Er dine apistogrammaer kedelige?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
jery — 27. august 2006, 23:24
Da alt flytteriet var overstået, kom akvarierne op at køre igen, og jeg skiftede så til 2 par A. cacatuoides, også fordi det var meget rart at kunne stikke hænderne i baljen uden at have et par rasende bæster til at sætte tænderne i mit følsomme kød. Det endte hurtigt med kun et par Apistogrammaer; den ene han døde af alderdom, og den ene hun mente, der kun var plads til hende i de 250 l, så hun ondulerede lige konkurrenten. Meen, så savnede jeg alligevel lidt cichlideadfærd, der var godt nok ikke meget fut i de 2 tilbageblevne. De lagde æg en enkelt gang, men spiste dem med det samme og har så ellers svømmet lidt rundt og manglet lidt udfordringer.
I torsdags købte jeg så et par Nannacara anomala, og så skal jeg love for, der kom liv og glade dage i vandet. Der er rigeligt med gemmesteder, huler, planter etc., men A-hannen syntes så lige pludseligt, at alle de 250 l var hans alene. Han turde dog ikke rigtigt bide i N-hannen, så der er da røget et par Guppy-haler på den konto. Og hold da op en flot farve, han kan fremvise!
Det har så åbenbart animeret de 2 nannaer, for lige nu er de i gang med at lægge æg. Desværre har de ikke læst artsbeskrivelsen. for de bruger ikke en af hulerne, men er i fuld gang på en lille flad sten under en tot Javamos. Heldigvis i et hjørne, som nu bliver forsvaret ivrigt - så må de 2 A'er holde sig i den anden ende.
elisabethen — 27. august 2006, 23:35
Og der er masser af cichlideadfærd 😀
Mvh.
Elisabeth Schrøder
michy — 28. august 2006, 09:51
Det lyder da ellers som om der er ganske godt gang i baljen. *S*
Med venlig hilsen
Michael Larsen
Bruger #927676 — 28. august 2006, 09:52
Og jeg har skrupler med at planlægge et 180 l. med Bolivianske Sommerfugle og tænkte om jeg kunne holde et par
Apistogrammer i tillæg - fortæl mere #2
Mvh.
Erling F. Jensen
elisabethen — 28. august 2006, 10:00
For et års tid siden havde jeg en meget flygtig flirt med killifisk, Nothobranchius, hvor jeg fik at vide, at to hanner ville slå hinanden ihjel.. Men 3-mange hanner ville kunne gå sammen uden at splitte hinanden helt ad. Og det nok dér, jeg begyndte at få idéen..
Samtidigt begyndte jeg at interessere mig mere for hvordan fiskene gik i naturen, og jeg fandt billeder af store, flade arealer flodbund dækket af nedfaldne blade, som skulle være dværgcichlidernes biotop. Og så fandt jeg på, at de måske lever der i en koloni-agtig struktur lidt ala sneglehuslegere fra Tanganyika.
Jeg har forsøgt mig med det én gang før, hvor jeg holdte 8 Apistogramma gephyra i det samme 180 L.. Og der var også ro og orden. Fiskene havde hver deres lille plet, og jog ikke rundt med hinanden. De fisk døde desværre under min flytning her i juli/august, men nu prøver jeg igen med disse her A. sp. "Vielfleck" og indtil videre ser det ud til at gå fint.. Og den har ellers ry for at være en af de mere aggressive apistogramma.
Sikke en smøre.. Men det er min lille teori.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
lab — 28. august 2006, 10:14
#1: Nannacara anomala er ikke hulelegere på samme måde som Apistogramma-arter, der normalt afsætter deres æg i loftet af en hule. De lægger deres æg "oppefra og ned", men gerne på et afsondret sted. De er altså ægskjulende, men ikke hvad jeg ville kalde deciderede hulelegere. Med andre ord: det du har oplevet er helt normalt.
Mvh.
Lars Brøndum
elisabethen — 28. august 2006, 10:21
Jeg er spændt på, at se hvad der sker, hvis de begynder at formere sig.. Om der så er én han, som helt tager styringen, eller om aggressionsniveauet forsat vil være ret begrænset.
(Har mine Satanoperca det iøvrigt godt?)
Mvh.
Elisabeth Schrøder
jery — 28. august 2006, 10:28
Egentlig ville jeg også fra starten have holdt dem i harem, men fiskehandleren nægtede helt konsekvent at sælge dem i andet end par, så.....
#6: nå ja, hvad forstår bønder sig på agurkesalat; jeg har såmænd bare læst artsbeskrivelsen på AS - som så måske skulle opdateres?
Bruger #927676 — 28. august 2006, 10:28
- så er det bare hvad passer bedst sammen med Bolivianere? eller er de uden for kategori?
Mvh.
Erling F. Jensen
elisabethen — 28. august 2006, 10:32
Men rent udseende mæssigt minder de jo heller ikke ret meget om Apistogramma, og af den grund er det måske ikke sandsynligt, at de vil opfatte hinanden som konkurrenter. Jeg ville godt turde holde 1,1 eller 1,2 Apistogramma sammen med dem i hvert fald.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Bruger #927676 — 28. august 2006, 10:35
Mvh.
Erling F. Jensen
lab — 28. august 2006, 10:53
Spøg til side. - Sidst jeg så dem, havde de det godt.
Jeg så engang en beskrivelse på nettet om en der havde holdt cacatuoides i en stor flok. Jeg kan ikke huske hvor... The Krib måske?
Han havde ihvertfald iagttaget en masse adfærd, man normalt ikke ser i akvariet, bl.a. sneaker males, kan jeg huske.
Mvh.
Lars Brøndum
elisabethen — 28. august 2006, 11:05
Det lyder rigtig spændende. Du må meget gerne se om du kan finde det link til mig.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
helene — 28. august 2006, 12:08
Mht til vielfleckerne, så ved jeg ikke om det kan spille lidt ind, at det jo er en flok søskende, som altid har gået sammen, i en større flok, i et 86 liters, så de er jo lidt vant til det allerede :-)
Mvh.
helene
Finkeldinken — 29. august 2006, 22:55
Den bliver vist normalt brugt i Malawi-sammenhæng, men den må da selvfølgelig kunne bruges hos Apistogramma m.m. også - god idé 🙂
Det, jeg mener, man gør i fiskesammenhæng er, at man putter et antal fisk i, så territorierne bliver små, og derfor lette at stjæle. Når der så er så mange om buddet, "tør" de enkelte "parcel-ejere" ikke at forfølge konkurrenterne længere end lige "til hækken", af angst for, at miste cm2 til en af de (fx) 5 andre. Det resulterer så i et generelt nedsat aggressionsniveau, i forhold til, hvis der fx kun er to par - så kan én han jo risikofrit bruge al sin tid på at jage med den anden - der står ikke lige 5 andre klar til at rydde hans grund, mens han er væk 😉
De bedste hilsner
Lise
jery — 30. august 2006, 16:14
De burde dog have brugt tiden til noget mere fornuftigt, der er ca. 100 nyfødte Guppy-unger, som er totalt fritsvømmende. Nå, dem fanger jeg nu op og smider ned til de andre fisk. Og så må jeg vist se mig om efter nogle uslørhalede Guppy-hanner.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.