Klor i drikkevandet?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Leif — 24. juli 2006, 10:42

De sidste par dage har vores vand lugtet lidt af klor, når vi tog brusebad. Jeg har forespurgt hos leverandøren (Frederiksberg Forsyning), om de er begyndt at tilsætte klor her i sommervarmen, men ikke fået svar endnu. Jeg er lidt bekymret for mine fisk - de vil nok ikke synes om "svømmehals-vand" ved næste vandskift. Som I måske har bemærket, er jeg ikke meget for at lege den lille kemiker med mine akvarier, så jeg tænkte, om det måske er tilstrækkeligt at gennemlufte vandet i et akvarie uden fisk et par dage, før det bruges til at hælde ned til de kære små? Eller skal man have fat i noget kemi?
Mvh Leif

snegleren — 24. juli 2006, 10:50

klor burde dampe af hvis du lader vandet stå et døgns tid inden du bruger det, evt. med en luftsten til at gennemlufte det for at være sikker

Mvh.
Jeppe

Villads — 24. juli 2006, 10:51

I gamle dage sagde man at det skulle stå en dag eller to med gennemluftning.
Der var heller ikke opfundet alle de "smarte" midler,men deres fisk levedede jo fint.

Med venlig hilsen
Villads

zardor — 24. juli 2006, 10:51

Du kan evt fylde spandene med en bruser for at øge gennemluftningen.

Med venlig hilsen
Christian

Leif — 24. juli 2006, 10:57

Jamen det gør jeg da bare. Så kommer min tomme 250 l til anvendelse. Tak for indlæggene.
Mvh Leif

Villads — 24. juli 2006, 10:59

#4 Ja lige præcis.Det er lige det der står i min gamle guppybog og så gennemluftning.

Med venlig hilsen
Villads

wasabi — 24. juli 2006, 11:11

Lj, kan du smage kloren når du drikker vandet???? For jeg synes at jeg har kunnet smage en bi-smag de sidste pr uger, men min familie har sagt at jeg er skør!

Men nu bliver jeg da helt bange, for igår skiftede jeg 1/3 del på mine tre akvarier...uha da!

Men tak for advarslen...ved næste vandskift vil jeg bruge ideen m bruseren,,,,,men er der nogen der synes at jeg skal skifte vand igen???? Bange for klor, men fiskene ser ok ud,,,,tror jeg da!

De bedste hilsner
wasabi

Villads — 24. juli 2006, 11:15

Nej! jeg synes ikke du skal skifte mere vand lige nu,så får de jo bare mere klor.
Vent lidt.

Med venlig hilsen
Villads

Leif — 24. juli 2006, 11:20

#7: Jeg kan ikke smage noget som helst - men det er nok fordi, jeg er snot forkølet ;-)
Nej, min kone kan ikke smage noget på vandet, så hvis det er klor i, er det nok ikke ret meget. Men der er jo ingen grund til at belaste de små unødvendigt.
Mht. dit vandskift - hvis fiskene ser normale ud, tror jeg ikke, der er grund til bekymring. I øvrigt bør man altid holde ekstra øje med fiskene, når man har ændret noget - og et vandskift er også en ændring. Jeg kaster altid lige et ekstra kritisk blik ind i akvarierne, når jeg er færdig med vandkift.
Mvh Leif

wasabi — 24. juli 2006, 11:37

Hmmm I har nok ret!

Jeg har en meget meget fin smagsløg! Jeg ser dårligt og skal bruge høreapperat, men mine smagsløg og lugtesans virker upåklageligt!

Jeg kan fx ikke drikke vand i hundested....for det snager af salt, og folk sir at det ikk passer! Men det smager sgu af salt!

Dette vad smager nu ikke af salt, men har bare en mærkelig bi.smag...nærmest lidt sødeligt!

Nå, men jeg ladre mine små putte fisk være, og næste weekend sørger jeg så for at de for noget gennemluftet vand!

Ps. Hvis du er forkølet er det godt med en lille skive frisk ingefær i den the! Det hjælper med at rense ud i dine snotkanaler!

De bedste hilsner
wasabi

Leif — 24. juli 2006, 11:53

Hmm, i går prøvede jeg en anden kur, som jeg kan anbefale: En stor irish coffee! Det fik ikke forkølelsen til at forsvinde, men det var en god kur ;-)
Nå, tilbage til problemet: Der kom minsandten svar fra Frederiksberg Forsyning - flot kundeservice:

Vedr. vandet kan det oplyses, at Frederiksberg Forsyning ikke bruger chlortilsætning for det vand, som vi selv producerer, men vi køber ca. 60 % af vores vand fra Københavns Energi (KE), som tilsætter monochloramin til vandet fra regnemark vandværket i daglig drift. Hvis der bruges overfladevand tilsættes ren chlor, men dette er ikke tilfældet nu og har ikke været det i længere tid.

Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvordan vandet fra KE fordeler sig i vores ledningsnet, men i normal drift forventes der at blive leveret vand fra vort eget vandværk til området omkring Nyelandsvej. På grund af ferieperioden kan det tænkes, at vandfordelingen er anderledes end normalt, således at De periodisk får vand fra KE, som godt kan indeholde rester af monochloramin.

Ved aftapning af vand til Deres akvarium foreslås det at lade vandet stå og "dampe af" i en dags tid inden det bruges, så skulle restindholdet af monochloramin være væk.

Så vidt Frederiksberg Forsyning.
Og endnu en gang - tak til alle for venlig deltagelse - også med forkølelsen Wasabi ;-)
Mvh Leif

Bo Christensen — 24. juli 2006, 12:03

Der blev jeg lige glad for, at jeg altid husker at gennemlufte mit vand.
Nogen der ved om man kan teste for chlor, chloramin og lignende?

Med venlig hilsen
Bo Christensen

zardor — 24. juli 2006, 12:27

Det var da god service.

Min favoritkur er en (ordentlig) skvat Hansen rom i teen, mmmmm.

Med venlig hilsen
Christian

jan — 24. juli 2006, 13:36

Hvis du spuler / bruser vandet ned i akv. ved opfyldning, så forsvinder kloren (luftart).

Med venlig hilsen
Jan Andresen
malawijan.dk

SweetEyes — 24. juli 2006, 17:34

Bacardi Lemon i teen er nu også godt:) Også hvis man er forkølet 😀

Med venlig hilsen
Malene

Jacob — 24. juli 2006, 18:53

Bor også på Frb og har ikke bemærket nogen ændring i vandet. Synes det smager som det plejer og fiskene trives som de plejer. Når jeg skifter vand sker det altid via brusehovedet fra bruseren i badeværelset.

mvh

Jacob

zardor — 25. juli 2006, 06:42

Jeg har heller ikke bemærket nogen klor lugt/smag i Valby her til sommer.

Med venlig hilsen
Christian

Larla17 — 11. oktober 2006, 13:13

12# chlor kan findes ved at tage en lille smule vand og tilsætte et par dråber sølvnitrat (AgNO3), hvis der er chlorforbindelser/ren-chlor udfældes der hvidt bundfald. Ved dog ikke hvad du vil bruge det til da dette kun er en kvalitativ måling (kan kun bestemme at der er chlor i vandet), og ikke kvantitativ (hvor man kan finde ud af hvor meget)

Nb. du skal være opærksom på, at der også dannes hvidt bundfald hvis der er alm. køkkensalt (NaCl) i vandet, da dette også indeholder chlor atomer.

Håber jeg gjorde nogen klogere...! 😉

Med venlig hilsen
Lars Laursen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.