Blandede spørgsmål fra en ny akvarist

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

HelleMadsen — 22. august 2006, 22:43

Hej alle akvarister

Jeg har opstartet et nyt akvarium, og jeg vil gerne høre, om jeg gør det rigtigt med de små fisk, eller om jeg er på randen til at tage livet af dem :-)
Jeg er stadig i det stadie, hvor jeg føler mig som en hund, der sidder foran vaskemaskinen; Jeg kan bare sidde foran akvariet og kigge på de små fisk.

For tre uger siden købte jeg planter til mit 30L akvarium og fik det startet op. Der er lys, varme og en pumpe, som kan pumpe 400L i timen. Udstrømningen giver god bevægelse i overfladen. Mit filter er en stor plastik "plade" med huller, som ligger under gruset. Jeg ved ikke hved det hedder, er det indvendigt filter? Det er forbundet med pumpen.

Mit bundlag er groft, hvidt grus med nogle større glatte, hvide sten og få små, glatte sten i forskellige farver. Er fiskene kede af at have hvidt grus? Stresser det dem? Det var nemlig noget, jeg havde i forvejen fra en gammel bowle så tænkte, at jeg lige så godt kan bruge det. Jeg har gjort det godt rent og skoldet med kogt vand inden det kom i akvariet.

Jeg har 1 Ancistrus sp. og 4 hvide skybjerg. Jeg ved godt, at mallen kan blive lidt stor til mit lille akvarie, men jeg har en studiekammerat i baghånden, som gerne vil have den, når den er blevet for stor. Tror I det vil blive nødvendigt for mig at skille mig af med den med tiden?
Ang mine skybjerg har jeg siden købet erfaret, at de er stimefisk, så bør jeg købe flere, og har jeg i det hele taget plads til flere end 4. Jeg har læst i tidligere tråde, at man maks. bør have 1 cm voksen fisk pr. liter. Men i mit 30L er der 25L vand. Derudover er der jo grus, sten m.m. Skal jeg så regne med 25 eller 30 cm fisk?
Jeg er lidt pjattet med røde platyer, men er de en dum investering, hvis begge typer fisk yngler? Da min lejlighed er en 1V på 39 m2 har jeg ingen planer om større eller flere akvarier.

Jeg har tre planter. 2 stk Anubias nana og en tredje jeg ikke kender navnet på. Bør jeg få flere planter? Jeg har læst mig til at Anubias nana ikke producerer særlig meget ilt. Jeg vil gerne have en af mine Anubias til at vokse på min trærod, men hvordan får jeg den til det? Hvordan ved jeg, om der er nok lys i akvariet? Kan jeg se det på planterne eller på algemængden?

Jeg fordrer fiskene med flagefoder, men hvad kan jeg evt supplere med? Kan de spise grønt såsom agurk og ærter?

Jeg er også i tvivl om temperaturen. Hvad bør den ligge på? Nu har de 22 grader, men skybjerg fiskene vil måske gerne have en lavere temperatur? Jeg er i tvivl, fordi jeg har læst forskellige ting herinde på siden, og mallen vil måske gerne have det lidt varmere?

Jeg har planer om at skifte 5 liter om ugen, er det for lidt? Jeg bruger en hævert, så bunden kan blive "støvsuget" lidt. Skal jeg bruge Aqua safe i det nye vand?

Jeg har læst mange indlæg, hvor der nævnes en masse værdier i vandet. Bør jeg investere i sådan et sæt, så jeg også kan holde øje i mit akvarie, eller er det kun nødvendigt ved sygdom? Og hvad med det salt i vandet. Hvorfor putter nogle salt i vandet?

Er der ellers nogen med nogle gode råd, jeg bør have i baghovedet i min fremtid med de små fisk?

Jeg ved godt, at det blev et meget langt indlæg, men jeg håber, nogen har haft tålmodighed til at nå til bunden og vil svare mig.

Venlige hilsner
Helle

Lois — 22. august 2006, 23:07

Hejsa...
Lyder alt relativt fornuftigt, hvad jeg farten fik læst 😉 Eneste jeg er mindre begejstret for er dit fiskevalg :s Jeg vil mene at din Ancistrus kan du fint lade gå -og gi videre når den blir for stor. Skybjergfiskene ville jeg skille mig af med igen (for lidt af slagsen & synes ikke de høre hjemme i så lille et akvarie), og istedet købe 3 platyer -ønsker du ingen unger, tja så køb tre af samme køn 🙂 Skulle du vælge eks. 1.2 så kan du rolig regne med at fiskene spiser de fleste unger, skulle der være nogle der overlever tja, så er der sikkert, en bekendt/en ASbruger eller en dyrhandel der gerne overtager dem når de er ved at være udvokset.

Med venlig hilsen
Lola

Lois — 22. august 2006, 23:16

Iøvrigt lyder det til at være en NOGET voldsom pumpe du har til det lille akvarie(!?)
Temp. er ok... også til eventuelle Platyer 😉 ...sikker på den virkelig ikke er højere? har her 27grader i et 54L uden varme.
Mallen ser gerne grønt 😉 agurk og ærter uden skál.
Anubias kan du binde fast på din trærod (med evt. fiskesnøre/elastik) indtil den er groet fast.
Personligt ville jeg nok skifte lidt mere vand om ugen.
Du kan sagtens holde akvarie uden noget testsæt... det gør jeg også og har 17 af slagens, uden problemer 😉

Med venlig hilsen
Lola

HelleMadsen — 22. august 2006, 23:18

Hej Lola

Er bange for at du kan have ret med skybjerg fiskene. De er desværre et resultat af for lidt viden om dem fra min side kombineret med at jeg stolede på sælgeren i dyrehandlen. Men jeg har nu allerede knyttet mig til dem, så jeg vil lige vente og se om, der kommer andre svar, som er for og imod.

Men tak for at du ville læse mit lange indlæg og svare mig :-)

De bedste hilsner
Helle

HelleMadsen — 22. august 2006, 23:21

Pumpen fulgte med akvariet - købte det som et sæt med pumpe og lys i låget.

Du kan have ret i det med temperaturen.. Jeg har jo bare sat varmelegemet til at holde en minimumstemp. på 22, men jeg ved faktisk ikke reelt, hvad den er. Kan jeg måle den med mit termometer fra køleskabet, hvis jeg vasker og skyller det grundigt først?

Tak for tippet med fiskesnøre/elastik, og jeg vil skifte mere vand om ugen :-)

De bedste hilsner
Helle

Lois — 22. august 2006, 23:26

#5 ja det kan du da... hvis et køleskabstermometer går så højt op :-O ??? Tror det er de færreste der har over 20grader i køleskabet 😉

Med venlig hilsen
Lola

HelleMadsen — 22. august 2006, 23:33

Det var dog pokkers som du tænker længere end mig :-) Du er hele tiden fem skridt foran..

Jeg sidder med det i hånden nu. Det rækker op til 40 grader, så nu skal det i bad, inden det skal ned til de små.

De bedste hilsner
Helle

Finkeldinken — 23. august 2006, 00:41

Hej Helle og velkommen i FFHFVKAA!
(Foreningen for Fremmelse af Hunde Foran Vaskemaskiner og Kronisk Autistiske Akvarister)
HAr du læst artiklerne om Akvariestart herinde på AS?
De er meget udemærkede at begynde med, der står en hel del grundregler, der altid er gode at have i baghovedet.
Der er også artikler om salt, og masser af tråde om salt. Nogle bruger salt forebyggende, og andre som medicin imod bl.a. svampeinfektioner.
HVis du er glad for Platyerne så synes jeg da, du skal få fat i nogle istedet for Skybjergene. Mht. Hvid skybjerg og pladsbehov, så er det meget forskelligt, hvad man hører rundt omkring. Under alle omstændigheder så er fisk/cm-reglen MEGET tommelfingeragtig, hehe...Er du i tvivl, så lad være med at proppe flere fisk i, før du har forhørt dig herinde - forskellige fisk kræver forskellig plads, både at "grisse" og svømme på.
Jeg har ingen personlige erfaringer med Hvid Skybjerg, så der kan jeg ikke råde dig, men Platyer ER fine, og det er superhyggeligt, når de yngler! 😀
Prøv at se, om du kan finde nogle via annoncesiderne - dem, man finder i handelen er tit noget skravl, desværre...
Aquasafe er sjældent decideret nødvendigt i vores fine danske hanevand, men det skader ihvertfald ikke, så brug du det bare, hvis du har købt det.
Et nitrit og nitrat-testsæt er måske ikke decideret nødvendigt, men det kan være beroligende at have som ny akvarist, før man har lært at "læse" sine fisk helt godt. Så kan der måles, hvis man er i tvivl. 🙂
Mht. det hvide bundlag, så tror jeg, dine fisk er næsten ligeglade, men hvis du vi se lidt mere farve på dem (ren hvid "æder" fiskenes farver lidt, synes jeg) så kan du tage ud i skoven til efteråret og samle dig en pose nedfaldne blade til at dække lidt af bunden med. Skold nogle stykker ad gangen, vent, til de falder til bunds og put dem ned i akvariet. Det ser fint ud, sænker pH en anelse, og din malle vil elske dig for det!
Mht. lysmængden, så husk at holde mængden på under 12 timer. Omkring ti timer i døgnet plejer at være perfekt. HVad har du på af lys, og hvor mange/hvilke planter har du lyst til at have? Anubias som du har nu, kan klare sig med ret lidt.
Nu har Lola svaret på lidt (jeg ser ingen grund til at rette hende, kan du se;) og jeg har givet mit besyv med.

De bedste hilsner
Lise

Finkeldinken — 23. august 2006, 00:41

(Også mester i korte indlæg, som du kan se;)

De bedste hilsner
Lise

Marya — 23. august 2006, 08:49

Hej Helle
Velkommen til en spændende hobby som man aldrig blir færdig med at vide mere om!:-) Jeg vil bare anbefale dig at læse alt hvad du kan finde af relevans for dig her på siden! Det kan man altså nå langt med. Så rod godt rundt herinde, få læst FAQ, artikler og søg i forumtrådene efter de ord/emner, som du gerne vil vide mere om for det er næsten stensikkert at emnet har været vendt før!:-)
Held og lykke.

Venligst
Maria Sørensen

Lois — 23. august 2006, 09:37

#7 40grader? Det er da i DK du bor ik? 😉

#9 Det kan man jo så kun nikke ja til ;p

Med venlig hilsen
Lola

HelleMadsen — 23. august 2006, 09:44

Mange tak for jeres svar.

Det tyder unægteligt på, at mine Skybjerg ikke er det bedste valg :-( Jeg vil dog lige holde lidt øje med dem, inden jeg giver dem væk igen. Jeg sidder jo alligevel foran akvariet flere timer om dagen.. (Kronisk Autistisk Akvarist!)

Jeg synes allerede jeg har brugt mange timer herinde på at læse div tråde og søge i forum - har også læst om at starte et nyt akvarium op. Men det er både godt og skidt, fordi medlemmerne herinde kommer med deres dejlige erfaringer, men samtidig er erfaringerne ikke altid ens, da fisk jo også er forskellige. Ville ønske jeg kendte én med bogen med alle de rigtige svar.

Min løsning må jo være tålmodighed og lade tiden gå så jeg selv får samlet lidt erfaring sammen. :-)

De bedste hilsner
Helle

Leif — 23. august 2006, 09:56

#12: Bogen med alle de rigtige svar er du selv ved at skrive - det er en af de sjove ting ved at være akvarist. Akvarier er forskellige, fisk og planter er forskellige, og akvarister er forskellige. Og så er det et stykke "kultiveret natur" vi har med at gøre, så det opfører sig en gang imellem lidt uforudsigeligt. Du kan finde mange gode råd og erfaringer her på AS, men det er dig selv, der skal omsætte dem i dit akvarie. Spændende, ikke?
Lyder som om du er godt i gang allerede. Kan du finde kontakt med en lokal forening eller andre fra AS, som bor i nærheden af dig, vil det være godt.
Så lige på dit profilbillede - et par planter mere vil være en god ting, gerne nogle, som vokser hurtigt. Det er godt for vandkvaliteten.
Mvh Leif

HelleMadsen — 23. august 2006, 10:08

#13

Tak Leif, jeg har også overvejet, om jeg har nok planter. Jeg skal nok investere i et par stykker mere, når jeg engang kommer forbi dyrehandlen igen.

De bedste hilsner
Helle

Line — 23. august 2006, 11:07

Platyer bliver da til store fede fisk, som skider ufatteligt meget ? Host hark öhhh ?
.....

Dværgsugemaller (Otocinclus) istedet for Ancistrus.

Eller rejer ? (Red cherry, Amano ... )

Nogle Dværgrasboaer? Boraras .. ?

Kilifisk ?

Hilsen
Line Sörensen

fnal — 23. august 2006, 11:38

Ud med skybjerg....

Jeg holder med Line! Mine platyer er snart lige så store som mine gamle mollyér!
Jeg ville desuden skifte småstenene ud med noget mørkere, samt finere. Fisk bryder sig generelt ikke om meget lyse sten, noget med at de bliver tryggere ved med mørkere sten...der er meget genskær i hvide sten.
Jeg har neptun sand, hvilket de fleste fisk er glade for (især for sådan en dværgsugemalle som line foreslår - de er desuden sjove at iagttage).


Det er nogle gode ideér Line kommer med i forhold til andre fisk du kunne anskaffe dig...dog vil jeg synes at killiér er lige svære nok for en helt nybegynder.
Rejer er sjove og forholdsvis nemme.
Hvad med en lille amanda tetra, den er helt orange ligesom nogle platyer...

Hvis du vil have vandkvaliteten op, så burde du anskaffe dig noget hornblad. Så har de også lidt skjul og det gøre underværker for vandkvaliteten..

Forresten Lise: That will be the day (kortere indlæg)...det ville da også være synd at reducere vores fine lille klub af langskrivende entusiaster....

mvh Nanna

Lois — 26. august 2006, 17:18

#15 Store, fede? Kommer da an på hvilke man vælger.

Med venlig hilsen
Lola

fnal — 28. august 2006, 07:37

Jeg har efterhånden erfaret, at de bliver ret store når de har de rette betingelser (altså trives godt).

mvh Nanna

Lois — 28. august 2006, 08:55

Koralplatyer?

Med venlig hilsen
Lola

Martin — 28. august 2006, 09:26

Det afhænger vel af, hvor meget sværddrager der er i mixen.

fnal — 28. august 2006, 22:01

Jeg har været ret vild (er ret vild) med koralplatyer. Synes farven er ekstrem flot og er vild med deres "blå" finner som lyser op.
Det som jeg også HAR været vild med, er at de ikke BLEV ret store....ja godav´, den anden dag så jeg nogle, de havde så glemt at læse i skolen....for de var ligeså store som mine orange platyer (dobbelt str. af den lille koralplaty jeg engang havde). Det var IKKE en mix eller lignende, det synes jeg ikke man kunne være i tvivl om. Flot stadig, men noget stor.....

mvh Nanna

mmmf — 22. oktober 2006, 13:03

Hej.
Mine børn har fået en 54 l. akvarie.
På 5 dage har vi mistet 2 sorte mollyer, 2 slørhaler og 5 neonfisk.
I det indvendige filter fandt jeg hele neonfisk, små molly unger døde.
Kan de være suget derind eller var de døde først.
Vi ved ikke hvad vi har gjort galt. Vi har startet op, som akvarie forhandleren sagde.
Er der nogle der har nyttige tips, ellers bliver det snart en dyr hobby.
Hilsen mmmf.

fnal — 22. oktober 2006, 13:31

Jeg vil meget gerne vide hvad det er akvarie forhandleren har fortalt dig!
Hvordan har du startet det op, hvor længe har det stået, hvad har du brugt og hvornår har du kommet fiskene i?

Hvis du spørger mig, så kan det sikkert skyldes for store affaldsstoffer som er på spil. Slørhaler sviner en del og hører ikke til i et akvarie.
Den anden årsag kan være temp....

Hvilke temp har du haft det kørende på???? Grunden til jeg spørger, er at slørhaler er koldtvandsfisk og derfor ikke kan gå sammen med neonfisk og mollyer. Så enten er slørhalerne døde af for høje temp. eller også er neon og mollyerne døde af for lave temp...
Slørhaler er en guldfisk, som hører til i et havebassin...

Fortvivl dog ej... Vi skal nok hjælpe dig (der kommer garanteret flere sammaritaner på spil, når de opdager tråden...) hehe..

Nu starter du på en frisk...
-nyt vand i
-rens pumpen
-sørger for at der er nogle planter i, hvis ikke du har gjort dette i forevejen. Husk at hvis ikke du har speciel lys i, så er det praktisk talt kun anubias nana, javabregne og hornblad som kan trives/overleve i akvariet.

Så lader du det stå i 14 dage....i denne tid fodrer du meget minimalt, så mikroorganismerne/bakterierne får noget at leve af....men ikke så meget at det ligger på bunden. Det skal være meget lidt!

Desuden kunne jeg godt tænke mig et billede af din pumpe. Det lyder lidt voldsomt at den kan suge en hel neon fisk ind i....med mindre det er meget små neonfisk du har haft købt...altså hvor det ligner molly yngel str. Dette kan dog ikke anbefales, da de er meget følsomme når de er så små. De større koster mere, men er helt sikkert pengene værd.

Forresten er det din gamle tråd? Hvis ikke, bør du oprette din egen tråd....så man ikke træder nogen over tæerene...

mvh Nanna

Opfer — 22. oktober 2006, 17:07

Jamen der er jo ikke rigtig mere og sige til det. Fnal har sagt det hele.
Held og lykke med det

De bedste hilsner
Opfer

fnal — 23. oktober 2006, 23:48

Åhhhh Opfer, jeg bliver helt flov.....hehe...

mvh Nanna

Opfer — 24. oktober 2006, 11:09

#25 Haha skal du skam ikk.. vær glad for at du er så hammer klog 😛

De bedste hilsner
Opfer

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.