Hvilken fisk?! hjælp til at afgøre cyprinidae-art og algeart!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marya — 31. juli 2006, 17:18

Hej alle:-)

Jeg har netop købt mig lidt hjælp til at redde mig ud af tilsnerpende algekrise - til trods for at jeg stadig er i tvivl om hvilken alge jeg egentlig har! Men i hvert fald forsøger jeg mig nu med en fisk (der er desværre kun plads til en enkelt)

MEN hvilken fisk har jeg mon købt?? På skiltet stod der forvirrende nok "Flying Fox Oblongus"... Jeg har læst en del beskrivelser nu og håber så småt på at det faktisk er en Siamesisk algeæder jeg er sluppet afsted med tiltrods for at ekspeditricen benægtede at det skulle være sådan en. Men er der nogle garvede akvarister som kan hjælpe med at afgøre?

Jeg har desværre ikke mulighed for billede, men her en beskrivelse:
- så vidt jeg kan se kun ét par "følehorn" ved munden, ret små ca. 1-2 mm (fisken er ca. 6-7 cm nu)
- antydningen af små "horn" oven på hovedet
- sort, gennemløbende streg, der løber ud i halefinnen på en "udflydende" måde
- samme sorte streg er ikke knivskarpt afgrænset, men følger ligesom skællene lidt
- alle andre finner er gennemsigtige
- generel sølvglimtende farve, men grålig ovenpå/langs med ryggen på en utydelig uafgrænset måde
- guldagtig/gullig tynd stribe ovenover sorte streg + ved halefinnen
- den svømmer på sådan en lidt sitrende måde i vandet, men er allerede tydeligvis begyndt at æde alger især fra bundsten og glasset
- den virker fredelig/ligegyldig over for andre fisk + små rejer

Jeg har fået at vide, at det nok er penselalger jeg har, men jeg har set billeder som angiveligt skulle være penselalger (små brunlige duske) og det ligner slet ikke... Mine alger gror overalt som små bittebitte fine tynde grønne hår. De blir ikke ret lange, hårene, men hvis man ser hen langs et blad på anubias nana så er det sådan helt loddent blødt at se på. Algerne gror også på alle akvariets ruder; ikke i duske, men som de der enkelthår. Har nogen et sikkert bud her?:-/

Vil virkelig være taknemmelig for hjælp!

Venligst
Maria Sørensen

Steffen Kbh — 31. juli 2006, 17:40

Det lydder som almindelige grønalger Maria.

Om det er flying fox eller SAE du har det kan jeg ikke sige, men mange forhadlere blander navnene så man kan købe "siamesisk ræv" eller lignende, så er man jo på bar bund.

Vh.
Steffen Kbh

Steffen Kbh — 31. juli 2006, 17:41

Jeg plajer selv at bruge denne artikkel til bestemmelse af den slags fisk.
http://www.thekrib.com/Fish/Algae-Eaters/

Vh.
Steffen Kbh

Marya — 31. juli 2006, 18:37

#2+#3 Tak skal du ha:-) Jeg vil lige prøve at læse lidt om grønalger så. Kan det godt passe at fisken (uanset hvad det så er for en) gerne vil æde den slags alger??

Det er netop det link du skriver jeg har kigget på. Ud fra det er jeg stadig i tvivl, men synes godt det kunne lyde som om det er en SAE jeg har fået fat i. Men det ER virkelig svært for de ligner jo hinanden uhyggeligt meget.... Men altså hvis de bare alle sammen vil spise mine alger er det måske heller ikke så vigtigt om det er den ene eller den anden. Bortset fra altså at jeg gerne vil vide det;-)

Venligst
Maria Sørensen

Bo Christensen — 31. juli 2006, 19:16

Siamesisk algeæder, Crossocheilus siamensis, har en nær slægtning Crossocheilus oblongus.
http://www.fishbase.org/Summary/speciesSummary.php?ID=12063&genusname=Crossocheilus&speciesname=oblongus

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Marya — 1. august 2006, 00:00

#5 Måske det er den så, Bo...:-) Men selv på den side du linker til skriver de "Siamese Flying Fox"; så kan det jo heller ikke blive mere forvirrende!;-) For handler det så om Flying Fox eller SAE? Eller er det i virkeligheden bare det samme? hmm... det er godt jeg ikke skal leve af at holde styr på den slags tror jeg:-)

Venligst
Maria Sørensen

Bo Christensen — 1. august 2006, 20:07

Jeg synes da, at det er klart og tydeligt 🙂
Crossocheilus siamensis - Siamese algae-eater
Crossocheilus oblongus - Siamese Flying fox
Epalzeorhynchos kalopterus - Flying fox

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 1. august 2006, 20:12

Jeg havde forestillet mig, at skulle anskaffe nogle "flying foxés" men blev kraftigt advaret imod dem...fik at vide at de bliver MEGET aggressive jo større de bliver. Hvilket er problematisk hvis man eks. har guldguramier i akvariet (stresser dem)...
Er der nogen der har erfaringer med disse? Tænkte at du måske også ville have denne information, Maria :0) .

mvh Nanna

Marya — 1. august 2006, 21:10

#7 Nå for søren!;-) Så er det bare mig. Jeg troede nemlig at der var nogen fisk der hed noget med "siamesisk" og nogen der hed noget med flyvende ræv! Jeg troede ikke man lige havde valgt at kombinere de to! De virker da også lidt mærkeligt: På de latinske navne ser det jo ud som om Oblongus kun er i familie med SAE, men den hedder alligevel noget med Flying Fox....
Når så min er købt som Flying Fox Oblongus hvad mon jeg så skal gætte på den er for en?;-)

#8 Tak for det:-) Jeg har læst - synes jeg, men nu blir jeg da i tvivl - at SAE skulle være fredelig - men vist også læst at Flying Fox kunne være mere til den aggressive side. Gad vide hvad der gør sig gældende for min i fremtiden så;-) Lige nu er den vældig fredelig.

Venligst
Maria Sørensen

Bo Christensen — 1. august 2006, 21:55

Du har ret. Det er ikke så let med populærnavnene. Og det bliver ikke lettere af, at de handlende blander/bytter rundt på navnene.
Jeg vil gætte på at det er C. oblongus.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Steffen Kbh — 2. august 2006, 14:11

Uden et billede vil det næsten være umuligt at sige hvilken det er.
Crossocheilus siamensis - SAE
Crossocheilus oblongus - Siamese Flying fox
Epalzeorhynchos kalopterus - Flying fox
Epalzeorhynchus sp. - Falsk SAE
er alle fisk der ligner hinanden meget, så meget at forhadlere, eksportøre osv ofte bare vælger et navn, eller konstuere ders eget pop-navn.

Det gør det heller ikke lettere at nettet er fyldt med dårlige sider med forkerte billeder osv. Liisa Sarakontu fra Finland er _guden_ hvis man søge info om SAE og de andre lignende fisk. Hvad hun har skrevet sluger jeg uden at stille spørgsmålstegn ved noget, og jeg er ellers meget kræsen med info fra internettet.

Vh.
Steffen Kbh

Marya — 2. august 2006, 15:25

#10 tjah, jeg finder nok aldrig ud af det 100% når de er så ens, men et godt bud er det nok, Bo.

#11 Forhandlere/eksportører gør det bestemt ikke nemt for én, nej. Og lige præcis det med nettet har du ret i; det kan altså være virkelig vanskeligt hvad man skal tro på når man finder modstridende oplysninger og man ikke selv aner noget! Så er det godt der er så mange vidende mennesker her på AS:-) Tak for navnet på den finske pige, jeg vil prøve at søge på hende...
Nu skriver du Falsk SAE ud for Epalzeorhynchus sp. men i AS' artsbeskrivelse af SAE tror jeg da nok der står at det er Crossocheilus oblongus der kaldes Falsk SAE, eller er det bare mig???!!! Forvirringen er total;-)

Venligst
Maria Sørensen

Bo Christensen — 2. august 2006, 16:37

Ved Epalzeorhynchus og Crossocheilus arterne tror jeg ikke du skal hænge dig så meget i populærnavnene.
Brug de latinske i stedet.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Marya — 3. august 2006, 22:06

#13 Ja, du har nok ret. Gid forhandlerne ville gøre det samme...

Venligst
Maria Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.