En smerling kan vel også tage en halv time på divanen ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

klausr — 23. august 2006, 21:43

Vi har en lidt mærkelig smerling .. Omkring middagstid ligger den sig i den samme at 2 halve kokosnødder og "sover en halv time hverdag ...

Med venlig hilsen
Klaus



klausr — 23. august 2006, 21:44

Billede 2

Med venlig hilsen
Klaus



littlelady — 23. august 2006, 21:47

hvor hyggeligt! Det er nu sjovest med de fisk som har personlighed...

De bedste hilsner
Little lady

Opfer — 23. august 2006, 21:47

Vi har hørt at de kun gør sådan når de kun er Rigtig glade! Så godt arbejde 😉

De bedste hilsner
Opfer

Finkeldinken — 23. august 2006, 21:59

Haha - yes - smerlinger er vildt skægge med det der!
Første gang jeg så en smerling lave det nummer, var jeg overbevist om, at den var døende!
Heldigvis var jeg lige blevet medlem af en akvarieforening, og de var flade af grin, da jeg bævende og på randen af desperat hysteri kom og fortalte, at nu var mine smerlinger ved at dø, og jeg, som troede, at jeg ENDELIG var ved at få styr på det efter lang tids katastrofe efter katastrofe-oplevelser! D:
Jeg blev så glad, da de fortalte mig sagernes rette sammenhæng, at jeg næsten ikke nåede at blive flov, hehe...
Det blev efterfølgende til mindst en halv times røverhistorier om "dødtrætte" smerlinger og blinkende corydoras og L-maller - hyggern! 🙂

De bedste hilsner
Lise

Kareelia — 23. august 2006, 22:13

Hvor sjovt!
Hvilke typer smerlinger gør dette?
Jeg har hørt at pragtsmerlingen gør, men er der også nogle af de andre der gør? (som måske ikke bliver så store?)

Med venlig hilsen
Karina

klausr — 23. august 2006, 22:16

Min er en netsmerling ..

Med venlig hilsen
Klaus

Finkeldinken — 23. august 2006, 22:17

#6: Det er vist dem allesammen, der kan finde på det 🙂
Den på fotoet ligner en Botia striata, synes jeg, men jeg ved at både Chromobotia Macracanthus og Musesmerlingen gør det også - så ligger de bare der og feder den, hehe... 🙂

De bedste hilsner
Lise

Finkeldinken — 23. august 2006, 22:19

#8: Pjat med dig! Trådens "ejers" Botia er da nærmere en Botia almorhae!

De bedste hilsner
Lise

Kareelia — 23. august 2006, 22:20

Jeg synes det lyder så hyggeligt..
Men har vist ikke plads til mere i akvariet... 🙁

Med venlig hilsen
Karina

helene — 23. august 2006, 22:23

den ser pænt magelig ud, den der ....
men ja, det gør de altså nogen gange, de der botia'er ...
her er mit favorit-galleri med billeder af mange sjove botia'er

http://www.bobd.lunarpages.com/loaches/galleries.html
Mvh.
helene

Finkeldinken — 23. august 2006, 22:33

#11 Er du så færdig, de er nuttede, dem af musebotiaen og SAEen på dit link!
Det med C. Macracanthuserne, hvor de ligger og lumrer sig med maven imod glasset er nu også godt, men det første! *SUK!!*

De bedste hilsner
Lise

axis_mundi — 23. august 2006, 23:14

#1 Man siger jo at dyr bliver som sin ejer...........så det er vel ikke så underligt så ;-)

Med venlig hilsen
axis_mundi

fnal — 23. august 2006, 23:17

Hej Klaus!
Ja, der er nogen sjove nogen....

Jeg var ved at købe nogle netsmerlinger da vi var ude og handle sidst i KBH. Blev frårådet disse "aggressive" fisk, som kun kunne gå med meget få fisk.. hmmmm.......

Det ser da ellers ud til at gå meget fint....pragt smerlingerne opfører sig da også pænt, hvilket er dem jeg har i forevejen. Handleren sagde ellers, at skulle jeg have flere af dem skulle jeg gøre det snart. Når de blev "store" ville de ikke tolere små pragtsmerlinger....det ser også ud til at kunne gå på billedet....

Hvad er så rigtigt? Er dette et enkelt tilfælde eller ......

Låner lige tråden lidt :0) tænkte I andre måske også havde samme spørgsmål.

mvh Nanna

jon — 24. august 2006, 09:27

smerlinger har ikke en svømmeblære ligesom andre fisk, det er derfor de ser sådan lidt vrikkende ud når de svømmer... de skal bruge kræfter for at holde sig oppe i vandet, og akn ikke "svæve" gennem vandet.
Så når de slapper af, synker de til bunds, og ligger på maven... så ser dfe ud som om de sover. Så vidt jeg ved, er det alle smerlinger der gør det!

De har i øvrigt ry for at være agressive, og at være slemme til at bide andre fisk i finnerne. Dette skyldes primært, at de er sneglespisere, og de er gode til at bide, og deres maver vil gerne have noget hårdt at fordøje. Så hvis man sørger for at der er snegle i akvariet, eller man fodrer med masser af levende/frosset foder, så bliver det ikke et problem... så får de tilfredsstillet deres behov for at bide kan man sige.

Om de store pragtsmerlinger er efter de små, aner jeg ikke.

Mvh Jon

fnal — 24. august 2006, 12:25

Tak for meddelelsen

mvh Nanna

Opfer — 24. august 2006, 14:53

Så vil jeg gerne vide om Smerlinger - især pragtsmerlinger ser dårligt?? For det virker virkelig til at min ser rigtig dårlig. Når der kommer mad ned bliver den helt vild og fare rundt men det virker som om den ikke rigtig kan se det for den svømmer lige ind i andre fisk og virker forvirret over hvor foderet er? Er det bare vores eller.......?

De bedste hilsner
Opfer

klausr — 24. august 2006, 19:30

Jeg kan kun sige at jeg ikke har set tegn på at den er agressiv, den er nærmest onkel hyggefisk der skiftes til at slå følgeskab med labeoen, pansermallerne og en sjælden gang algespiserne.. Måske fordi jeg fik den som helt lille og de andre fisk var i akvariet først på nær algespiserne..
Barberne og den ignorerer bare hinanden, nok fordi de plejer (også) vække den af middagsluren..

Med venlig hilsen
Klaus

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.