Rød serpae eller norsk flag?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jon — 9. august 2006, 22:52

Hej alle.

Håber at få et par gode råd, jeg står lige midt i et dilemma...

Har et akvarie på 480L. Jeg har 1 par Heros Notatus, 5 Flagcichlide, 20 Rød serpae, 10 Corrydoras sterbai og to ancistrus.
Jeg har tidligere haft 20 kongetetra også, men grundet noget ustabilt vnd i forlængelse af ferie, måtte de lade livet. Nu skal jeg have nogle nye.

Enten skal jeg købe yderligere 10-15 rød serpae, eller også skal jeg have noget nyt, jeg kunne eksempelvis tænke mig 10 Norsk flag.

I en butik tæt på, hvor jeg normalt aldrig køber fisk, har de netop nu norsk flag til en billig penge... desværre har han altid døde fisk i min. 20% af alle sine akvarier, og jeg fortæller ham tit hvor de er, så han kan fiske dem op... nogen ændring i plejen, har det vist ikke ført til endnu...

Nå, men:
1) er det smart at tilføje en ny fisk, eller bliver det i virkeligheden for mange forskellige atrter til akvariet?
2) Tør man købe fisk i en butik, der har så dårlig pleje? De norske flag ser i øvrigt ikke ud til at fejle noget...
3) Norsk flag kan blive op til 10cm... er det for meget?
4) Både Heros Notatus og Mesonauta Festivus lægger med mellemrum æg, som de lærer at passe bedre og bedre... vil norsk gøre det sværere at få yngel, eller kan man stole på, at de holder sig til planteføde?

Mange spørsgmål, men håber der er nogle emd erfaring, der kan hjælpe!

Mvh Jon

West — 10. august 2006, 00:16

Jeg vil gerne knytte en kommentar til dit fiskevalg. Både Rød Serpae og Norsk Flag er kendt for at være nogle bisser i akvariet. De kan finde på at nippe finner på andre fisk. Ikke for at du skal fravælge disse fisk, men bare et råd, således at du kan holde øje med disse fisk, og lægge mærke til om de bliver for grove ved de andre fisk.

1) Efter min mening ingen betydning, der kan du handle efter smag.

2) Hvis Norsk Flag har det godt så køb dem. Når du tydeligt kan se hvor der er døde fisk, har du mulighed for at undgå disse. At du ikke ser de døde fisk i andre forretninger betyder bare, at de er blevet fjernet inden åbningstid. Alle forretninger har en del dødsfald, nogle har bare flere ansatte til at holde rent. At der ligger døde fisk er ikke ensbetydende med dårlig pleje. De fisk man køber fra Asien er ofte vokset op i kar indeholdende en blanding af vand, salt og medicin. Dette for at flest fisk overlever, og samtidig vokser hurtigt. Det betyder så, at når fiskene kommer til Danmark, og sættes i rent vand, så vil de efter en kortere periode blive syge. Jeg giver dem gerne 14. dage. Efter 2 uger vil dødsfaldene på f.eks. Molly, Sværddrager og Platy begynde. Og giver man fiskene medicin reagerer de ikke på det. Det er en ret kedelig måde at være dyrehandler på, da det er de mest efterspurgte røde, gule og sorte fisk, der er så ufattelige svage af indavl og dårlig behandling. I min forretning har jeg tidligere fravalgt disse fisk, men i det sidste halve år, har jeg igen haft dem i forretningen, fordi der har været kundeønsker på disse fisk. Nu bliver de fjernet igen.

3) Nej. men bemærk min kommentar om nipperiet.

4) Norsk Flag og Rød Serpae vil gøre det næsten umuligt for cichliderne at passe deres unger i længere tid. De spiser med glæde en gang unger. Du kan også komme ud for at dine Corydoras æder af de små fiskelarver. Du skal altid regne med at fisk spiser det de kan få ind i munden.

Mvh
Tonny, Akvarie West
www.akvarieforretningen.dk

Bo Christensen — 10. august 2006, 01:04

#1: Husk at komme de nye fisk i et karantæneakvarie, inden du smider dem ned til de andre fisk.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

jon — 10. august 2006, 09:09

#2 jeg har læst at rød serpae betragtes som finnenappere, men jeg har aldrig selv haft problemer med det.
Både Heros Notatus og Flagcichlide har faktisk klaret at holde de andre fisk væk fra deres æg i over to døgn. Når de så alligevel er røget, er det fordi de har forladt dem... de skal lige vende sig til det! Min bekymring gik så på, om Norsk Flag, der alligevel er temmelig stor, ville volde større problemer. Hvis den insisterede aggressivt på at få fat i æggene... men ville den det? Jeg mener, den står jo som planteæder...

#3 Problemet er netop, at jeg ikke har et karantæneakvarie, og derfor tager man jo altid en chance når man køber nye fisk. Spørgsmålet er, hvor store chancer man skal tage!

Mvh jon

Brian C — 10. august 2006, 09:20

Hvis du har planter du er glad for ville jeg ikke vælge Norsk flagtetra, efter at jeg så hvor hårdt de går til planterne, og jeg fodrer med grøntfoder i forvejen, men ellers er det fisk der stimer flot, men når nu du har rød serpae i forvejen, ville jeg bare nøjes med at udvide bestanden af disse, det ser i mine øjne bedre ud med en enkelt lidt større flok af én art end to mindre flokke af forskellig art

mht. Norsk flagtetra som ægrøver, kan jeg ikke svare på så længe nåede de aldrig at være i akvariet, inden de røg ud igen



Med venlig hilsen
Brian C

jon — 10. august 2006, 09:35

hvorfor røg de ud igen?

West — 10. august 2006, 10:37

Det betyder intet om Norsk Flag er planteæder, med hensyn til planternet i akvariet. Heros og Mesonauta er også planteædere.
Med hensyn til om den ene eller den anden spiser yngel, så vil jeg mene, at begge typer af tetra, vil nyde at gå til angreb på en fritsvømmende ungeflok. Med tetraer i akvariet, tror jeg ikke du får unger der fritsvømmende i dit akvarium i mere end 1-2 døgn.

Mvh
Tonny, Akvarie West
www.akvariewest.dk

jon — 10. august 2006, 11:38

hmm... nej, det kan godt være at du har ret.
måske skal jeg holde mig til serpae, de er så små, at heroserne normalt ikke har problemer med at holde dem på afstand... ellers må jeg jo anskaffe mig en balje elelr andet der kan gøre det ud for yngleakvarie i en periode.
Jeg håber at jeg får det problem en dag, lad mig sige det sådan 🙂

Tak for hjælpen, mvh Jon

Brian C — 10. august 2006, 12:05

de skrællede mine planter, og da akvariet er indrettet efter at skulle have en frodig vækst hjælper det ikke at fiskene guffer planter i sig, selvom det nu så meget komisk ud når gik ombord i en sværdplante

Med venlig hilsen
Brian C

jon — 10. august 2006, 13:45

ok 🙂
Jeg tror jeg dropper dem, og holder mig til serpae. Det ved man da hvad er...

Mvh Jon

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.