Hvilken slags gurami er det?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fnal — 23. august 2006, 17:33

Jeg har været ud og kigge hos den lokale fiskepusher. Der havde han nogle guramiér. Der stod bare rød gurami, men han vidste ikke ret meget om dem. Vidste dog noget om de andre fisk.... Den var rød, næsten over det hele men en anelse cremet i hovedet. Men havde ikke andre farver, heller ikke på rygfinnen.
Er det mon en dværg gurami, der var en del....den ligner den i artsbeskrivelsen, men er kun rød....

Hvis ja, er der så noget jeg bør tænke ´på i forhold til dens betingelser og andre fisk? Jeg har guldguramier (2 par) i 530l med nogle andre fisk, såsom scalarer... Havde en ide om at have de røde i et 50l. Er det for småt?
Der er på tilbud til 20,- stk, men billigere hvis jeg køber mere end 10...har dog ikke plads til dem.....

Havde ikke mobilen med, så kunne ikke tage et billede...

mvh Nanna

elisabethen — 23. august 2006, 17:41

Der er avlet en helt rød udgave af dværgguramien, så det kan godt være sådan en.
En anden mulighed er honning gurami, men de er bare sådan ovre i det orange-gylden-brune.

Både dværg- og honninggurami burde godt kunne gå i 50l. Altså ét par.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Bo Christensen — 23. august 2006, 17:46

Både Dværg og Honning gurami er fremavlet i flere forskellige farvevarianter.
Dværg gurami: http://images.google.dk/images?q=Colisa+lalia
Honning gurami: http://images.google.dk/images?q=Colisa+chuna

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 23. august 2006, 17:50

Personligt synes jeg ikke rigtig de fremavlede farvevarianter kan hamle op med en naturfarvet han: http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Colisa_lalia.jpg

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Finkeldinken — 23. august 2006, 18:30

#3+4: Nej, vel? Colisa Lalia hannerne er virkelig kønne, det er en af de fisk, jeg undrer mig over, at "de" overhovedet vil lave om på. Når det så er sagt, må jeg da indrømme at jeg synes, at de er sluppet ok fra nogle af varianterne - jeg er bare generelt mest til naturformer...
og Chunaen er bare SÅ smuk! Det er en af de fisk, jeg stadig har at glæde mig til! 🙂

De bedste hilsner
Lise

fnal — 23. august 2006, 22:25

Den er virkelig også flot, den naturfarvede.. Den røde dværg gurami ligner virkelig, men har stadig ikke blå rygfinner...det må være sådan en...

Hvad kan sådan et par gå sammen med? Hvordan kender man forskel på han og hun? Andre ting jeg bør overveje inden jeg får et impuls flip?

mvh Nanna

kirneh — 24. august 2006, 10:52

Hunnen har slet ikke hannens farver. Den er mere lysebrun, med en anelse spil i (min har lidt rødt i toppen)

fnal — 24. august 2006, 23:17

ok, tak. Vil det sige hvis der kun er helt røde deroppe, så er det hanner hele bundtet???

mvh Nanna

kirneh — 25. august 2006, 08:02

Jeg er bange for at jeg ikke kender den røde dværg gurami. Så hvordan hunnen er inden for den variant ved jeg faktisk ikke.

Dit akvarie bør have enten flydeplanter eller planter der går op og ligger i overfladen. Samtidig skal der helst ikke være alt for meget strøm i, da hannen så ikke vil kunne bygge sin redde. Jeg har hørt at han kan blive så frustreret over det at han slår hunnen ihjæl.
Men da du allerede har guramier ved du jo nok godt dette 🙂

fnal — 25. august 2006, 14:49

jep jep og jep!
:0)
mvh Nanna

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.