Hovedrengøring. hvor ofte?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tinemh — 21. august 2006, 20:56

Hvor tit skal man foretage en hovedrengøring i sit akvarie. Jeg mener rense bunden osv. For synes der ligger meget skidt i bunden.

Lihn — 21. august 2006, 21:19

Når jeg renser akvarie, bruger jeg det man kalder en hævert, og der tager jeg lige det værste på bunden (sand bund)
I mit andet akvarie uden nogen form for bundlag gør jeg det ca. hver anden dag..
I mit andet akvarie (:-) med ret groft sten som bundlag og der gør jeg det ca. 1 gang og måneden.. (håber du forstår :-)

Mvh.
Jacob Lihn

axis_mundi — 21. august 2006, 21:56

Hovedrengøring helst aldrig, men slamsuge bunden med en slamhævert, med jævne mellemrum alt efter belastning, det er jo nemt at gøre i forbindelse med vandskifte.

Med venlig hilsen
axis_mundi

tinemh — 22. august 2006, 09:23

okay tak 🙂

elisabethen — 22. august 2006, 10:07

Sådan har jeg det også... Helst aldrig hvis akvariet ellers kører. Men nu sker det relativt tit, at jeg får lyst til at lave mine akvarier om, og få noget nyt indhold. Og så får det ofte noget ala en hovedrengøring ved samme lejlighed.
Ved hvert vandskift suger jeg lidt slam op fra bunden og piller visne blade op. Og så er det cirka det!

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Leif — 22. august 2006, 10:28

Hovedrengøring??? Hvad er det? ;-)
Vaske fiskenes hoveder, eller hva'?
Spøg til side: Jeg har et Tanganyika akvarie, som nu har kørt i 8 måneder. Det er alget godt til og ser meget "naturligt" ud, hvis du forstår? Fiskene yngler hyppigt, og mange unger overlever, fordi der er godt med gemmesteder i algerne på sten og dekorationer, og fordi er er godt med nas, de kan finde foder i. Ingen hovedrengøring der.
I et regnskovsakvarie, som har kørt lige længe, har jeg blandet grus- og sphagnumbund. Eneste rengøring er opsamling af visne blade og rense ruderne af for alger an gang imellem.
Så jeg har i hvert fald ikke rengøringsdille i mine akvarier - i øvrigt virker det også lidt unaturligt på mig med de renpolerede akvarier, man ser nogle gange. Der ser vist ikke sådan ud, der hvor fiskene kommer fra?
Mvh Leif

Bruger #783265 — 22. august 2006, 12:25

Man hører meget som akvarist. Vi havde besøg af nogle venner og da snakken faldt på vores akvarier, sagde den ene, at "han ihvertfald ikke orkede akvarier. Det var simpelthen et for stort arbejde at skulle hive sten, rødder og grus op og koge det hele engang imellem"....

Vi måtte fortælle ham, at der vist er noget han har gruligt misforstået.. ;-)

Mvh.
Lars

Leif — 22. august 2006, 12:53

Man skal høre meget, før ørerne falder af!
Hvad med fiskene, ville han også koge dem?
Hørte for mange år siden om en akvarist, hvis oscar var vokset ud af akvariet - han kogte den som nytårstorsk. Sikkert en skrøne!
Men tilbage til emnet: Faktisk er det mit indtryk, at mange akvarister er meget renlige - for renlige efter min opfattelse. Mange akvarier ser ud som om akvaristen tror, at bunden skal ligne gulvet i stuen - rent og fejet. Det gør det jo altså ikke i naturen, og fiskene trives faktisk udmærket der, på trods!
Mvh Leif

tinemh — 22. august 2006, 12:58

Okay.
Det var faktisk rart at høre og ja i har da helt ret. Naturen er bestemt ikke stueren så hvorfor skulle akvarierne være det

Lihn — 22. august 2006, 13:01

Jeg synes heller ikke man skal have et pragteksemplar til akvarier og have, men alligevel kan det godt se ordentligt, fiskene er vel ikke sure over at ruderne er pudsede? Det er jo trods alt os der skal se på dem..

Mvh.
Jacob Lihn

Leif — 22. august 2006, 13:44

Nej nej, selvfølgelig må ruderne godt være renset, så man kan se gennem dem. Det udvendige af akvariet behøver heller ikke at ligne noget, der har stået på en mødding i 10 år. Men det var vist heller ikke det, der oprindeligt var spørgsmålet. At vi akvarister så en gang imellem har mere travlt med det indvendige af akvariet er så en anden sag
;-) Det andet er jo trods alt "bare" en beholder for vores hobbydyr, ikke?
I øvrigt indeholder "nasset" i bunden en masse gode bakterier, som nedbryder kvælstoffet fra ammoniak og nitrit til nitrat.
Mvh Leif

Lihn — 22. august 2006, 13:46

#11 Det har du ret i :-)

Mvh.
Jacob Lihn

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.