Findes der fisk der er dømt til at dø :s

Synes jeg efterhånden føler mig noget lost 🙁((
Har tre små små kyssende guramier. Den ene har altid været lidt mindre end de andre to. Det har altid været den der har haft sværest ved at komme til føden... med tiden er den således skrumpet.
For nogle uger siden satte jeg den bevist i et indrettet 12L, i håb om at kunne fodre den lidt op. Det lykkede relativt til en ok foderstand. For en uge siden kom den så i et større akvarie (med andre fisk), dog stadig adskilt fra de to andre guramier.
Nu efter en uge synes jeg at den igen kunne se ud til at ha tabt sig en smule, + at jeg i dag ser at den har fået et lidt tåget øje :s den er tilmed trådt i foderstrejke, står bare stille og kigger på at de andre spiser...
Tja, så derfor overskriften. Synes efterhånden jeg har gjort hvad der var muligt for at få den 'på benene'.... nogle ideer / forslag?

Med venlig hilsen
Lola

sådan er naturen. de stærke overlever og dem der ikk er dør.

Hilsen
navnet er johan, johan schultz

Enig med Johan. De stærkeste overlever.

Når jeg fodrer Corydorasunger op er der også no mercy. Den mindst defekt eller halten for meget bagefter = død på stedet.

Der er ikke meget putte nutte ved dét, men det er der heller ikke i naturen (eller i akvariet for den sags skyld).

Mvh.
Kim Mathiasen

i naturen ville de jo være føde for andre . Og mand kan diskutere om det ikke er dyrplageri at holde liv i fisk der ikke naturlig ville have overlevet
jb

Enig jb :-)

Mvh.
Kim Mathiasen

Jah... tanken med det hele var faktisk at få den på benene igen, og lade den som den første flytte ind i akvariet hvor de i sidste ende alle tre skal bo. Så den havde mulighed for at føle sig som herre i huset inden der kom andre til.
Men som sagt ser det ikke ud til, at selvom man gir den er skub bagi, at den forstår at udnytte det + først og fremmest overhovedet at holde det "plan" den var nået op på.
Og samtidig virker det ikke som om den bare vil ha lov at dø. Inden jeg satte den i 12L var den virkelig på mini minimum, men den holdte sig i live...
Ved ikke hvad jeg skal stille op (?) Synes det som "tilskuer" er ved at være belastende - virker lidt som en kamp uden ende.

Med venlig hilsen
Lola

Hvis du ikke kan få gang i kræet, så er der jo ikke noget at gøre ved det. Nogen gange må man give op.

Mvh.
Kim Mathiasen

Hmm... hvornår er det så det rigtige tidspunkt at aflive den?

Med venlig hilsen
Lola

Jeg oplever også det samme med mine Ancistrussèr, jeg har en hun, som ikke er særlig gode venner med de andre to (han og hun) og den ene hun bliver næsten altid skræmt væk når der spises.. :-( Den er så også meget tyndere end de andre, men det er der ikke noget og gøre ved, den har da levet godt i ½ år nu.. :-)

Sådan er det nok bare, og som der er sagt, de stærke overlever!!

Mvh.
Jacob Lihn