Kribensis-yngel
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
HeidiMaria — 3. juli 2006, 19:38
Vi har 250 l akvarie med et kribensispar (p. pulcher), 7 scalarer, en stime rød neon og et ancistruspar. Kribensisparret er i dag blevet forældre :-) Både han og hun passer godt på ynglen, men med 7 scalarer kan det godt blive hårdt arbejde. Er der noget vi kan gøre for at gøre jobbet en smule lettere? De har cichlidehuler og gemmer sig p.t. i rørskoven, men jeg tænker på en ramme der adskiller akvariet i to, med huller store nok at at kribensis kan komme ud, men ikke til at scalarerne kan komme ind. Er det overhovedet en god idé og hvis det er... hvordan laver man så sådan en? Gode idéer modtaget med kyshånd :-)
Hilsen Heidi
mikinga — 3. juli 2006, 20:02
jeg har kribensis i mit 530l selskab med mange unger til trods for 4 store scalarer, store smerlinger, selvfølgeligt forsvinder der nogle, men ikke mange så hvis jeg var dig ville jeg lade dem gå, de passer forøvrigt utroligt meget på deres unger, så du skal nok få mange små kribber
De bedste hilsner
mikinga
mikinga — 3. juli 2006, 20:05
De bedste hilsner
mikinga
gibson — 4. juli 2006, 06:47
Tillykke med opdrættet!
Der er nogle artikler her:
Artikler --> Fisk --> Vestafrika (3-4 artikler om Kribensis)
De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt
Brain — 4. juli 2006, 08:11
Hvis der slet ikke er nogle andre fisk forældrene kan jage med, begynder de at jage hinanden væk istedet.
Jeg synes bare at du skal lade dem gå sammen med de andre.
Det lyder som om du har lidt mange fisk i dit akvarie. (7 scalarer i 250 liter) Det er selvfølgelig helt fint, hvis de er små endnu, men jeg vil mene at 7 voksne scalarer kunne blive lidt klemt i et 250 liters.
Mvh.
Laura
HeidiMaria — 4. juli 2006, 21:45
Tak for jeres svar. Jeg lader dem gå sammen med de andre. De passer som sagt også rigtigt godt på dem, og går i hulen med dem om natten. Det er fantastisk at følge deres pleje.
Laura: Mine scalerer er små endnu. Når de bliver større, flytter jeg et par stykker af dem til et andet akvarie. Er 5 ok, eller bliver det også for klemt? Tak :-)
Hilsen Heidi
Brain — 4. juli 2006, 22:29
Jeg ville nok nøjes med et par, men nu er jeg altså heller ikke scalare ekspert. Jeg har kun holdt dem i par, aldrig i en flok. Det er muligt at det fint kan gå. Prøv og se hvordan de opfører sig når de bliver ældre.
Mvh.
Laura
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.