Jeg har nogle venner, som forsøgte at starte et selskabsakvarium op for en del år siden, og de var blandt andet så uheldige og uvidende, at de fik prakket sig 3 pangasius på - de var selvfølgelig en 6-7 cm den gang. (Den gode gamle historie med den rådne dyrehandler og "ja - den kan sagtens gå sammen med fx neon i et selskabsakvarium!" og "nej, den bliver ikke meget større end det dér - højst 8-10 cm...") Så gik det ellers slaw i slaw, som I herinde kan regne ud, og nu er der én pangasius á næsten 40 cm tilbage - resten er ædt op, rub og stub, så han har levet godt. Nu er de selvfølgelig desillusionerede og vil af, ikke bare med pangasius, men med hele akvariet. (Jeg prøver dog at overbevise dem om, at de skal nøjes med at gå af med pangasius, og så vil jeg hjælpe dem med at få en GOD akvarieoplevelse!)
Det var forhistorien - nu til spørgsmålet: HVad skal de stille op med bæstet? Bør vi bare skære hovedet af en ellers sund fisk, eller der nogle herinde, der har et mindre morbidt forslag? Jeg har lovet ejerne at forsøge at finde ud af, om der er andre løsninger på problemet.
Forslag modtages allerhjertens gerne!
De bedste hilsner Lise
Janne — 13. juli 2006, 00:35
Jeg ville nok starte med at sætte en "Bortgives"-annonce her på siden, og så krydse fingre for, at der er en eller anden der lige har fået et 3500 l akvarie, og mangler en stor fisk til det ;-). Ellers er det da en seriøs overvejelse værd at skære hovedet af den, og evt spise den - de smager glimrende, og så går den da ikke til spilde. Jeg har desværre ikke bedre forslag... Danmarks Akvarium får formentlig tilbudt massevis af Pangasius og andre fisk, der er blevet for store, så der er nok ikke store chancer for at få den afsat dér.
Mvh. Janne
Line — 13. juli 2006, 00:38
og selv et 3500 liter akvarium bliver for bette engang... Så ja tja - måske gör I den en tjeneste ved at göre en ende på det.
Hilsen Line Sörensen
PLECOSTOMUSEN — 13. juli 2006, 02:47
Såå er det vist blevet tid til en god grillfest !!!.De smager rigtigt godt og over grillen må de da være helt fantastiske !!!.Inviter alle venner køb en kasse grønne så er den fest da et super hit !!!. MVH Brian...Taler af erfaring ;-)))
ina — 13. juli 2006, 10:25
#4 hehe jeg vet fiskebutikken selger dem, men tror du virkelig en som har gået i akvarie og proppet i sig malle tabletter smager vel så bra? 🙂
Med venlig hilsen Ina
Brian C — 13. juli 2006, 11:01
#5 ...For ikke at tale om diverse medicintyper til akvariebrug hvor der står må ikke bruges til konsumfisk ;-)
men ellers vil jeg give folk ret, i at det bedste vil være at aflive den humant, tror ikke den bliver nem at komme af med...
Mvh. Brian C
elisabethen — 13. juli 2006, 11:29
Den vil aldrig komme til at egne sig til et privat akvarium. De bliver jo over 1 meter lange! Jeg ville nok vælge at aflive den.
Mvh. Elisabeth Schrøder
Finkeldinken — 13. juli 2006, 12:39
Tak skal I have, alle sammen!
Jeg havde nok en anelse af, hvor det bar henad - det var mest for børnenes skyld, jeg undersøgte sagen. Jeg tror desværre, det bliver kniven med det samme, for der er jo ræson i det bl.a. Line siger om akvariestørrelsen, og så er det jo bare "at give aben videre". Da den har gået i et begynderakvarium med al den medicin der dertil hører, bliver den nok ikke spist - men jeg vil da alligevel foreslå manden i hjemmet at grille den, hehe - gerne en dag, hvor jeg er der, for så SKAL jeg da lige smage, om ikke andet så for at kunne prale af det ;D
De bedste hilsner Lise
Fætter guf — 13. juli 2006, 13:39
Skriv til randers regnskov eller danmarks akvarie, eller hvad der nu er nærmest. Jeg/Vi er kommet af med flere forskellige for store fisk på den måde.
Mvh. Fætter Guf
legoand — 13. juli 2006, 14:12
spis den. de smager lidt alá torsk, bare mere fast i kødet. og de er meget egnede til gril, eller pandestegning. har lavet det et par gange med kartofler og sennepssovs, det kan anbefales.
Hilsen Danny Mehr
elisabethen — 13. juli 2006, 14:13
Spis den ikke. Det står højt og tydeligt på fiske-medicin, at det ikke er til fisk, der er beregnet til at spise... Og der er jo nok en grund til, at der står sådan. Hvis I vil spise pangasius, så køb filletterne i Netto.
Mvh. Elisabeth Schrøder
Finkeldinken — 13. juli 2006, 21:34
Ææææj...det ville da ellers have været supersjovt at spise den! Og skægt for ungerne at fortælle i skolen efter ferien! Men jeg tror nok, det er smartere at lade være - hvor er det ærgeligt med det medicin! Ellers tak for forslaget til jer, der er kommet med det 😉
Måske skulle vi spørge Danmarks Akvarium, som Fætter Guf foreslår. Jeg må indrømme, at dem havde jeg overvejet og opgivet denne mulighed på forhånd. Tænkte, at der må være temmelig mange, der ringer derind og vil af med deres fisk, så troede ikke de havde plads, men hvis Fætter G har prøvet det med succes er det selvfølgelig forsøget værd, om ikke andet så for ungernes skyld...
De bedste hilsner Lise
Catplat — 13. juli 2006, 22:51
Til opdrættede spisefisk bruges der til tider både hormoner og medicin (ik' specielt lækkert). Mon ikke det meste af medicinen trods alt forsvinder ud af fiskens krop på et tidspunkt? Det kan jo være det er længe siden der sidst er medicineret... Men på grund af foderet osv. smager den nok ikke nær så godt som en fisk fanget i naturen.
Venligst catplat
Brian C — 13. juli 2006, 23:02
det er ikke sikkert det er forsvundet, jeg er heller ikke sikker på at det er de samme typer medicin, der bruges, og jeg kan ikke lige huske det præcis, men jeg mener at bla. malakitgrønt regnes for kræftfremkaldende... men igen jeg er ikke sikker, desuden er en del akvariefiskemediciner så vidt jeg ved kobberbaserede i en eller anden form, det er vist heller ikke alt for sundt, og hvad har den fået hos eksportøren, importøren og forhandleren ;-)
og til sidst... hvem ved hvor lang tid der er gået siden sidste medicinering ;-) det er selvfølgelig op til folk selv men JEG ville under ingen omstændigheder spise en akvariefisk men jeg kan anbefale pangasius fra bla. Fakta ;-)
Mvh. Brian C
PLECOSTOMUSEN — 14. juli 2006, 00:20
Jeg har da også et helt andet forslag !!!.Min kone & jeg har et lille privat museum og der har vi bla også udstopped fisk.Da jeg selv har renovet/restureret & udstoppet mange af dyrene og har en hel del erfaring med at være amatør koncevator vil jeg her kommer med denne ide...Du afliver fisken & fryser den,sender den til mig og den vil indgå i vores museum som pt bla består af jaguar,los,sumpkat,løver,geder,aber,kranie,fugle,ben,skind og masser af slanger og krybdyr ja alt i mellem himmel og jord.Jeg skal nok betale portoen hvis du/i har lyst til at donere jeres flotte fisk til os & vores museum.MVH B.Bergmann
Kareelia — 14. juli 2006, 07:33
Ja da! Lise, det var da en fed ide, -synes du ikke? Det giver da mere mening hvis den ender sine dage som et smukt "undervisningseksempel"!
Må vi ikke høre mere om det spændende museum?
Med venlig hilsen Karina
Kareelia — 14. juli 2006, 07:36
Har lige kigget inde på din hjemmeside. Fedt!
Med venlig hilsen Karina
Fætter guf — 14. juli 2006, 10:22
#12 Det var nogle lidt specielle fisk jeg kom af med. Jeg gættede på din var speciel, men ved det ikke. Jeg er ret sikker på at de ikke tager imod store pragtsmerlinger og plecostomus. Dem er der vist for mange af.
Mvh. Fætter Guf
Finkeldinken — 14. juli 2006, 15:34
#15: Det vil jeg da lige forhøre mig om hos familien! Det er da en ret cool idé! Hvis nu det er - hvordan skal han så aflives, så han ikke bliver ødelagt? (Den med at skære hovedet af går vel ikke - det er ellers sådan jeg plejer at gøre det.) Og praktisk mht. frost og forsendelse - hvordan gør man den slags?
De bedste hilsner Lise
PLECOSTOMUSEN — 14. juli 2006, 16:20
Hej Lise.Ja det med at aflive ham er lidt et problem for det skal jo være så humant som muligt !.Du kan ikke skærre hovdet af ham,komme den i kogene vand,eller slå den i nakken,drukne den uden at den tager skade på skindet.Så kan jeg ikke bruge ham.Så jeg tror det bedste ville være fryse den levende.Det gør man fx med krybdyr & insekter når de skal konserveres.Jeg tror nu det er meget humant at gøre det sådan.Den vil nok ligesom et krybdyr,lægge sig til at sove,gå i trance & derefter dø uden smerte.Jeg er MEGET glad for mine egne fisk,der er store & er nærmest mere kæle end hobbydyr.Men når jeg lystfisker,afliver jeg altid med et hårdt slag i nakken,så ryster den lidt,stivner i et chok og den er død,det synes jeg nu er MEGET mere humant end at køre en gris i en 45 gr varm lastbil i 14 timer til spanien for blive slagtet og sendt til DK igen for at blive solgt...Jeg synes hvis du/i har lyst til at du skal ringe til mig på min mobil 29623981 og lad os få en snak hvordan vi lige skal gøre,for det kræver lige lidt samarbejde.Tilgengæld kan du/i være helt sikker på at vi ville blive MEGET glade for den;-) MVH Fam.Bergmann
PLECOSTOMUSEN — 14. juli 2006, 16:34
Til Lise. Her er lige et billede af en af mine fisk,en slags plecostemus som er udstoppet. PS .Der står lige en alm engangslighter som viser lidt om størrelse. MVH B.Bergmann
Finkeldinken — 14. juli 2006, 16:39
WOW! Det må jeg nok sige! Pangasiusen er liiige knapt så stor, men det vil sikkert blive godt! Jeg er lige ved at forsøge at få fat på familien der har den, for at høre, om den stadig er i live (foreslog dem aflivning igår) og om de vil donere den til jer, hvis den er. Jeg vender tilbage, når der er nyt, ikke?
De bedste hilsner Lise
Bernskov — 14. juli 2006, 18:14
.. og hvis den bliver udstoppet vil jeg da også gerne se en lille billedserie om hvordan det foregår.
Vh. bernskov
Kareelia — 14. juli 2006, 22:12
Ja, hvis det kan lade sig gøre at kigge med på den proces ville det da blive en spændende billedserie! 🙂
Med venlig hilsen Karina
Finkeldinken — 4. august 2006, 17:39
Hovsa - glemte at vende tilbage til Familien Bergmann med de sure nyheder. Ejerne af omtalte Pangasius aflivede den den 13. om aftenen (efter råd fra mig), så da jeg kontaktede dem den 15., med konserveringsforslaget, var det desværre for sent. 🙁 Har lige sendt en intern besked til PLECOSTOMUSEN vedr. dette...undskyld forsinkelsen allesammen.
De bedste hilsner Lise
PLECOSTOMUSEN — 6. august 2006, 01:04
ØV.Det er vi da meget kede at høre.Jeg havde ellers begyndt at glæde mig til at vise en lille billede serie herinde.Der var da også en gratis kop øl/kaffe og en lille rundvisning på vej til dig/jer.MVH B.Bergmann
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.