180 liters saltvand, nu med fisk!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zardor — 6. september 2006, 10:25

Der er nu gået lidt over en måned siden jeg startede med levende sten og der er sket en masse.

Pumperne er skiftet ud med en Tunze Stream 6000 med single controller, der kommer nok en Nanostream 6055 til senere (læs "når Tunze begynder at sælge dem"), jeg har lavet en sump istedet for at have tingene i akvariet og der er kommet lidt koraller og fisk.

Først akvariet som det står idag.

http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/d060905.jpg

her min sarcyphyton, den står ca i midten

http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/Sarcophyton.jpg

her min lobophytum, den ser desværre ikke så flot ud mere, men den får lige en chance for at klare sig

http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/lobophytum.jpg

øverst i venstre hjørne har jeg en mindre koloni af xenia, det der hænger øverst i midten er chaetomorpha, en makroalge som sutter nitrat og fosfat i sig.

Her er min gulstribede neon gobi
http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/neon_gobi.jpg

og her min Salarias ramosus som har mæsket sig med alger og ser ud til at slå mave
http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/fat_blenny.jpg

til sidst min snegl, jeg tror det er en astraea
http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/astraea.jpg

Det hele ser ud til at køre fint og alle er glade. Næste trin bliver et par klovnfisk.

Med venlig hilsen
Christian

zardor — 6. september 2006, 10:27

Hov! Jeg glemte sumpen
http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/sump.jpg

Her er hele akvariet med dækplader, de skal også males på et tidspunkt
http://i38.photobucket.com/albums/e111/Chris2500DK/180_litre/d060819a.jpg

Med venlig hilsen
Christian

malle — 6. september 2006, 12:18

rigtig flot! skal der ikke sand i? det er ikke kritik bare nysgerrighed :-) har ikke forstand på saltvandsakvarier...

De bedste hilsner
malle

Martin — 6. september 2006, 12:25

Rigtig flot opsætning, du er sluppet godt fra det med at bruge porsa.

zardor — 6. september 2006, 13:30

Malle, nej der kommer ikke sand i. Princippet jeg har tænkt mig at afprøve bliver kaldt "bare bottom" og går ud på at have flow nok til at sikre at der ikke samlet sig skidt på bunden af akvariet. Hvis der er sand i bliver det bare hvirvlet op. Med tiden kommer der kalkalger og måske nogle koraller på bunden.

Med venlig hilsen
Christian

malle — 6. september 2006, 13:32

#5 okay:-)

De bedste hilsner
malle

Jern Henrik — 6. september 2006, 16:28

Fede dækplader du har fået lavet, er det lavet i MDF?
Hvis det er MDF skal du huske at kanterne suger vand som ind i helvede.

Med venlig hilsen
Jern Henrik

Symibot — 6. september 2006, 17:18

det ligner umiddelbart MDF, jeg har brugt det samme.
Det fede er at bauhaus f.eks. skærer det præcist ud, jeg gav mål, fik træ, og skubbede derefter stykkerne ind imellem porsastykkerne.
mmmm

Med venlig hilsen
Martin

TO — 6. september 2006, 17:26

#8, den skal jeg lige have igen Martin. Mener du, at du lavede en træramme på MDF pladerne inden du skubbede dem ind i mellem porsastykkerne, eller hvordan?

Thomas

Symibot — 6. september 2006, 17:30

altså jeg fik pladen efter at jeg lavede bordet... og fik pladerne lavet senere.
og de passer i de "rume" der er i bordet.

Med venlig hilsen
Martin

zardor — 6. september 2006, 17:35

Det er MDF, jeg har også brugt samme metode som Martin, pladen er præcis så stor at den sidder i spænd i rammen, men ret nemt kan tages ud når jeg skal til. Når de bliver malet håber jeg på at jeg kan få forseglet enderne.

Med venlig hilsen
Christian

Steffen Kbh — 7. september 2006, 13:07

Det har teget lsin tid hva Christian, men det er altså også blevet flot. Det er jo lidt anderledes uden bundlag, men jeg kan godt se ideen med det.

Din gulstribede Neon gobi er virkelig flot, den bliver skrevet bag øret til mit saltvand.


Vh.
Steffen Kbh

zardor — 7. september 2006, 13:18

Der er kun gået en måned Steffen, jeg synes nu også at det har varet evigheder 😛

Til gengæld er jeg allerede igang med planlægge saltkar nummer to.

Med venlig hilsen
Christian

KimS — 9. september 2006, 16:58

Hvor lille akvaruim kan man bruge til saltvand? Jeg troede det skulle være min 200L.

Kim

zardor — 9. september 2006, 17:17

Jeg har set en 3 liters bowle. Der er ingen grænse for størrelsen, men jo mindre det bliver jo sværere bliver det at holde balance i det.

Med venlig hilsen
Christian

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.