Sværddrager med hvidlige områder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

FredeAsta — 11. september 2006, 17:52

Min hun-sværddrager i vores nye akvarium har fået hvidlige områder, bl.a. på den ene finne, der virker "død". Det ser ud til, at områderne breder sig. Skal jeg tage den op og aflive den, inden den smitter andre? Eller er der en nem kur?

Venlig hilsen

thues — 11. september 2006, 17:56

Nu er det altid svært med en fisk, man ikke kan se. Det kan være svamp, men det tør jeg ikke sige ud fra beskrivelsen. Hvis det er svamp i en tidlig fase, kan det behandles med salt - og der findes også medicin til brug i sværere tilfælde. Hvis det er meget massivt, kan det være for sent, og så skal fisken aflives.


De bedste hilsner
Thue

kenned — 11. september 2006, 17:57

husk hvis du bruger skal det være salt uden jod!!

vh
kenned

Villads — 11. september 2006, 18:05

#3 Hvorfor skal det være uden jod?
Jod virker desinficerende.Sikkert endnu bedre end salt,og det er jo netop den virkning vi ønsker.
Jeg vil anbefale salt med jod.

Med venlig hilsen
Villads

kenned — 11. september 2006, 18:24

ved det fantisk ikk men har hørt at det skader fiskene.
der skal jo ikke meget til før du ødelægger dine bakterie (i pumpen) det kunne være derfor

vh
kenned

Villads — 11. september 2006, 18:31

Jeg er sikker på at det ikke skader fiskene.Vi bruger jo f.eks euflavin,som for det meste består af jod,mod infektioner.
Hvad filtrene angår er det næppe heller et problem.Der er 1,3 mg pr 100gr salt så det er virkelig småting.

Med venlig hilsen
Villads

kenned — 11. september 2006, 18:36

tjaah kan være det er rigtig men vil nu heller være sikker på det ikke går galt, har heldigvis ikke haft brug for det endnu! 🙂

men det skal heller ikke de store mængder til før det kan gå galt..

vh kenned

Villads — 11. september 2006, 18:43

Det er ok at du ikke vil bruge det,men jeg synes at når du kommer med så klippefast en udtalese som i #3,så skal du have klar dokumentation for sagen.Ikke bare noget du har hørt.Det er ikke et godt grundlag for rådgivning på et landsdækkende forum.
I dette tilfælde er det sådan at i mange år før du blev født havde vi faktisk ikke andet salt herhjemme end salt med jod,og det har vi så brugt helt uden problemer.

Med venlig hilsen
Villads

kenned — 11. september 2006, 18:55

nej det er sikkert rigtig! 🙂

heeh jamen det er jo ikke nemt at vide når man ikke har været tilstede 😛

vh
kenned

Villads — 11. september 2006, 18:56

Nej.Der har du en pointe :-)

Med venlig hilsen
Villads

kenned — 11. september 2006, 19:00

heeh
ta´et fra http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=52
fandt lige dette: Havsalt uden jod kan bruges som behandling eller forebyggende, brug 1 spiseske pr. 20 liter vand.

men men der står ikke noget om hvorfor..

vh
kenned 🙂

Bo Christensen — 11. september 2006, 19:05

Der står lidt mere om jod her:
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/search.php?kat=60&action=search&sogeord=jod&kat=&Send=S%F8g
Jeg gider ikke lige at trawle dem alle igennem, men det kunne da være rart at få opklaret, om jod er skadeligt for fisk og/eller filterbakterier.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Villads — 11. september 2006, 19:05

Ja! Det er igen en der bare fyrer noget af uden forklaringer eller dokumentation.
Det er sikkert noget han har hørt og jeg synes ikke han skal skrive det.
Der er jo mange der læser det og tror at det er den endegyldige sandhed.
Det er en af internettets store svagheder.Hvemsomhelst kan skrive hvadsomhelst.
Os der læser det er nødt til at være meget kritiske og tænke os meget godt om før vi stoler på en oplysning.

Med venlig hilsen
Villads

thues — 11. september 2006, 19:07

Debatten for og imod jod i salt deler normalt akvarister i to nogenlunde lige store halvreligiøse grupper :-)
Jeg bruger jod uden salt for en sikkerheds skyld, men tvivler meget på de store skadevirkninger af den anelse jod, der er tilsat. Det er tilsat, fordi den menneskelige organisme har behov for jod, omend i meget små mængder - og i store kan det være skadeligt. Min personlige konklusion er, at folk selv må afgøre, hvad de vil - jeg tror det vigtigste er saltet - med eller uden jod. Det virker faktisk (jeg har ofte brugt ved lettere svampeangreb, der for eksempel kan være en fælge af stress i forbindelse med flytning af fisk - nogle af mine ungefødende - specielt Goodeider - kan på den led være ret sarte. Og hver gang har det virket ! - men det gælder som ved alle sygdomme om at reagere hurtigt...)

De bedste hilsner
Thue

Villads — 11. september 2006, 19:09

#12 Jeg gider heller ikke pløje det hele igennem men her er lige en tråd hvor jeg synes Penille giver et godt svar.
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=34908&cat=3&highlight=jod

Med venlig hilsen
Villads

Bo Christensen — 11. september 2006, 19:22

Ja det er svært at blive klog på.

Kenned: har hørt at det skader fiskene
Thue: Bruger jod uden salt 😉
Pernille: Mener det er okay at bruge salt med jod

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Villads — 11. september 2006, 19:30

Jeg synes ikke det er så svært.
Når mange bruger salt med jod uden problemer,så er det nok fordi det ikke er problematisk.
Det svære er at finde dem har kan dokumentere at det er skadeligt.
Ligesom det er svært at finde frem til hvem der oprindelig startede med at sige at jod er farligt.
Må jeg minde om igen at Euflavin som indeholder meget jod er noget vi bruger mod svampeinfektioner med stort held og ingen taler om uheldige bivirkninger i den forbindelse.

Med venlig hilsen
Villads

GuRamI-BoY — 11. september 2006, 19:31

tjaa det kan være stress

Zipzap112 — 11. september 2006, 19:56

Citat #14: "...jeg bruger jod uden salt..."
Hehe, tror du mener salt uden jod, men hvad ved jeg...det kan være at man også tilsætter salt i jod... =)

De bedste hilsner
Ask

thues — 11. september 2006, 20:05

Salt uden jod - selvfølgelig, og ikke omvendt !

Men tvivler på, det har nogen betydning med de minimale mængder jod, der er tale om. I større mængder vil jod være skadeligt, men det er der jo ikke tale om - måske kan det kan endda være gavnligt i små mængder (som hos mennesker) ?

Det ved jeg dog ikke...


De bedste hilsner
Thue

thues — 11. september 2006, 20:12

Selv om det helt gamle jodsalt (der er forbudt) nærmest indeholdt mere jod end salt. Efter 1998 tilsættes der nu atter jod l salt - men altså ganske minimale mængder jod !

De bedste hilsner
Thue

Soulen — 11. september 2006, 21:42

jeg har brugt salt uden jod og med jod. tja mine fisk er ikke døde af det. tror det med at jod ikke må bruge er nogle af det stoffer som jod indenholder kan virker skadligt på fisk.men så skal dine fisk være sarte.både min rød blyanfisk og sort tetra og anc maller har holdt til det. bruger somme tide 1-2 strøget t.skere salt med jod ( alm køkkensalt ) til mit 128L. og de lever stadig fint

Mvh.
Heine

Fætter guf — 12. september 2006, 00:52

Godt Villads! Bare giv dem nogen stryg. Det er MEGA irriterende at folk skriver noget de tror, som en sandhed.
Jeg skriver da også noget engang imellem , som jeg kun er næsten overbevist om - men så skriver jeg også at jeg tror det.


Mvh.
Fætter Guf

Villads — 12. september 2006, 00:58

Ja.Det er vigtigt at gøre opmærksom på om man ved noget eller om man tror noget.:-)

Med venlig hilsen
Villads

FredeAsta — 12. september 2006, 10:10

Tak for svarene. Bare for at afslutte historien: Den sygdomsramte sværddrager fødte et kuld unger. Og jeg utaknemlige skarn aflivede den kort efter, da de hvidlige områder bredte sig kraftigt - og jeg var bange for smitte. Jeg var lidt bekymret for at tilsætte salt i et nystartet akvarium, men måske havde det været en fordel, hvis salt også kan have en forebyggende effekt for nye (og dermed udsatte) fisk. Hvad mener I?

I så fald: hvor meget salt (med eller uden jod:-) skal jeg putte i 60 liter vand?

Hilsen
Frede og Astas far

Villads — 12. september 2006, 12:01

Jeg tror det var klogt nok at aflive hende,og nu har du jo ungerne til at komme videre med.
Man siger en spiseskefuld salt pr. 20 litr vand så du kan godt give dem 3 spsk. selv om der jo ikke er 60 liter vand i et 60 liters akv.
Hvis jeg var dig ville jeg nok finde noget rigtig medicin mod svampeinfektioner for en sikkerheds skyld.I hvert fald hvis du ser flere angrebne fisk,så skal du ikke tøve med at hente noget rigtig effektiv medicin.

Med venlig hilsen
Villads

Villads — 12. september 2006, 12:07

Her kan du se noget svampemedicin.
http://www.akvarieforretningen.dk//product.asp?product=188&sub=0&page=1
Jeg kan ikke med sikkerhed sige at det er svampeinfektion din fisk led af,da jeg ikke har set den.Det er dog det mest sansynlige.

Med venlig hilsen
Villads

thues — 12. september 2006, 12:51

#27 > Stort set samme konklusion som jeg havde i #2 - dog med et fint link til medicin tilføjet.
---
Efter omvejen for/imod jod er jeg enig i #26 og #27 (kunne også dårligt være andet *S*) - til behandling 2-3 spiseskefulde salt (jeg bruger ca. 5 i et 100 liters akvarium - dog mindre ved meget lette tilfælde af svamp, og det har også virket. Det skal tilføjes, at jeg ikke bruger salt vedvarende og forebyggende - kun til fisk, der normalt lever i brakvand).

De bedste hilsner
Thue

Villads — 12. september 2006, 12:57

#28 Ja :-)

Med venlig hilsen
Villads

Brain — 12. september 2006, 23:04

#25
Jeg tror det var den rigtige beslutning du tog. Det var da godt den nåede at få lidt unger. Håber det kommer til at gå godt med dem.



Jeg tillader mig lige at vade lidt mere i den her jod-snak...

Jeg har en dunk med Aquasafe hvorpå der står med stort på fronten: m/Jod og Aloe Vera!
Det må da betyde at dem der laver dette produkt mener at jod er gavnligt, eller hva'?

Jeg tænker ikke så meget over om der er jod i mit salt eller om der ikke er, jeg bruger bare en pose der står salt på 🙂
Allerhelst bruger jeg det salt til opvaskemaskinen, da der ikke er tilsat antiklumpningsmiddel, men er der ikke mere af det, så bruger jeg bare noget andet.

Mvh.
Laura

Villads — 13. september 2006, 00:46

Jeg har søgt og søgt på Euflavin som jeg er blevet fortalt indeholder meget jod,men den eneste side jeg kan finde med lidt oplysning er denne:http://www.bio-world.com/MoreInfo.asp?ItemCode=705011
Jeg kan ikke få øje på noget jod der,så måske er jeg blevet fejlinformeret eller også er den medicin jeg har fået en blanding af jod og euflavin m.m.og så bare kaldt euflavin.
Det rokker dog ikke ved den kendsgerning at den smule jod der er i salt ikke gør skade på vores fisk.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.