Opdræt af pseudosphromenus cupanus

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:31

Vil lige dele min glæde med jer.

I fredags købte jeg 6 Pseudosphromenus cupanus, Sort Spidshalet Makropode.
De kom i et etableret 63 liters akvarie med sten, trærødder, et par halve kokosnøddeskaller, planter og flydeplanter samt en flok Cherry rejer.
Temperatur: 26°C
Ph: 7
Kh: 5
Jeg fodrer med levende dafnier, frosne røde myg og frysetørrede tubifex. Derudover kan jeg se på de afpillede rejehoveder, at de også dræber og æder rejer, som er større end de kan gabe over dem.

Da lyset tændte i akvariet lørdag formiddag, var der bygget skumrede i de 2 halve kokosnødder.

Her til formiddag er det første par så i gang med at lege, og jeg har været heldig at få billeder af det.
Først lige et billede af hele akvariet.
Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:33

Hunnen er blevet meget mørk i farven og dejlig rund omkring maven.
Hver parring starter med, at hunnen puffer hannen lidt i siden for at vise, at nu er hun klar.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:34

Hannen lægger an til at omslynge hunnen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:35

Hannen omslynger hunnen, sådan at deres gatåbninger er lige ud for hinanden, og æg og sæd afgives.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:36

Efter afgivelse af æggene er fiskene i en trancetilstand og synker mod bunden.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



catdk — 3. juli 2006, 13:36

Hej
Tillykke med svangerskabet. 😮))

Flotte billeder, der har du været heldig.

VH
Jens

Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:37

Æggene synker også mod bunden, og samles hovedsageligt af hannen op og spyttes op i skumreden.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:38

Og lige et sidste billede af begge fisk. Det er hunnen til venstre.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:43

#6: Jo tak 🙂
Jeg er lidt overrasket over, hvor hurtigt de er begyndt at yngle. Havde regnet med at jeg skulle gå og forkæle dem lidt længere, inden de gik i gang.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:56

De leger stadig, og reden er ved at være godt fyldt med æg.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 13:57

Her er forældrene i gang med at samle de små hvide æg op.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Kareelia — 3. juli 2006, 14:04

Tillykke!
Fedt du fik så imponerende billeder af det! 😀
Helt vildt at se hannen omslynge hunnen på den måde!

Ahem, man må da sige at herren er ret akrobatisk 😉

Med venlig hilsen
Karina

Bo Christensen — 3. juli 2006, 14:11

Tak.

Jeg var forudseende nok til at placere den ene kokosnød, så jeg havde mulighed for at tage billeder.
Den anden koksnød står skjult inde bag nogle planter. Der står en han derinde med en skumrede, men jeg kan ikke se om der er æg i reden.

Ja han er pænt akrobatisk, og hun må kunne lide det. Han når knap nok at spytte æggene op i reden, før hunnen begynder at puffe ham i maven for at få mere. Oveni det er der så en anden tyk hun, som er blevet lidt interesseret i hvad der foregår, så hende skal han også lige jage væk, når hun kommer for tæt på.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 3. juli 2006, 14:30

Det er første gang, det er lykkedes mig at få så gode billeder af en labyrintfiskeleg, så i slipper ikke for et par stykker til 🙂

På dette billede er omslyngningen lige slut, og man kan se en klump æg ligge på siden af hannen lige ved hans gatåbning.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bo Christensen — 3. juli 2006, 14:31

... og han går i gang med at samle æggene op. Hunnen hjælper til, og tager efterfølgende dem, han ikke kan have i munden.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



Bernskov — 3. juli 2006, 14:49

Flot fotoserie.
tillykke.

Vh.
bernskov

Bo Christensen — 3. juli 2006, 14:53

#16: Tak.

Så er legen slut. Det stod på i lige knap halvanden time.
Hunnen er nu blevet smidt ud af kokonsnødden og hannen står og passer reden, og jager de andre fisk væk, hvis de kommer for tæt på.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

gibson — 3. juli 2006, 15:31

Tillykke tillykke!!! Fedt at se det på billeder :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Jacob — 3. juli 2006, 16:56

Virkeligt flotte billeder, fedt med en hel billedserie. Håber der kommer flere 🙂

mvh

Jacob

Soulen — 3. juli 2006, 17:07

ja tillykke og han er da en pæn lille en kan godt forstå at hun ikke kunne få nok 😛

Mvh.
Heine

nalle — 3. juli 2006, 17:27

Meget flotte billeder 🙂 - tillykke med æggene! Håber at der kommer unger ud af det 🙂

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

azzkikr — 3. juli 2006, 20:54

Ekstremt flotte billeder...Tillykke...

fnal — 4. juli 2006, 00:38

Ja, flotte billeder! Fedt for os andre at være med på sidelinjen...tak!

mvh Nanna

Bo Christensen — 4. juli 2006, 00:54

Jeg takker for alle de venlige ord 🙂

I får selvfølgelig lov (er tvunget) til at følge med i den videre udvikling af æg og evt. unger.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 4. juli 2006, 10:04

Her til morgen er reden desværre tom for æg 🙁
Men det er ikke så galt. Lige nu er det næste par i gang med at lege i den anden kokosnød 🙂 Jeg vil prøve at tage æggene fra, og klække dem i et andet akvarie.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 4. juli 2006, 12:09

Så er kokosnød nummer 2 fyldt med æg 🙂

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 4. juli 2006, 13:37

Stort tillykke, Bo ... hvor er det bare godt, og rigtig flot billedserie ...
Så skal du snart igang med liquidfry eller et eller andet baby-fiske foder :-)
Der ku mine fire pseudophromenus cupanus'er nok ha lært et og andet, eller også er det mig som kan lære at sætte dem i et lidt mere egnet akvarie :-) - der er ihvertfald ikke samme gang i den der endnu.

Mvh.
helene

Bo Christensen — 5. juli 2006, 12:15

Jeg fik så ikke flyttet rede nummer 2 i går, og her til formiddag er æggene væk.
De er dog aldeles ynglevillige. Der er et par i gang med at lege i kokosnød nummer 1.
Det er så den 3. æglægning på 4 dage.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



gibson — 5. juli 2006, 15:35

imponerende :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bo Christensen — 6. juli 2006, 12:35

Der er æg i begge kokosnødderne her til formiddag.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Janne — 6. juli 2006, 22:33

De er jo helt vilde i varmen, de fisk! Hvor har du købt dem henne?

Mvh.
Janne

Bo Christensen — 6. juli 2006, 22:35

De er købt i Flyvefisken.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 8. juli 2006, 13:19

ja, de må siges at være 'vilde i varmen', de fisk. Jeg købte fire samtidig med Bo, - men fik først igår indrettet et akvarie hvor de kunne gå alene, (inklusiv kokusnød :-) .... og her i dag har jeg siddet og kigget på en han og hun lege i kokusnødden, er meget fasinerende at se på, selv om jeg ikke kan se så meget, - udover når hunnen falder ned mod bunden og frigiver æggene, og når de samler dem op og putter op i reden. Selve hulen er ret mørk ..
Det er en enormt sød og livlig fisk, - virker næsten som om den har humor :-) Dog er det vist mindre sjovt at være nr. 3 og 4 fisk i det akvarie lige nu, men der er forhåbentlig nok gemmesteder, så de kan komme af vejen for det æglæggende par, når de engang imellem drøner efter dem.


Mvh.
helene

Bo Christensen — 8. juli 2006, 16:48

Tillykke med æglægningen.

Begge mine kokosnødder var igen tomme for æg, da lyset tændte.
Den ene han har bygget en ny skumrede, og forsøger at imponere 2 hunner foran kokosnødden.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 8. juli 2006, 19:08

hvor lang tid går der inden æggene klækker - såfremt de skulle være heldige ikke at blive spist ...
Jeg har lagt lidt javamos ned over skallen, og nogle af flydeplanterne lige ovenover, - har læst at det skulle være en god ide, hvis der er unger der overlever, så kan de gemme sig lidt der.
Jeg har så også temlig lav vandstand, så de der salvinia flydeplante rødder når næsten ned til ..

Mvh.
helene

rina — 9. juli 2006, 23:15

Hvor spændende at se/læse.
Trist æggene bliver spist (endnu). Måske man kunne prøve at lade en lampe eller lygte være tændt om natten, så der er lidt lys til hannen det vogter hule + æg?
Er der andet levende i akvariet end rejer? Snegle?

Med venlig hilsen
Karina -Århus

Bo Christensen — 10. juli 2006, 08:33

#35: Jeg ved ikke hvor længe der går for de klækker. Det ved jeg forhåbentlig snart.

#36: Det går kun Makropoder, rejer og lidt snegle i akvariet. Jeg vil prøve at lade lidt lys brænde natten over. Det kan jo selvfølgelig godt være lidt svært at forsvare en rede, man ikke kan se.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 10. juli 2006, 09:49

#37 .. Jeg fandt en hollandsk hjemmeside igår, - og efter mit bedste gæt, så stod der at det varer ganske kort (1-2dage) inden æggene klækker, og endnu 1-2 indtil larverne er fritsvømmende ..
Herude står den samme han i hulen og passer på, - men hvordan status er på æg/larver kan jeg ikke se. Der er sådan ret livlig trafik omkring hulen, dels de andre som er nysgerrige, dels hannen som hurtigt skal efter luft ret tit.
Jeg er da optimist og har fodret med liquid-fry :-), -
Mht. lys, så kunne jeg se igår aftes, da jeg kom hjem fra arbejde - og havde tændt en lampe for at der ikke skulle være helt mørkt, at min borelli-hun, som har unger lige nu, stod der hvor der faldt en lille smule lys ind i akvariet, så det ku jo måske godt være at det netop er en god ide som I skriver.

Mvh.
helene

Bo Christensen — 10. juli 2006, 10:01

Det passer også meget godt med, hvad der står her:
http://aquaworld.netfirms.com/Labyrinthfish/Pseudosphromenus/Pseudosphromenus_cupanus.htm

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Bo Christensen — 10. juli 2006, 12:01

De er helt towlige de fisk.
Her til formiddag er der 2 par i gang med lege.
I den ene kokosnød var der i forvejen rede og æg, og den er nu så fyldt at den begynder at "flyde" ud af kokosnødden og op til overfladen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 10. juli 2006, 13:33

Samme her :-)
To par igang nu, - første han vogter stadig hule ...
Min ene hun, som ikke er ret stor, ser ret træt ud :-/
Men der står altså også i det link du satte ind at de lægger op til 300 æg, det er sådan set også en del ....
Iøvrigt har jeg også fundet et sted hvor der står at pseudophromenus (dayi) er meget let at få til at yngle - det kan man da kun være lidt enig i, - og så bare håbe at der også kommer lidt unger ud af det.

Mvh.
helene

Bo Christensen — 10. juli 2006, 18:01

Jeg har spottet et par enkelte unger, som tøffer rundt hele oppe under overfladen.
De er meget små og farveløse.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

gibson — 10. juli 2006, 19:36

Kanon, tillykke med opdrættet! :-)

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

helene — 11. juli 2006, 12:58

det lyder dejligt, at der kom noget ud af alle de anstrengelse de små fisk har haft, - spændende at se hvordan de klarer sig.
Herude kan jeg ikke rigtig finde ud af hvad der sker, - samme han i samme hule, men idag igen en hun derinde, og flere æg :-) Ingen unger endnu ...

Mvh.
helene

Bruger #350787 — 11. juli 2006, 13:26

Hej Bo og helene

Nu husker i lige og lave en fed artikkel til siden her:) Det vil hver top klasse:)

Med venlig hilsen
Michael

helene — 17. juli 2006, 16:34

bare lige en lille opdatering herfra ... har idag set en hel del meeeeget små unger svømme rundt, - og de to 'fædre' er nu gået over til at bygge skumreder imellem flydeplanterne, - det kunne mit kamera heldigvis godt lige fange, - det ser utrolig smukt ud nedefra op mod lyset, - der er bittesmå bobler masser af steder mellem de lange rødder på flydeplanterne, - det ville jeg gerne have fotograferet, men :-( ....
Men her er en skumrede :-)

Mvh.
helene



helene — 24. juli 2006, 11:57

hej bo, - nu du er tilbage fra din tur, - så er jeg jo spændt på at høre hvordan det står til med pseudophromenus' erne, - ??
Herude vil jeg sige, der er stadig gang i det, - idag er der masser af unger igen, - meget meget små er de, og selv om nogle af dem vel burde være en uges tid, så er de mindre end jeg ved ikke hvad, kan næsten ikke få øje på dem.
Den unge jeg så i dit akvarie burde nærmest være flere måneder gammel :-) - ihvertfald vokser mine ikke så hurtigt, - eller også bliver de spist.
Jeg har aldrig haft labyrint-yngel før, så jeg ved ikke helt hvad man kan forvente, - der var en dag hvor jeg syntes det så ud til at hannen var ligeså flink til at spise ynglen, som til at passe og udruge dem :-/ ... men idag stod der en han i det hjørne hvor der var mange små fritsvømmende unger, og nærmest vogtede over dem, - spiste dem ihvertfald ikke, og jog rundt efter de andre voksne.
Jeg har flyttet en enkelt hun, hun var den mindste og blev bare jagtet af alle .. så nu tror hun hun er blevet en hun-guppy, - men det går fint.
Jeg har puttet liquid-fry i akvariet, ikke så meget som der står på flasken, men dog en tredve dråber om dagen, der ser ud til at være en del gang i forskellige belægninger på rødder osv, så jeg er ikke vild med at hælde en masse mere i det, - men hvornår mon man skal begynde at give andet end det, eller mon man bare skal lade det være og fodre almindeligt godt til de voksne og så håbe at en lille håndfuld unger overlever.
Lige et billede af en ny skumrede.

Mvh.
helene



Bo Christensen — 24. juli 2006, 12:43

Hej Helene. Ifølge linket i #39 skulle der vokse unger op sammen med forældrene, hvis der er plads nok. Jeg tør ikke sige, hvornår de skal have noget større end infusorier.
Mine har gået uden mad i en uge, og jeg kan kun spotte en enkelt meget lille unge. Der er sikkert flere unger. Salviniaen vokser eksplosivt i akvariet, så der er masser af skjulesteder i overfladen.
Den største af hannerne står med en kæmpe rede i den ene kokosnød, og har besvær med at holde de fem andre fisk væk.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



helene — 24. juli 2006, 12:56

det ser ud som om de har haft det fint selv om de har været 'alene' en hel uge, - flot billede. Den salvinia er både god og dårlig (er ved at dække hele overfladen i min havedam) - men det er rigtigt den er ideel til yngel og også åbenbart skumreder ...
Jeg måtte suge lidt dødt plantemateriale op fra bunden på et tidspunkt, men det resulterede i en spand med en del små unger i (ja det vil sige 1 unge = et lille stykke sytråd med to øjne på :-) ... men de er der da stadigvæk.
Men utroligt at de voksne kan blive ved med at holde til den produktion af æg og reder.
Jeg tror ikke jeg vil gøre så meget ud af at fodre specielt udover lidt liquid-fry lidt endnu, - .. der skal sikkert nok overleve nogle stykker alligevel.

Mvh.
helene

Bo Christensen — 24. juli 2006, 13:07

Ja det er lidt imponerende, at hunnerne bliver ved med at producere æg i den hastighed.
Der gik en del Cherry rejer i akvariet da makropoderne kom i. Der er ikke en eneste reje tilbage, så fiskene har fået proteiner nok.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

helene — 14. august 2006, 22:18

tihi ... lille og vågen .. ca. en måned gammel cupanus unge. Der er vel en fire fem stykker i samme størrelse i akvariet hvor de to hunner og to hanner stadig går ..

Mvh.
helene



Bo Christensen — 16. august 2006, 19:17

Den begynder da at ligne forældrene lidt. Alle ungerne i mit akvarie bliver ædt af forældrene.

For halvanden uge siden flyttede jeg et par til en plastikbalje, og de legede 9/8. Da æggene klækkede 48 timer senere fjernede jeg begge forældre.
Jeg fodrer med Liquifry no1, og det ser ud som om ungerne tager føde til sig.
Lige nu svømmer der en hel masse bittesmå unger rundt i baljen.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 16. august 2006, 21:18

Tillykke med det! De trives tilsyneladende, fedt at følge med i det.

mvh Nanna

helene — 17. august 2006, 15:20

# 52. Tror det er en god ide, - det bliver der garanteret rigtig mange unger ud af, - langt de fleste hos mine er forsvundet igen, - som sagt er der nok en fire fem stykker, som ser ud til at trives ret godt. Jeg fodrede jo også med liquidfry i en periode, og er så gået over til artemia og hvad forældrene ellers får, og ungerne vokser støt.
Spændende at have prøvet, - håber snart jeg også finder en dayi, .. det vil jeg vist stadig gerne, selv om den sorte spidshalede makropode faktisk også er rigtig smuk med sine røde finner og øjne ..

Mvh.
helene

Bo Christensen — 21. august 2006, 22:02

Jeg har til aften fodret med nyklækkede artemia i baljen for første gang. Ungerne er meget interesseret i artemiaen, og de æder de mindste af dem.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

Steffen Kbh — 21. august 2006, 22:21

Gad vide hvad jeg lavede 03-07 siden jeg ikke har lagt mærke til denne tråd.

Ærgeligt med #52 men temmeligt sejt, at det nu ser ud til at alt lykkes. Tillykke.


Vh.
Steffen Kbh

fnal — 21. august 2006, 23:31

Er det ikke ved at være tid til nogle nye billeder?

mvh Nanna

helene — 22. august 2006, 12:16

#55 :-) tænk, jeg synes nyklækkede artemia'er er så små, jeg ville nok ikke kunne se hvilke nogle som var de mindste af dem ... det er de stort set alle sammen.
Men det skal nok være rigtig godt foder til dem, - jeg har ikke brugt det til mine endnu, mest fordi forældrene tar jo det meste, og de små unger vokser faktisk temlig godt selvom jeg ikke gør så meget ud af at fodre dem specielt. Dog har de fået lidt afskallet artemia og lidt bosmider ..

Mvh.
helene

Bo Christensen — 22. august 2006, 15:14

#57: Det nuværende opdrætsforsøg foregår i en plastikbalje, og den er lige præcis så mat i plastikken, at jeg ikke kan tage billeder af ungerne.
Her kommer et enkelt billede. Der er P. cupanus unger i den højre balje og et par Betta imbellis i hver af de to andre baljer.

#58: Det er heller ikke let at se 🙂 Men artemia nauplierne er ikke helt ens i størrelse. De største af dem, er lige store nok til at ungerne kan gabe over dem.

Med venlig hilsen
Bo Christensen



helene — 22. august 2006, 19:11

det er da et rigtig godt yngel anlæg, det der ... :-) det er meget rart med reoler, men når så først reolen er fyldt op, så er det jo man skal tænke kreativt, når fiskene yngler ...

Mvh.
helene

Bo Christensen — 22. august 2006, 19:29

Ja jeg er blevet ret stor tilhænger af plastikbaljer til midlertidige projekter. Når projektet er slut kan de stables og fylder næsten ingenting.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 23. august 2006, 10:11

Jeg synes da det der er genialt ( det med baljerne)! Det har jeg aldrig set før, heller ej tænkt på. Dæleme nemt når man ikke skal have det kørende længere, også noget billigere...

Hvilken teknik har du deri?

mvh Nanna

Bo Christensen — 23. august 2006, 16:16

Der er varmelegmer og skumpatronfiltre i baljerne.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 23. august 2006, 17:18

Gider du at smække et billede ind af de skumpatronfiltre? Jeg tror jeg ved hvad du mener, men vil meget gerne se det....

mvh Nanna

Bo Christensen — 23. august 2006, 17:41

Det er sådan nogle her: http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=727 og http://www.akvarieudstyr.dk/database/vis_produkter.asp?ProduktID=15482

Med venlig hilsen
Bo Christensen

fnal — 23. august 2006, 21:59

Tak Bo

Der står at den er god til opdrætsakvarier, hvorfor? Hvad gøre den så god?
Har nu aldrig set sådan en før....

mvh Nanna

Bo Christensen — 23. august 2006, 22:08

Jeg vil tro, at det er fordi selve svampen er meget fin, så ungerne kan ikke suges ind i filteret.
Der skal tilsluttes en luftpumpe til filtrene.

Med venlig hilsen
Bo Christensen

gibson — 24. august 2006, 08:05

Jeg udskiftede dem Bo har til sådan nogle her:

http://cichlidecentret.biz//product.asp?product=11841&sub=0&page=1

De står på bunden og er nemme at flytte rundt med når man gør rent.
Jeg har prøvet et par gange på den andre at sugekoppen blev dårlig. Herefter flød filteret op i overfladen og pumpede vandet ud på gulvet 😀

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

fnal — 24. august 2006, 08:23

Det virker unægteligt som et godt produkt og en dejlig pris... I hvor små/store akvarier kan man have dem?

mvh Nanna

helene — 24. august 2006, 15:56

jeg synes også den ser interessant ud, gibson, - der står i beskrivelsen at den 'reducerer støj fra luftpumpen' ... hvordan skal man forstå det ?

Mvh.
helene

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.