Familieforøgelse - hvad nu?!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fantoma — 27. juli 2006, 11:21

Ja, natten til i går blev vores lille familie omkring 30 medlemmer rigere! Vores ene Sorte Molly fik nemlig et ordentlig kuld Molly-babyer, men da vi aldrig har haft fiskebabyer før aner vi ikke hvad i skal give dem at spise (måske noget flagefoder?), hvor hurtigt de vokser osv.

Vores akvarium er heller ikke specielt stort. Inden den store begivenhed for halvandet døgn siden (!) var der kun to fisk (mollyer) og nogle frøer deri, og det var sådan set rigeligt. Da hverken min kæreste eller jeg kan nænne at \"lade naturen gå sin gang\" (og lade de andre æde de små) har vi flyttet dem over i noget midlertidigt, som de dog meget hurtigt bliver for store til! Men hvad er det lige man stiller op med 30 Mollybabyer, når de begynder at blive for store? Vi ville være meget kede af at aflevere dem i en dyrhandel, da de med 99% sandsynlighed ville blive brugt som fiskefoder til de store fisk.

Det er virkelig et dilemma! Jeg kan jo ikke lade være med at synes de små krabater er søde og sjove, så jeg håber lidt på, at der er nogle der gerne vil have dem - for så giver vi dem gladeligt væk!

Asger 1 — 27. juli 2006, 11:28

de første par dage lever de af deres blommesæk, og derefter skal de have flagefodder som er most til pulver eller afskallede artemia ..

Mvh.
Asger Hellberg

Fantoma — 27. juli 2006, 11:43

Tusind tak! Så vil jeg tage et smut forbi en dyrhandel 🙂

gabo — 27. juli 2006, 12:21

husk at gi dem mad flere gange om dagen, men ikke så meget

Mvh.
gabo

Asger 1 — 27. juli 2006, 12:26

gør det, husk også at skifte vand rigemelig tit ..

Mvh.
Asger Hellberg

Finkeldinken — 27. juli 2006, 14:29

...og så prøv med at sætte en (Bortgives?) annonce ind her på AS, når de har fået noget størrelse på 🙂
Hvor hurtigt de vokser afhænger af flere ting, bl.a. foder og mængden af vandskift, men en "normal vækst-rate" kan jeg ikke give - måske en anden kan? 🙂

Og TILYKKE med dem 😀 - det er så hyggern med fiskebørn!


De bedste hilsner
Lise (fortiden Ancistrus sp. "Bedstemor")

wasabi — 27. juli 2006, 18:44

Altså hvis de er helt sorte og racerene, så tror jeg da godt at du ku få fiskemanden til at sælge dem istedet for at bruge dem som foder!

Jeg har selv tænkt på at aflevere mine guppyhanner til "Neonfisken" da de er ret smukke, og regner da bestemt ikke med at de bruges til foder! For jeg kan udemærket godt forstå dig....de er jo dejlige!

Men som den anden siger kan du også lave en annonce, men prøv at forhør den lokale fiskehandler, for hvis du i fremtiden får flere babyer, kunne det jo være en løbende aftale du har med ham!

De bedste hilsner
wasabi

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.