Døde fisk

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Sørensen — 14. juli 2006, 22:46

jeg ved ikke om det her kommer under den rigtige kategori.
jeg har et lille akvarium, under 30 liter. Der gik indtil idag nogle småfisk i, kun en 5-6 stykker. Alle fiskene samlede sig nede i bunden af akvariet ved et hjørne og havde alle front mod det samme hjørne. Her stod de i lang tid. Svømmede så lidt rundt igen og svømmede hen til hjørnet igen. Hjørnet er det hjørne hvor filteret sidder. Så det var under det.
Da jeg kiggede til dem lidt senere var de alle døde. akvariet var et helt nyt akvarie med vand der bare havde stået med filnteret i en uges tid. Ingen planter og bundlag.
Nogen der kan give en forklaring på det?

Ziij1n — 14. juli 2006, 22:48

Lyder som nitrit ...
Skift 50% vand de næste 3 dage ... Og prøv evt at mål det.. :-/

Hilsen
Rasmus Hurup
Team Akvariesiden.

Sørensen — 14. juli 2006, 22:54

hvordan måler jeg det? og hvordan er det kommet når der slet ikke har været noget i akvariet? og hvad gør jeg for at det ikke kommer en anden gang?

Finkeldinken — 14. juli 2006, 22:55

Der er selvfølgelig lidt sent at begynde at skifte vand nu, hvor alle fiskene er døde.
Hvor tit har du ellers skiftet vand hos dem, Sørensen?
For det lyder, som Rasmus siger, som nitritforgiftning.

De bedste hilsner
Lise

Finkeldinken — 14. juli 2006, 22:59

Hej Sørensen!
Læs lidt om Nitrit og nitritforgiftning i denne tråd:
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?id=272780&cat=4&highlight=kl%F8r%20sig%20nitrit

De bedste hilsner
Lise

Brain — 14. juli 2006, 23:03

Hvor lang tid har fiskene gået deri? Det med at de søger ned under filteret kunne tyde på at der er for meget strøm i vandet, det skulle de nu ikke kunne dø af så hurtigt. Måske har de været svækkede i forvejen.

Har du brugt noget filterstart (bakteriekultur) inden du satte fisk i?
Hvor tit skifter du vand?

Mvh.
Laura

Sørensen — 14. juli 2006, 23:09

fiskene gik kun deri en dag! så jeg skiftede ikke vand mens de var der. det nåede jeg slet ikke. De have tidligere gået i andet akvarie hvor de havd det helt fint.
hvad er det filterstart for noget? det har jeg ikek brugt.

Freddie — 14. juli 2006, 23:45

havde du "modnet" vandet og filteret inden fiskene kom i??
Hvis du eksempelvis starter et akvarie op samme dag som du smider fisk i, mangler der en vigtig bakteriekultur der langsomt skabes ved en tilpasning med først at lade akvariet køre uden fisk i en til to uger, og derefter tilsætte fiskene langsomt.
Min egen erfaring er dog at hyooige vandskift ved hårdføre fisk(!!!) kan gøre at du uden problemer kan starte akvariet op samme dag som fiskene.
Men en absolut go tommelfingerregel er at lade akvariet køre i noget tid inden fiskene kommer i:)
Hvis kemien skal uddybes, håber jeg en anden kigger forbi- der er en grund til at jeg er på sproglig linje på gymnasiet;)

Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt

Ringsted — 15. juli 2006, 12:11

Sagde du at du ikke havde nogle planter i? lyder lidt underligt normalt skal de jo have planter så de kan ilte vandet ellers "drukner" fiskene jo :S
Havde de en eller anden form for iltning tilsluttet ?

🙂 Ringsted

Brain — 15. juli 2006, 13:29

#7 Det vil sige at de døde efter kun en dag i det nye akvarie. Det er godtnok hurtigt.
Kom fiskene fra en dyrehandler, en privat eller fra et andet akvarie du har? (Du skal ikke nævne navne, ingen grund til at hænge nogen ud her)
Var det en splinterny pumpe du satte i, eller har den kørt i et andet akvarie først?

Prøv at udfyld din profil, med navn, område, og akvariefakta: literantal, fiskearter, planter, teknik osv.

#9 når man har bare en lille smule bevægelse i vandoverfladen bliver vandet fint iltet. Det har der sikkert været med den pumpe der er i. Hvis fiskene ikke får ilt nok vil de søge mod overfladen - ikke mod bunden.

Mvh.
Laura

Finkeldinken — 15. juli 2006, 13:57

Ja, det lyder godt nok underligt, at det er gået så stærkt, Sørensen - surt show 🙁
Jeg må indrømme, at jeg er blank for idéer.

De bedste hilsner
Lise

Sørensen — 15. juli 2006, 14:15

til #10 jeg havde haft fiskene i et andet akvarie før hvor de havde gået i et godt stykke tid og havde det fint.
filteret var et nyt et som havde kørt i det lille akvarie i ca 4 dage.
men det er måske fordi jeg har sat fiskene i akvariet før end det egentlig var klar til det.

Finkeldinken — 15. juli 2006, 14:23

Hmmm...Sørensen...på trods af, at vandet måske ikke har været 100% klar til fiskene, så synes jeg godt nok at ét døgn er meget hurtigt for dem at dø. Men hvad - det er vel næsten den mulighed! Var det er meget sart fisketype? (Hvilke fisk, og var det fx yngel?)

De bedste hilsner
Lise

Brain — 15. juli 2006, 14:58

#12 det er ikke den bedste måde at starte et nyt akvarie og filter op på, men jeg kan simpelthen ikke tro at det kan have noget med dødsfaldene at gøre. Det er gået så hurtigt.

Det vil være godt hvis du vil skrive hvilke fisk drejer sig om.
Var vandet meget varmt?

Jeg ville tage noget filtersnaks fra dit kørende akvarie og komme ned i dit nye akvarie. Du kan gøre det i forbindelse med et vandskift. Fjern alt vandet fra det nye akvarie, fyld det halvt op med vand fra dit andet akvarie og fyld efter med frisk vand. Skyl derefter dit gamle filtermateriale i det nye akvarie. Vandet bliver sikkert rigtig mudret. Det skal det, og det går over igen. Sæt så det nye filter til at køre, og lad akvariet stå et par dage. Skift så halvdelen af vandet ud med nyt vand, så skulle det være klart til nye fisk, men ikke for mange af gangen.

Hvis du vender filteret så vandstrømmen går på den korte led af akvariet, er der mere roligt i den anden ende af akvariet, og det stresser ikke fiskene så meget. De vil sikkert også blive glade for lidt flydeplanter at gemme sig i.

Mvh.
Laura

Sørensen — 15. juli 2006, 16:08

det drejede sig om en lille flok guppy, som ellers skulle være sådan ok hårdføre. og det var ikke yngel. Vandet var ca 25 grader.

Brain — 16. juli 2006, 00:12

Det er altså meget mystisk. Jeg tror desværre ikke jeg kan hjælpe dig med det, det lyder ikke som noget jeg har hørt om før.

Mvh.
Laura

Finkeldinken — 17. juli 2006, 01:06

Tjah, det eneste, jeg kan komme i tanker om nu, er, om det nye akvarium har været om-limet, eller limet med silicone med fungicider i, og de kan have fået en decideret forgiftning fra fx det. Sidste greb-i-tågen-bud herfra...

De bedste hilsner
Lise

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.