Akvarie uden planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gro&Rune — 12. september 2006, 16:25

Hejsa

Vi har et 160L Juwel akvarie med masser af planter, der er en del alger på dem men det er dog ved at blive meget bedre. Men jeg kom til at tænke på om det egentlig kan lade sig gøre at have et akvarie uden planter og hvad vil det kræve? Jeg synes nemlig at akvarier uden planter og med masser af rødder og sten er flotte, måske en lille plante eller 2.
Men kan det lade sig gøre bare at fjerne vores planter uden at skabe for meget ubalance i akvariet, og hvad siger fiskene til det?
Hvad med alger i plantefrit akvarie?
Er det noget med at der skal være UV lys, når der ingen planter er, der er en UV lampe i...eller jeg synes ihvertfald den ligner.
Håber I kan hjælpe med nogle svar eller evt. henvisning til artikel

Med venlig hilsen
Gro&Rune

Lihn — 12. september 2006, 16:30

Man behøves ikke at have planter i et akvarie, men tit kan fiskene godt lide lidt planter.. Jeg har et 30 liters yngle akvarie uden planter, og der er ingen problemer med alger af nogen art. Men det er da klart at planter vil tage en del af nærringen i vandet så et godt filter skal man selvfølgelig altid have.. Men ellers kan jeg ikke se hvad der er i vejen for ikke at have planter i sit akvarie..

Mvh.
Jacob Lihn

zardor — 12. september 2006, 16:41

Mange malawi og tanganyika akvarier kører uden planter, det kan sagtens lade sig gøre.

Alger lever af overskydende næringstoffer i vandet, normalt vil planterne tage sig af dem, men når du ikke har planter skal du finde en anden måde at løse problemet på. Hyppige og store vandskift kunne være en, men det hjælper ikke hvis du har masser af nitrat i dit ledningsvand. Begrænsning af lyset er en anden ting der kan hjælpe, alger skal have lys for at vokse og hvis du nu kun har tændt for lyset når du er hjemme vil de i hvert fald vokse mindre, fiskene er ret ligeglade så længe du ikke går og slukker og tænder hele tiden. Kun at bruge 1 rør istedet for 2 eller flere vil også hjælpe.
Alternativt kan du kigge på hvad man gør i saltvandsverdenen for at komme af med affaldsstoffer med nitratfiltre, sump med hurtigtvoksende planter osv osv. Der er mange muligheder.

Endelig kan du jo også have fisk og bløddyr der lever af alger.

Det bedste vil nok være en kombination af f.eks. at have få men hurtigtvoksende planter stående et sted i akvariet du så kan høste så de ikke fylder det hele, skære ned på tiden du har lys på, skifte vand ofte og have dyr der spiser alger dernene.

Med venlig hilsen
Christian

Gro&Rune — 12. september 2006, 19:34

Men kan jeg fjerne de planter jeg vil uden at balncen rykker sig så meget at fiskene tager skade?
Hvor meget lys har fisk brug for?
Er der nogle fisk af Neon, kampfisk, dværg gurami og pansermaller der ikke kan leve uden planter?
Det ihvertfald nok nemmere at fjerne alger fra et akvarie uden alt for mange planter, kunne jeg forstille mig. Eller også ses de ikke så tydeligt.

Med venlig hilsen
Gro&Rune

Anti-Pjerrot — 12. september 2006, 19:38

Hvad med bare at have et akvarium med planter uden alger?

Gro&Rune — 12. september 2006, 23:58

Hehehe ja det ville også være en idé, men det er nok desværre nemmere sagt end gjort.
Har snart prøvet alt. Da det var værst hvor der var alger på alle blade, både brunalger og trådalger, gav jeg den en anti-alge kur, og det hjalp også. Siden da er det også blevet bedre men det er som om de bladene som er lidt i skygge bliver angrebet hurtigt.
Vi har:
Co2 anlæg
10 timers lys
master grow (Det har vi dog kun brugt i 3 uger)
skifter 25% vand en gang i ugen
gødningskugler
fjerner mange af algerne manuelt ved vandskift
fjerne de værst angrebne blade helt ved vandskift
Har rimelig mange planter

Men det er stadig langt fra grønt og pænt...ved snart ikke mere hvad vi skal gøre, er ved at give op.

Med venlig hilsen
Gro&Rune

d9ha — 13. september 2006, 11:09

Har selv haft problemer med alger i mit 325 L.

Forslag:

Absolut ingen direkte sollys!
Sæt Belysning til 6 timer
Drop master grow til der er styr på algerne
Hold meget øje med co2 niveau - stop evt. helt med C02 tilførsel

Du burde se en virkning i løbet af 14 dage - 3 uger

mvh
Henrik

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.