Klækning af artemia

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jakobe — 10. august 2006, 21:59

Jeg har et lille problem når jeg klækker Artemia. Normalt skal æggene/skallerne jo flydeovenpå og de levende artemia skal svømme efter lyset, men hos mig flyder æggene bare rundt, dvs. når jeg suger de levende op kommer der æg med, men dette er jo ikke så sundt.

Er der nogen der ved hvorfor?

Mvh Jakob

Martin — 11. august 2006, 06:43

Er det ikke sundt ?
Jeg hælder det hele ned til mit yngel.

jakobe — 11. august 2006, 07:45

Ynglen kan få forstoppelse af æggene da maven ikke kan nedbryde dem.

Leif — 11. august 2006, 08:55

#3: Det har jeg også hørt og læst, men jeg tror ikke, mine fisk ved det ;-)
I hvert fald har jeg yngel, der møffer rundt i en suppe af klækkede artemier og æg mellem hinanden uden tilsyneladende at have problemer med det.
Mvh Leif

jakobe — 11. august 2006, 09:02

#4 ok, jeg må vel lade være med at sige det til mine fisk :-)

mvh
Jakob

Leif — 11. august 2006, 09:18

Ja, hold det som en hemmelighed ;-)
Hvad er det for nogen fisk, du har yngel af?
Det vil være fint, hvis du udfylder din profil - så kan vi se, hvad du har gang i.
Mvh leif

jakobe — 11. august 2006, 09:50

Jeg har yngel af Nothobranchius Eggersi Kigongo TAN 05-43, Det er tørv som jeg har fået fra Thailand. Der er ca 50 unger som er ca. 1 uge gamle. Det er helt utroligt med killis at man kan sende æg over hele verden, dette giver store muligheder for at få nye spændende arter til landet. Jeg har bl.a. fået æg fra Sydafrika, Spanien, Singapore og Thailand.

Jeg håber at jeg kan få lidt af dette yngel med til SKS udstillingen i slutningen af september.

Jeg har netop udfyldt min profil :-)

Med venlig hilsen
Jakob Ejlersen

Leif — 11. august 2006, 09:52

Spændende Jakob. Det er ikke så ofte, vi har killier oppe i forum her. Hvis du tager nogle billeder af dem, må du endelig vise os dem.
Hvad planer har du for dit Tanganyika-projekt? Som du kan se af min profil, er det min "kæphest".
Mvh Leif

Martin — 11. august 2006, 11:01

Dem her klarede også fint at få uklækkede æg.



cab — 11. august 2006, 12:09

Uanset at det ofte går godt, er det ikke anbefalelsesværdigt at få for mange uklækkede æg endsige æggeskaller med ned til sin yngel - der er en reel risiko for at ynglen får forstoppelse hvis ikke skidtet ryger lige igennem.

Teorien er som #1 beskriver at æggene flyder ovenpå og man kan så lokke nauplierne ned mod bunden ved hjælp af en lygte eller en lampe. Jeg har selv bygget et skab efter det princip (Kan ses her: http://www.hojleddet.dk/foder/artemia_klaekkeapperat_deluxe.html). Hvis det ikke virker i praksis kan det være pga. af æggene (f.eks. dårlig kvalitet med lav klækkeprocent=mange uklækkede og skaller) eller måske saltopløsningen er for lille? Jeg har kun sjældent oplevet problemet selv og i de tilfælde har jeg taget så mange nauplier jeg kunne og smidt resten ud.

I øvrigt sjovt med killier - jeg fik selv en stor tot javamos fra en anden akvarist for nogle år siden som jeg brugte i et fødeakvarium. En dag undrede jeg mig over at nogle af fiskene så anderledes ud og fandt ud af at jeg havde 3 Fundulopanchax gardneri gardneri akure gående sammen med den anden yngel.

Mvh.
Carsten

jan — 11. august 2006, 17:21

Det er ikke så godt af få skaller / æg med ned.
Hvis du er rigtig uheldig kan æggene stoppe "hjulet/magneten" i din pumpe, det er sket et par gange for mig.

Med venlig hilsen
Jan A

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.