Hvilket levende foder kan man let selv lave?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marya — 2. september 2006, 23:23

Jeg ved man vist kan lave artemia, men kom til at tænke på, om man sådan relativt let har andre muligheder for selv at lave noget godt, levende foder til sine fisk? (og her tænker jeg på når man har forholdsvis små fisk jo)

Venligst
Maria Sørensen

k19r — 2. september 2006, 23:26

Dafnier

Mvh Kenni

Bo Christensen — 2. september 2006, 23:27

Rejeunger.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

C-lotte — 2. september 2006, 23:28

Må mbuna få dafnier?

Med venlig hilsen
Charlotte

aarkward — 2. september 2006, 23:38

Artemia, orme, fluer.

Mbuna må godt få dafnier.

Med venlig hilsen
Kbh.S

jon — 2. september 2006, 23:47

i sommerhalvåret kan du stille en spand med lidt halvdnavset vand udenfor, så er der rimelig chance for, at der kommer sorte myggelarver helt af sig selv...

mvh Jon

Zipzap112 — 3. september 2006, 00:44

Ellers kan man købe alverdens forskellige små startkulture af forskelige foderemner, som man så kan formere i en lille kasse med et eller andet fodersubstrat, de kan leve af.
Sådan nogle små dyr formere sig, bare de får den mindste chance...

De bedste hilsner
Ask

Defterdar — 3. september 2006, 10:11

jeg har vundet to sæt Sea monkeys (fairy shrimps, altså "rejer") og dem er jeg igang med at få startet op..

det skal nok blive godt:P

KimJ — 3. september 2006, 11:02

Sea monkeys er et populærnavn for Artemia, så det bliver sikkert ret godt :-)

Mvh.
KJ

gorm — 3. september 2006, 11:22

jeg har en 90L murebalje med dafnier til at stå. du skal bare gå ud og fange nogle dafnier i en sø. bare pas på der ikke komme uønskede gæster ind. så fodre du bare hver eller anden dag med noget gær som er opløst i vand. når du fodre må vandet ikke blive mere end svagt mælkehvidt. i min balje er der nok dafnier til at fodre et 80L + 54L + 200L med levende foder et par gange i ugen.

Vh.
Gorm

Bo Christensen — 3. september 2006, 11:31

Hvis det er meget små fisk, så kan et par visne bøge- eller egeblade i akvariet, skabe grobund for diverse småkravl.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Marya — 3. september 2006, 17:40

OK, tak skal I have... jeg forestiller mig en lille kultur af en slags jeg kan have stående ved stuetemperatur. Er der nogen der har nogle gode links til sådan nogle startkulturer som i snakker om så jeg kan se hvad det er, man kan købe?

Venligst
Maria Sørensen

Defterdar — 3. september 2006, 18:14

altså de der seamonkeys/Artemia skal stå ves stuetemperatur... men de må ikke rigtig sælges i danmark mere, da det det levende dyr som bliver solgt som legetøj (hva er det dog også for noget!)

jeg fik mine sendt fra holland...

ebay har rigtig mange!

aarkward — 3. september 2006, 18:58

Orm (rundorme).
Har ikke nogen links, men du gør ca. sådan her (Politikens akvariebog 1970):
Nyd en bøtte rejesalat eller hvad du nu synes om, og vask bøtten (altså de der firkantede plasticæsker).
Så kommer du cornflakes eller havregryn i bøtten (2/3 fuld) og hælder vand med lidt gær i oveni så det er pænt fugtigt (glinsende). Gæren æder cornflakes etc. og ormene vil æde gær. Hold kulturen fugtig. Når den begynder at stinke, lav en ny.
Så skal du have fat i nogle orm og det er nok et problem i vore dage, sæt en annonce i her på siden. De findes i mange forskellige størrelser fra såkaldte mikroorm og op. Teoretisk findes de allevegne i almindelig jord. Ormene tager du bare med fingrene når du skal fodre.

Bananfluer.
Ca. samme kultur som orm, men høje glas og de skal have noget at kravle på, find en bog.
Gå over i Genetik og Økologi i Ny Munkegade og tig nogle vingeløse fluer, de er til at have med at gøre.

Artemia.
Søg i trådene. Man kan købe nogle sæt som man kan bruge til at fodre artemia op til voksne og så får de unger osv.

Med venlig hilsen
Kbh.S

elisabethen — 3. september 2006, 19:12

Mikroorm kan fåes via killiselskabet, ved jeg.. De havde nogle til salg på sidste års udstilling i valby, og vil sikkert have det igen i år.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Marya — 3. september 2006, 19:53

Takker:-) Jeg kommer i tanke om at jeg jo regner med at skulle på AAFs udstilling i år - mit livs første akvarieudstilling!;-) Måske kan man købe kulturer og/eller få gode idéer der...

Venligst
Maria Sørensen

aarkward — 4. september 2006, 16:00

"Bøtte", "æske". Morsomt som ordet "bæger" kunne smutte ud af min hjerne en hel dag.

Med venlig hilsen
Kbh.S

KasperK/Lolland — 4. september 2006, 16:07

Man kan også være heldig og få en startkultur af Japanske Moina-dafnier. De kan holdes indendøre og fodres med gærvand som de danske udendørs-ditto'er.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.