Min sommerfugle cichlide har udstående øje?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

micsen — 21. juni 2006, 08:15

Hej, jeg vil lige høre om der er nogen som har været ude for at det ene øje hæver op, faktisk bliver dobbelt størrelse end normalt. Alle mine vandværdier er i orden, vandet bliver skiftet som det skal og alle andre fisk stortrives, selv mine Amano rejer formerer sig. Nogen der har forslag til en evt. behandling eller hvad det evt. kan være?

Med venlig hilsen

Michael

chico4000 — 21. juni 2006, 08:51

Hejsa...
Et billede ville hjælpe rigtig meget... Jeg har hørt at forhøjet nitrit (tror jeg nok) værdier skulle kunne gøre det ved fisk. Det et billede skal hjælpe til med at bestemme er også om det er bugvattesot. Man mener det er et virusangreb i nyren så fisken ikke kan komme af med din kropsvæske og derfor svulmer lidt op og får skælrejsning. Derudover er bugvattesot kendt ved udstående øjne... Det ene symptom behøver ikke at udelukke det andet, så man kan sagtens ha sygdommen hvor ens fisk kun får udstående øjne... HVIS det er bugvattesot du har så skal du starte en behandling snarest muligt....

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

nalle — 21. juni 2006, 09:13

Det kunne godt lyde som bugvattersot 🙁
Her er et link til en artikel om sygdommen: http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=275
Hvis det er det er jeg enig med Allan om at en behandling skal sættes igang hurtigst muligt!

De bedste hilsner
Natasja W. Petersen

bocco — 21. juni 2006, 09:17

Jeg har prøvet det samme, først store øjne så stopper de med at spise og står ligesom og gisper, trækker vejret hurtigt, til sidst kan de næsten ikke holde sig svømmende og så dør de. Det er sket tre gange foreløbig med mere end en måneds mellemrum, jeg kan ikke finde ud af hvad det er, men hvis nogen har et forslag tager jeg også gerne imod.

Hilsen
bocco

micsen — 21. juni 2006, 09:41

Jeg kan desværre ikke uploade et billede da mit digi cam er gået sig en tur.
Fisken udviser ikke tydelige tegn på bugvattersot, ingen skælrejsning og den er heller ikke opspilet. Jeg tror nærmere der er tale om en et fænomen som kaldes exoftalmi, som skyldes ophobning af væske bag øjet, måske skyldes det en parasit (øjenikter) - men hvad gøres der ved den?

micsen — 21. juni 2006, 10:25

Hej igen
Fandt et link på nettet som kommer med en forklaring på problemet...

http://www.petplace.com/fish/common-eye-problems-of-pet-fish/page1.aspx

Exophthalmia: Also known as ?pop-eye? disease, this condition is more of a syndrome than a specific disease. This condition may be unilateral (one-side) or bilateral (both eyes affected). Causes include systemic infection, poor water quality, supersaturation (gas bubble disease) and trauma. Your veterinarian can help with a diagnosis and treatment plan. Unfortunately, if the eyes are severely affected, the fish may be permanently vision-impaired or even blind.

Jeg har aflivet min fisk, og holder resten under skarp observation

chico4000 — 21. juni 2006, 14:31

Hvis det er en øjenikte du har fået ind i dit akvarie så er det ikke så godt... En fisk inficeret med en øjenikte kan ikke behandles, da det er et lille "dyr" der har bores sig ind i øjet og lever i den væske der omslutter linsen... Ofte kan man se mange små ikter i et øje... Har du stadig fisken?? og hvor lang tid siden er det at den er død??

Har du hentet dyr fra naturen?? cyklops, dafnier, snegle eller muslinger?? Øjenikter har i naturen snegle som mellemværter - gerne de store mosesnegle...

Med venlig hilsen
Allan Kristensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.