget at se. Hvad kan der være sket?

Akvariet er på 54 liter, og den gik sammen med 1 dværguramihun, en kampfiskehan, 5 kobbertetra og 2 maller.

Mvh Tina Kærgaard

wamba — 4. oktober 2006, 15:13

Altså helt reelt set kan han nemt komme op og toppes med kampfisken. Labyrintfisk har tit tendens til at være aggrassive...

Har du været meget rundhåndet med foder? Ved en ordentlig overfodring dør de nærmest bagefter...

Han kan også have haft stress, du siger han bevægede sig meget ? De guramier jeg har haft gennem tiden har ikke været vildt rundfarende, og dette er typisk når de ikke har deres territorie, hvilket han sikkert ikke har kunne få pga. kampfisken - dermed stress.

Altså yderligere er det jo ikke ualmindeligt at enkelte dør--- Men skulle helst ikke ske for ofte :-)

TO — 4. oktober 2006, 15:14

Hvor tit og hvor meget vand skifter du og hvordan filtreres akvariet?

Thomas

Tinakaer — 4. oktober 2006, 17:33

Wamba: Okay det vidste jeg ikke. Fik at vide at der sagtens kunne gå. De bliver fodret 3 gange dagligt, men meget lidt ad gangen så kunne ikke forestille mig at det var det. Da jeg skrev han var frisk mente jeg ikke han bevægede sig meget, for det gjorde han ikke i forhold til de andre fisk. Han var meget stille og rolig når mna sammenligner med f.eks. kobbertetraerne. Har nemlig også læst at de er meget rolige. Men ja må lige holde ekstra øje med de andre, kan jo være det bare var uheldigt han døde. Det sker jo som du siger.

Thomas: Skifter 1/3 vand hver uge. Er det for lidt? Ved ikke hvad filteret hedder. Det sidder indvendigt og var med til det startsæt jeg købte.

Tina

TO — 4. oktober 2006, 17:52

#2 Synes nu det er meget overdrevet at sige, at fisk kan dø efter en overfodring, men det er rigtigt at overfodring kan føre til dårlig vandkvalitet.

Hvis du skifter 1/3 af vandet ugentligt og du ikke har flere fisk end dem du nævner, gør du sådan set meget rigtigt. Det er heller ikke altid, der er klar forklaring, når fisk dør. Men for en sikkerheds skyld skulle du måske prøve at måle dine vandværdier.

Thomas

Tinakaer — 4. oktober 2006, 18:03

Okay mange tak for hjælpen :-)

Tina

kenter — 4. oktober 2006, 19:28

Hejsa Tina...
Og velkommen hertil. Man ser tit i nye akvarier at nitriten stiger efter en 14 dages tid, og det er altså gift fot dine fisk. Få tjekket dine vandværdier, og så skift ellers vand.. Som #5 skriver.

Nitrit vil på et senere tidsåunkt blive omdannet til nitrat, som er knap så skadelig, men man skal helst ikke have for meget af det. Men inden da, skal man nu sørge for at udrydde nitrit.

De bedste hilsner
Kent Rasmussen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.