Odessa barber og regnbuefisk!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

JohnJV — 2. august 2006, 21:12

Hej.

Jeg satte for ca 2 måneder siden gang i et 128 l akvarie. I første omgang satte jeg 12 Odessa barber, 4 Ancistrus og 7 Pansermaller deri. Jeg fik at vide der hvor jeg købte fiskene at Barberne går i mellemzonen, men sådan er det ikke i mit akvarie, de går derimod i den nederste zone hvilket ikke har ændret sig i 1½ måned. Jeg gik ned til forhandleren og forklarede at mine Barber gik i den nederste sone og at jeg gerne ville have nogle fisk der går i den mellemste og øverste sone da jeg synes at der var lidt tomt der. Jeg købte 7 Melanotaenia trifasciata ( Regnbuefisk ) som min forhandler forsikrede mig nok skulle gå i mellemste og øverste zoner. Men men men, jeg fik det ud af det, at også regnbuefiskene går i den nederste zone, hvilket absolut ikke var hensigten, så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om der måske er nogen herinde der kan fortælle mig hvorfor mine fisk går i den nederste zone og kun der? Skal lige tilføje at der ikke er nogen tegn på sygdom og at alle fisk virker livlige og sunde.

Med venlig hilsen
John

Kareelia — 2. august 2006, 22:11

Har nul erfaring med dette, så jeg undskylder hvis mit bud er ubrugeligt.
Kan det være muligt at det har noget med strømmen i akvariet at gøre? at strømmens styrke eller placering af en eller anden årsag gør at de foretrækker den nederste zone?
I mine små akvarier er mine sorte tetra nok dem der konsekvent mest er i den øvre zone af akvariet. De stimer af og til i zigzag lige i udstrømningen.. 🙂 Molly'er og kampfisk er lidt overalt.
Håber du finder en løsning. Synes nu de Odessa barber ser utroligt flotte ud!

Med venlig hilsen
Karina

JohnJV — 3. august 2006, 00:31

Hej Karina.

tak for dit svar :-)

Jeg har eksperimenteret meget med strømstyrken i akvariet, men lige lidt har det hjulpet. Den pumpe jeg kører med, er en Eheim Professionel 2226 spandfilter. Til dette filter følger der et udstrømmerrør hvori der er flere udstrømmerhuller, dette rør har jeg undladt at bruge fordi jeg ikke har kunnet få det til at fungere ordenligt, men måske jeg skulle eksperimentere lidt mere med det. Kunne godt tænke mig at vide hvor i andre pladserer jeres udstrømmer i forhold til indsugning osv. det kunne måske være en hjælp da jeg ikke kender andre der har akvarie, og har derfor intet sammenlignings grundlag.

Med venlig hilsen
John.

Bruger #783265 — 3. august 2006, 10:03

Hej John.

Denne gang har forhandleren ret ;-)
Mine M. Trifasciata foretrækker klart midtzonen - ligesom de andre regnbuefisk jeg har. Jeg tror at Karelia kan have meget ret i, at det har noget med strømmen at gøre. Jeg tror at de forsøger at gemme sig for den turbulens, der er i vandet.

Jeg har et 250 liter med netop et 2226 filter og jeg havde en masse bøvl med at få udstrømningen til at være som jeg gerne ville have det. Der var simpelthen så meget tryk på, at fiskene nærmest blev blæst ned i den anden ende af akvariet (udstrømmer-røret sidder på endeglasset).

Løsningen var at bore hullerne op på udstrømmerrøret. Bor hullerne op, således at du har det største hul længest væk fra slutproppen i røret - og mindre og mindre huller jo tættere du kommer på proppen. Det giver den bedste fordeling af strømmen fra røret. Borer du alle huller lige store, kommer der mest strøm fra hullerne tættest ved proppen.
Jeg borede de første huller op til 8 mm - og herefter et par 6 mm huller, men du må prøve dig frem for at se hvad du synes er bedst.

Jeg var stadig ikke hel tilfreds. Trods de store huller var der stadig for meget tryk på. Jeg borede derfor nogle 4 mm huller på bagsiden af røret - altså modsat de andre huller. Det betyder at en del af vandtrykket sendes modsat - ind i ruden. Herefter er det kun at dreje røret, så der kommer lidt liv i overfladen.

Jeg har de gladeste fisk og det mest krystalklare vand i det akvarie - og masser af fisk i midtzonen - så det fungerede ihvertfald for mig. Det er ihvertfald en ide og det koster kun nogle få minutter med en boremaskine ;-)

Mvh. Lars.

MOK — 3. august 2006, 10:49

Alt afhængigt af, hvordan akvariet er indrettet kan man også "trække" fisk op mod overfladen.
Jeg har nogle rødder hængende ned fra overfladen - nogle kæmpe valisneria, der ligger i overfladen o.l. - alt sammen noget, der giver tryghed - i alt fald for de fisk jeg har - og som gør, at fiskene bruger den øverste halvdel af akvariet også.

Mvh.
Morten

JohnJV — 3. august 2006, 20:19

#4
Hej Lars.

Mange tak for et godt svar som jeg vil prøve af hurtigst muligt :-)
Jeg har lige et par spørgsmål mere som jeg håber du vil/kan svare på. Hvor sidder din indsugning i forhold til udstrømmeren, sidder de i samme ende af akvariet? Hvor stor skal gennemstrømningen være, her tænker jeg på om man kan undgå at planterne står og vifter for meget, da jeg synes det forstyrrer det visuelle indtryk?
På forhånd tak.

Med venlig hilsen
John.

JohnJV — 3. august 2006, 20:44

#5 og #6

Da mine planter ikke er så store endnu er der ikke nogen egenlig "overdækning" på. Jeg har 3 Anubias, som er er sat på trærødder, 2 Javabregner der ligeledes er sat på trærødder, samt en "Windeløv" på trærod som er sat på bagruden ved hjælp af en sugekop. Derudover har jeg en sværdplante og et par sten med javamos samt en trærod som hænger ned fra overfladen. Jeg vil gerne høre om der er nogen af jer der ved hvordan man holder styr på f.eks. flydeplanter i forhold til gennemstrømningen i akvariet, og hvad angår kæmpe valisneria, hvordan undgår man at de ikke står som i et stormvejr. Håber jeg er tydelig nok i min måde at spørge på, da min erfaring inden for akvarie hobbyen ikke er så stor, men man skal jo starte et sted ikke :-)

Med venlig hilsen
John.

MOK — 3. august 2006, 22:32

Mine valisneria ligger i et tykt lag og snor sig mellem rødderne - har lige tyndet ud i dem - måske kunne du have dem i samme ende som udstrømmeren så de kunne lægge sig med strømmen, når de når op til overfladen.

Men det lyder som om du er på rette vej - fiskene skal nok finde op, når der bliver "sikkerhedszoner".

Mvh.
Morten

Finkeldinken — 3. august 2006, 22:42

Sidst i denne tråd har jeg givet et bud på, hvordan man kan få lidt styr på flydeplanterne i sit akvarium. Håber, det kan bruges! 🙂
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=272067&cat=1&highlight=fiskesn%F8re%20sugekop

De bedste hilsner
Lise

Wolle — 4. august 2006, 09:45

Er med på #5 forslag :-). Vil dog også lige bemærke at 12 Odessa'er og 7 Trifasciata'er i et 128 liters er ret mange fisk! Trifasciataen er en stor fisk der kræver meget svømmeplads, normalt anbefales de ikke til akvarier under 200 liter.......

Men Odessa'erne misunder jeg dig - har ikke plads til mere lige nu, men de står højt på listen over fisk til prydakvariet 🙂

/Ole

JohnJV — 4. august 2006, 17:57

#11

Hej Ole.
Ja man bliver jo hele tiden klogere og jeg kan godt se nu at det er for mange fisk, men når man uden den store erfaring inden for akvariehobbyen, går ned til sin akvarie forhandler og han forsikrer en om at både akvarie og filter sagtens kan trække det, må man jo sætte sin lid til at det passer. Jeg kunne nu godt tænke mig at der var nogen der gad at fortælle mig hvordan det er bedst at placere henholdsvis filter indsugning og udstrømmer i forhold til hindanden. Skal de sidde i hver sin ende, eller i samme ende af akvariet for at få den bedste filtrering så man undgår "svæv" i vandet. Jeg har lige sat et udstrømmerrør på og det forekommer mig at vandet i modsætning til før, er ved at blive lidt tåget, så hvad gør jeg ved det?

Venlig hilsen
John

JohnJV — 4. august 2006, 18:05

#9

Hej Morten.

Jeg vil naturligvis forsøge at lave nogle sikkerhedszoner så mine fisk kan føle sig trygge, man vil jo gerne give dem så optimale forhold som muligt :-)

Venlig hilsen
John.

JohnJV — 4. august 2006, 18:08

#10

Hej Lise.

Mange tak for dit tip, det virker fint, flydeplanterne bliver hvor de skal :-)

Venlig hilsen
John.

Finkeldinken — 4. august 2006, 18:10

#14 Selv tak, John, det var da så lidt 🙂
Jeg er desværre ikke den skarpeste til teknik, men håber du får svar der også.

De bedste hilsner
Lise

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.