Planter der kan vokse op over vandoverfladen.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hoff — 21. september 2006, 13:20

Hej.
Jeg er ny i akvariefaget og har ikke så meget forstang på det endnu, så jeg har brug for lidt hjælp. Jeg søger planter der kan vokse op over vandoverfladen, så de nærmest står som en blomst i en vase. Jeg har prøvet nogle fra en dyrehandler, men det af planterne der stod over vandet, blev grimt i løbet af en enkelt nat, så jeg tror ikke de var beregnet til den slags. Findes der akvarieplanter som kan?

Venlig hilsen, Søren.

Opfer — 21. september 2006, 13:21

Godt spørgsmål.... ikke hvad jeg ved af, men det ville jeg da også gerne vide hvis der er?
Dem jeg kender til lægger sig bare i vandoverfladen og vokser nærmest henad.......

De bedste hilsner
Opfer

AndreasDK — 21. september 2006, 13:28

Skal de danne et "tæppe" på vandoverfladen eller skal de fylde lidt i højde og bredde?

Hvis det er det sidste kan jeg godt lide http://www.tropica.com/frameset_productcard.asp?id=095

Mange planter kan vokse op over overfladen men de er lige et par uger om at omstille sig til det før de får blade igen. Vær opmærksom på submerse blade ser anderledes ud end emerse.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

chk — 21. september 2006, 14:01

Echinodorus palaefolius har hjerteformede blade når man køber den. Disse blade bliver ved med at komme og gror op af akvariet, mine blev 60-70 cm. Mens bladene under vand bliver meget langstrakte, som et knivblad, kunne man sige. Det siges at de også kan få blomster oven vande, men det har jeg ikke oplevet.E. marcophyllus er en anden mulighed.
Alle blade over vand skal sprayes for at forblive fugtige og dermed pæne.

Med venlig hilsen
Charlotte Kristiansen

Hoff — 21. september 2006, 14:22

#3 De skal ikke lave et tæppe, men gerne fylde lidt opad, som den du linker til. Den er bestemt en mulighed. En blomst oveni vil jo være luksus!
#4 Tror også jeg vil kigge nærmere på dem du nævner, synes de er ret flotte.

Hos dyrehandleren stod planterne helt under vand, men jeg plantede dem så ca. 5 cm stod over vandoverfladen. Har det måske været et for voldsomt skift? I så fald, vil det være et forsøg værd at købe de samme planter (i nogle mindre udgaver) og lade dem vokse op over vandoverfladen af sig selv?

Søren

elisabethen — 21. september 2006, 15:02

Skal hilse og sige, at E. macrophyllus også vokser ud af vandet.. :/

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Finkeldinken — 21. september 2006, 15:07

#5: Faktisk er langt de fleste akvarieplanter (ihvertfald Tropicas) "startet" over vand, for derefter at blive sænket ned.
Det er nemlig de færreste akvarieplanter, der er deciderede vandplanter. De er sumpplanter, der skal have høj luftfugtighed, og som i deres naturlige omgivelser er neddykket p.gr.a. regntid og oversvømmelser nogle måneder om året, og derfor klarer lange "ture" under vand.
Det, at de planter vi køber i forretningen er "lavet" over vand, betyder også, at de største og flotteste plade på éns nyindkøbte planter som regel rådner i løbet at de første uger, og væksten går en anelse i stå, indtil de nye blade, "født" under vandet, og rødderne får fat. De fleste erfarne akvarister piller de 4-5 største blade af, før de nedsænkes, det kan speede processen lidt op.
Nu til den gode nyhed: Du kan altså tage stort set alle akvarieplanter og lade dem vokse sig ud af akvariet: Anubias, Echinodorus, Cryptocoryner og mange, mange flere. Det vigtigste er, at du kan holde en ret høj luftfugtighed over vandet, fx. på den måde som #4 foreslår. Din idé med at lade planterne selv finde op i den atmosfæriske luft, synes jeg lyder fin. Du kan evt plante dem, så lige spidserne af de største blade når op over, så finder de ud af resten selv.
Vallisneria, visse flydeplanter og vistnok Cabomba ar faktisk de eneste, du ikke kan gøre det med.
Håber, du kan bruge min laaange udredning! 🙂

De bedste hilsner
Lise

Hoff — 21. september 2006, 15:26

#7 Jeg kan bestemt bruge din hjælp! Det er meget nyttig information, og jeg tror jeg er bedre rustet til at forsøge igen nu 🙂

Hoff — 21. september 2006, 15:27

Tak for hjælpen alle sammen.

vh, Søren

Mike — 21. september 2006, 16:04

hygrophila siamensis
lobelia cardinalis

de kræver dog en høj luftfugtighed for ikke at blive grimme.

Venligst
Mike Hermansen

Anti-Pjerrot — 21. september 2006, 17:03

Du kan se her hvilke planter der kan vokse emerst:

http://www.aquaticplantcentral.com/forumapc/plantfinder/index.php

TO — 21. september 2006, 18:06

Bacopa, Javabregner, Javamos, Ceratopteris er andre gode bud...Thomas

humle — 21. september 2006, 19:06

Jeg har en plate i min bowle som vokser fint op igennem vandoverfladen, må trimme den jævnligt for at den ikke bliver for høj :-)))

Den behøver ikke høj luftfugtighed på bladene over vandet, min står bare i vindueskarmenog passer sig selv.

Desværre har jeg ikke den fjerneste idé om hvad den hedder, men måske nogen kan genkende den på billedet?

Hygge
JJ



Anti-Pjerrot — 21. september 2006, 20:39

#13 Det er Hygrophila polysperma

Steffen Kbh — 21. september 2006, 20:55

En af mine Echinodorus martii står med en stor blomsterstilk oven vande. Den er fyldt med små hvide blomster på stykket over vandet.
Luftfugtigheden skal dug være høj for at sådanne kan lade sig gøre.

Vh.
Steffen Kbh

Bo Christensen — 21. september 2006, 23:06

#13, #14: Jeg tror det er en Hygrophila corymbosa af en slags.
Det er min erfaring at H. corymbosa kan klare en lavere luftfugtighed en H. polysperma.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Hoff — 21. september 2006, 23:36

#13 Har set dit billede før. Det var faktisk det, der gav mig ideen 🙂

Det er dejligt med alle de forslag. Der er jo allerede en del at vælge imellem, så jeg skal nok finde en god plante, næste gang jeg kommer forbi dyrehandleren.

Venligst
Hoff

humle — 22. september 2006, 08:25

Hoff: Smid mig en PM med din adresse, så sender jeg et stykke plante op til dig næste gang jeg trimmer i bowlen :-)

Hygge
JJ

Opfer — 22. september 2006, 08:35

he så skal jeg lige ha noget på det rene? PM...??? Hva hulen er det? PersonligMail??? hehe

De bedste hilsner
Opfer

Steffen Kbh — 22. september 2006, 10:49

PersonligMail nemlig. oppe med log ud knappen kan du se om der er post til dig.. tryk på kuverten og du kommer til din interne mail.

Vh.
Steffen Kbh

Hoff — 22. september 2006, 18:55

#18 Det vil være dejligt, jeg sender en PM

Venligst
Hoff

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.