Vand til apistogrammaer.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chk — 13. juli 2006, 12:31

Efter at mine nyindkøbte kakaduer( som er min første bekendtskab med apistoer) døde lynhurtig efter de var flyttet ind, vil jeg gerne give de næste endnu bedre forhold. Jeg har lavet en "sydamerikaner" med mange rødder, og mange planter på 180 l. Mine vandværdier er ph 7.5, kh 5, dh 8.9 (oplyst af vandværket) ingen nitrit og nitrat(den er målt til under 5mg/l) Hvad kan jeg forbedre, skal jeg afhærde vande et par dage eller hvad foreslår I der har erfaring med apistogrammaer.

Med venlig hilsen
Charlotte Kristiansen

elisabethen — 13. juli 2006, 14:10

Synes egentlig, at værdierne lyder ganske ok, så mon ikke der har været noget andet i vejen siden de første døde?
Måske ville jeg prøve at måle pH og dh selv, da vandet i akvariet jo godt kan være lidt anerledes end når de kommer ud af vandhanen. Men vandværdier lidt ved siden af det optimale, burde altså ikke få fiskene til at kradse af; blot gøre dem mindre tilbøjelige til at yngle.

hvor stort er akvariet, hvor nyt og hvad bor der ellers af fisk?

Mvh.
Elisabeth Schrøder

chk — 13. juli 2006, 14:22

Det er et 180l akvarie, der har kørt et par mdr. med 6 små ancistrus. Ph på 7.5 er målt i akvariet, det er kun dh jeg ikke selv har mulighed for at måle.
Jeg tror da også selv at der var andre ting gal med mine indkøbte fisk, men jeg vil gerne lære og derfor spørger jeg om råd:-)
Med venlig hilsen
Charlotte Kristiansen

elisabethen — 13. juli 2006, 14:31

Prøv at købe fiskene et andet sted næste gang. Evt. fra en privat 🙂
Apistogramma kan godt være lidt kræsne.. Frostfoder er det bedste. En del af dem gider slet ikke tørfoder.

Jeg tror ikke, at der er noget galt m. vandet.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

chk — 13. juli 2006, 15:00

Ja, jeg vil se mig om efter nogle sundere fisk. Så jeg kan få mig nogle gode oplevelser med apistoer.
Jeg er glad for at du siger "god" for vandet, min mand var begyndt at se stuen ommøbleret til "afhærdningscentral".


Med venlig hilsen
Charlotte Kristiansen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.