Hjælp! mine gubbyer dør!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

tinemh — 6. august 2006, 19:18

Hej alle.
Her de sidste to dage har jeg oplevet at mine mysteriesnegle har siddet med en gubby i munden! Og lige nu er en af mine gubbyer så svag at den næsten bare svæver rundt og ind imellem svømmer lidt
Hvad pokker sker der???
Passer mit akvarie efter alle regler.

Tak ¨på forhånd
Tine Maria

Finkeldinken — 6. august 2006, 19:26

Hej Tine!

Det lyder da enormt træls...
Kan du komme i tanker om, at der er sket noget nyt i forbindelse med dine akvarier for nylig?
Fx nye dekorationsmaterialer, medicinering, pumpestop (fx i forbindelse med strømsvigt eller sprunget sikring) Har du haft rengøringsmidler i nærheden af akvariene - eller børn, der er "kommet til" at putte noget i?
Hvor meget strøm har du i, og er det måske kun dine ældste guppyer, der dør? - De bliver jo ikke så gamle...
Jeg går ud fra, at du passer dine vandskift og sådan, iflg. sidste linie i dit indlæg 🙂

Så er der lidt at tænke over, ihvertfald 😉

De bedste hilsner
Lise

tinemh — 6. august 2006, 19:36

Ja men det er bare lidt sjovt for de andre fisk klarer sig fint!

soffi — 6. august 2006, 19:42

Jeg har det samme problem med guppyer, de gider åbenbart ikke at bo hos mig

Mvh.
Svend

Finkeldinken — 6. august 2006, 19:42

Hvor gamle er de, og er det kun de ældste, der dør?
Og nogle fisk er glade for meget strøm, andre kan kun klare det i en periode - som fx guppyer.

De bedste hilsner
Lise

soffi — 6. august 2006, 19:46

Hos mig kradser de gerne af i løbet af en måneds tid, alle andre fisk har det fint, har haft dem i flere forskellige tanke stort set uden held, jeg havde dog et par stykker der levede godt i lang tid og lavede mange børn, jeg lukkede det akvarie de gik i og samlede dem i et stort akvarie, med bla. mine scalar, de sagde bare tak for mad. :-(

Mvh.
Svend

tinemh — 6. august 2006, 19:50

Okay.... mine gubbyer har nemlig svømmet meget oppe ved strømmen. Jeg har skrevet om dette før herinde men fik af vide at det sikkert bare var en leg for dem. Kan det ha slået dem ihjel?!

Finkeldinken — 6. august 2006, 20:01

Njaaaah...altså, det lyder usandsynligt, men jeg har da lidt svært ved at se, hvad det ellers skulle være...Er der steder i dit akvarium hvor der er "ly" hvor de kan søge hen, hvis de bliver trætte? Hvis der er, er det helt sikkert ikke det, men så er jeg altså også lidt blank 😛

De bedste hilsner
Lise

thues — 6. august 2006, 20:03

#7> Næppe. De lever både i stillestående og i vand med strøm i naturen - bare der er vand :-)

Guppyer er ikke nødvendigvis de nemmeste fisk at holde (modsat hvad mange tror), og desuden er mange af de guppyer, der købes i alm. forretninger, masse-opdrættet i Østen under høj varme (for at få hurtig vækst) i vand tilsat kemikalier, bestrålet med UV etc. De kan ofte få problemer i et almindeligt akvarium og lever i øvrigt ikke ret længe - derfor kaldes de også nogle gange for "månedsguppyer". I går var jeg sammen med en ældre akvarist, der sammenlignede dem med afskårne tulipaner.

De bedste hilsner
Thue

tinemh — 6. august 2006, 20:14

okay... tak for hjælpen alle sammen... Jeg må bare prøve at se hvad der sker så

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.