mine botiaer parringsleg ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sui_DK — 21. august 2006, 22:30

Jeg har 2 botiaer i mit akvarie, kan ikke lige huske hvad deres fulde navn er, men de er begyndt at svømme meget rundt i akvariet i små ringe og spiraler efter hinanden, det ligner næsten en form for \"parringsdans\", kan det passe ?
De plejer at være sky når man kommer tæt på akvariet men de ænser slet ikke en når man nærmer sig.

Og er det normalt eller svært at få Botiaer til at yngle i et alm selskabsakvarie ?

Finkeldinken — 22. august 2006, 00:09

Botia (alle arterne, skulle jeg mene) er temmelig svære at få til at give afkom.
Derfor kan det nu sagtens være indledende legebevægelser, eller måske bare almindelig, aktiv, naturlig adfærd, som viser, at dine fisk har det godt og er trygge i deres omgivelser.
Jeg kan se, du kun har to - husk, at botia er flokfisk, som man normalt anbefaler at holde mindst fem sammen. 🙂
Hvis du smider en linie eller to om deres farvetegninger, eller endnu bedre - et foto, kan vi hurtigt komme frem til den specifikke art, skulle jeg mene. Ellers kan du lige surfe en tur i artsindexet 😉

De bedste hilsner
Lise

Anti-Pjerrot — 22. august 2006, 08:13

#2 - tæmmelig svære er da vist en underdrivelse, snarere umulige, med et par undtagelser.

Jacan — 22. august 2006, 08:28

Jeg har selv været noget chokeret over at se den samme leg hos mine Botia striata flere gange, men hvilken betydning det har er jeg ikke helt klar over men det kan nemt ligne parringsleg. Dog er det ikke lykkes mig at se nogle æg.

Mvh.
Jacan

Anti-Pjerrot — 22. august 2006, 08:32

problemet med botia er at de først bliver kønsmodne når de er meget gamle, og at de kræver specielle strøm og vandforhold. Selv i naturen yngler de jo heller ikke hele tiden. Derfor er priserne og tilgengeligheden også årstidsbestemt...

jon — 22. august 2006, 09:44

Jeg havde Musebotie engang, og de havde også den adfærd du beskriver.
Jeg er ret sikker på, at det er en adfærd der markerer deres plads i hierakiet. De slås ikke, men markerer deres styrke.
Mvh Jon

Sui_DK — 22. august 2006, 10:06

Her er et billede af den ene Botia, så kan I se hvad det er for nogen jeg har



Sui_DK — 22. august 2006, 10:08

Forresten..... jeg var ikke klar over at detvar en flok fisk, men jeg har ikke plads til flere bundfisk i mit akvarie, de ser nu heller ikke ud til at lide under at de kun er 2 !!!

Bare mig — 22. august 2006, 10:15

Jeg har også nogle Botia Striata og de har samme adfærd som I beskriver. Jeg gik bare fra at de "leget" for en gang i mellem for mine Crossocheilus siamensis (siamesiske algeæder) også en tur.

Med venlig hilsen
Karina

Anti-Pjerrot — 22. august 2006, 17:29

Det er Botia almorhae, deres jagen hinanden og svømme i cirkler er hierakimarkering som Jon skriver

Finkeldinken — 22. august 2006, 20:36

#2: Jaaah...du har da ret, men jeg kan ikke sådan lide at tage modet helt fra folk til at begynde med 😉
Iøvrigt er Chromobotia macracanthus den eneste botia jeg lige var 100% sikker på ikke var avlet i fangenskab, jeg var ikke klar over sværhedsgraden var generel, derfor holdt jeg mig til "temmelig svære" 🙂
Jeg har en kammerat, der fik oventstående (pragtsmerlinger) til at lægge æg engang (flere år siden) men de blev åbenbart aldrig til noget 🙁

De bedste hilsner
Lise

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.