Støvsugning af bunden ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kirneh — 16. august 2006, 14:36

Når jeg skifter vand i mit akvarie virvler der en masse "skidt" op fra bunden.
Skal dette "støvsuges" ind imellem eller er det ok ?
Hvis det skal støvsuges hvordan gør i så det ?

Jeg har et indvendigt filter i mit 54L akvarie. Er det noget der skal renses ind imellem ?
Jeg har jo læst mig til at der lever en bakteriekultur i det som er vigtig for akvariet ?

Steffen Kbh — 16. august 2006, 15:03

Du skal støvsuge bunden for det der slam. Det gøres lettest med at slamklokke, enten købt eller hjemmelavet.
Skær bunden af en 1/2 plastikflaske og monter en slange gennem proppen. Så lader du slangen løbe nned i en spand eller ud i haven og suger samtidig med den brede ende af flasken.

Vh.
Steffen Kbh

TK421 — 16. august 2006, 15:09

Hej Kirneh.
Jeg har taget 1½ meter haveslange og skåret toppen, 15 cm af en 2 liters flaske ( fra mundingen og ned.).

1. Stik slangen ned i flaskens munding. Kun lige et par cm. herefter fastgør du den med gaffa.
2. Hent en spand til den anden ende af slangen, så du er klar til at bruge systemet som en hævert.
3. Sug i slangen og før nu flasken rundt på bunden. Nu bliver alt snavs slynget ud af bundlaget og ned i spanden.
Så kan du bare hælde rent vand på.
4. hvis du er bange for at få fisk med, så klip nettet ud og et ..uhm net. og fastgør det i starten af slangen inde i flasken med en lille strips.
Så er du klar.
Det hjælper helt klar, vis du hiver du fleste ting op af dit akvarium, så du kan komme hele vejen rundt.

Dit filter skal renses i en spand med akvarievand. Så maser du bare til det er rent og så tilbage igen. Det skal ikke være helt rent, bare de store slagger er væk. Så forbliver bakteriekulturen.
Filteret må blot ikke renses i varmt vand eller udtørre.



De bedste hilsner
Thomas Kristensen

kirneh — 16. august 2006, 15:23

Jeg må hjem og lave en slamklokke i dag 🙂
Tak for infoen vedr rensning af filteret. Sådan en tur skal det også have.

helene — 17. august 2006, 15:43

Nu tror jeg ikke der sker noget overhovedet, men alligevel, - nogen gange skal man ikke lige lave det hele på en gang, - altså både skifte vand og støvsuge og rense filteret rigtig godt. Så sætter man bakteriekulturen godt tilbage :-)
Men nu ved jeg at dit akvarie ikke er så gammelt, og der er heller ikke så mange fisk i, så det skal nok gå, - men det er meget godt at gøre det lidt forskudt.
I et 54 liters ville jeg kigge til pumpen hver 14 dag, medmindre det viser tegn på at være forstoppet, og jeg ville måske støvsuge en gang om måneden. Når alt sådan kører i en rytme, altså.

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.